Nævnet stadfæstede i juni 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2020. Ansøgeren søgte asyl i 2021.Flygtningenævnet udtalte: ” Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim og født og opvokset i bydelen [A] i Damaskus, Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer og har oplyst, at hun ikke har været politisk aktiv. I begyndelsen af konflikten i Syrien deltog hun dog i fredelige demonstrationer mod den syriske regering Ved en tilbagevenden til Syrien frygter ansøgeren at blive anholdt og fængslet af de syriske myndigheder dels på grund af sin egen deltagelse i demonstrationer i begyndelsen af konflikten i Syrien, dels på grund af, at hendes far, som også deltog i demonstrationer, er eftersøgt af de syriske myndigheder og endelig på grund af, at hendes herboende ægtefælle har unddraget sig militærtjeneste. Ansøgeren har endvidere henvist til den generelle sikkerhedssituation i Syrien, herunder Damaskus. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun i de første år af konflikten i Syrien deltog i flere fredelige demonstrationer rettet mod den syriske regering og Bashar Al-Assad. Demonstrationerne fandt sted i bydelene [B] og [A] i Damaskus. Ansøgeren deltog senest i en demonstration i 2013. Omkring 2011/2012 flyttede ansøgeren på grund af kamphandlinger fra [bydelen B] hvor hun og ægtefællen boede, til forældrenes bopæl. I 2012 udrejste ansøgerens far til [et mellemøstligt land], efter at han havde fundet ud af, at han var eftersøgt af de syriske myndigheder. Kort tid efter fulgte ansøgerens mor og søskende efter faren. Ansøgeren blev boende på forældrenes bopæl, fordi hendes døtre ikke kunne få tilladelse til at indrejse i[det mellemøstlige land]. I 2013 blev ansøgerens bopæl ransaget af myndighedspersoner, der spurgte hende, om hun havde deltaget i demonstrationer, hvilket hun benægtede. I 2015 fik ansøgeren med hjælp fra en advokat udstedt pas, og i [efteråret] 2016 udrejste hun af Syrien, efter at hun havde fået tilladelse til at blive familiesammenført med sin ægtefælle i Danmark. Som anført af Udlændingestyrelsen har ansøgeren opholdt sig i Syrien i en årrække, efter at først ansøgerens far og senere ansøgerens ægtefælle forlod landet. Ansøgeren er ikke blevet opsøgt som følge heraf, og hun har heller ikke i øvrigt oplevet problemer med de syriske myndigheder. Ifølge ansøgerens forklaring har hun deltaget i enkelte fredelige demonstrationer, hvor hun har været tildækket, og hun er ikke blevet opsøgt af de syriske myndigheder som følge af sin deltagelse. Ansøgeren fik i 2015 udstedt nationalitetspas på immigrationskontoret i Damaskus, og hun udrejste herefter af landet. Ved grænseovergangen mellem Syrien og Libanon fremviste ansøgeren sit pas og sine ID-papirer til såvel de syriske som de libanesiske myndigheder. Flygtningenævnet tiltræder herefter og af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for asylbegrundende overgreb eller forfølgelse som anført i udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2. Det kan ikke føre til et andet resultat, at ansøgeren nu har forklaret, at hun ikke kan opnå kontakt til sin mor, der angiveligt er indrejst i Syrien, da baggrunden herfor beror på ansøgerens formodning. Af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført, tiltræder Flygtningenævnet endvidere, at der ikke er grundlag for at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, som følge af de generelle forhold i Damaskus, Syrien. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. ” Syri 2022//108 MNR
