Nævnet omgjorde i juni 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien, således at vedkommende fortsat har opholdstilladelse jf. udlændingelovens 7, stk. 1. Indrejst i 2014.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunnimuslim fra Damaskus, Syrien. Klageren er født i Damaskus, og hun har boet i Damaskus frem til sin udrejse af Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i vinteren 14/15] klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at hun frygtede at blive stillet for en domstol, fordi hun var rejst fra sit arbejde som offentligt ansat uden at få lov eller uden at have fået orlov. Klageren henviste som yderligere asylmotiv til de generelle forhold i Syrien. Udlændingestyrelsen har [i sommeren] 2021 truffet afgørelse om at inddrage klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for klagerens opholdstilladelse ikke længere er til stede. Klageren har som asylmotiv fortsat henvist til, at hun frygter de syriske myndigheder, idet hun har været offentligt ansat og har forladt sin stilling uden tilladelse. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun fra [vinteren 13/14] frem til sin udrejse af Syrien har arbejdet som kontorassistent i [et ministerium] i Syrien, og at hun udrejste uden tilladelse, idet hendes arbejdsgiver ikke ville acceptere, at hun opsagde sit job eller fik orlov. Flygtningenævnet lægger til grund, at klageren skal vurderes i forhold til Rif Damaskus, hvor hun bosatte sig, da hun i 2011 blev gift og boede indtil udrejsen i [efteråret] 2014. Af de foreliggende baggrundsoplysninger fremgår, at de syriske myndigheder siden maj 2018 har haft kontrollen over Damaskus by og Rif Damaskus, og at der er indtrådt en forbedring af de generelle forhold, som ikke er af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet har således siden juni 2019 vurderet, at de aktuelle forhold i Damaskus og Rif Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Dette støttes af baggrundsoplysningerne, herunder EASO´s rapport “Country Guidance: Syria” fra september 2020, side 122, hvoraf det bl.a. fremgår: ”Looking at the indicators, it can be concluded that indiscriminate violence is taking place in the governorate of Damascus at such a low level that in general there is no real risk for a civilian to be personally affected by reason of indiscriminate violence within the meaning of Article 15(c) QD.” Tilsvarende fremgår det af Udlændingestyrelsens rapport: “Syria, Security and socio-economic situation in the governorates of Damascus and Rural Damascus”, fra oktober 2020, side 11, bl.a. at “Since 2018, when the GoS retook control of all areas in Damascus and Rural Damascus from opposition groups, there have been no major security incidents (e.g. battles, military operations etc.) in the two governorates, …”. Flygtningenævnet tiltræder herefter, at der ikke er grundlag for at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, som følge af de generelle forhold i Damaskus-området. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, hvorvidt klageren opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2. Med hensyn til klagerens asylmotiv om, at klagerens tidligere ægtefælle i 2015 har truet hende på livet, findes dette ikke at være asylbegrundende. Det må således lægges til grund, at der er tale om et afsluttet forhold, idet klageren og den tidligere ægtefælle i 2015 blev enige om at blive skilt, og klageren har ikke hørt fra ham siden, ligesom de begge anser deres forhold for afsluttet. Det forhold, at klageren er udrejst illegalt af Syrien vurderer Flygtningenævnet i praksis ikke længere er noget problem og kan ikke anses for at skabe en reel konflikt med myndighederne. Det fremgår af Udlændingestyrelsens landerapport ”Syria, Security Situation in Damascus Province and Issues Regarding Return to Syria, based on interviews between 16 to 27 november 2018 in Beirut and Damascus” fra februar 2019, at det siden begyndelsen af 2018 har tydet på, at det ikke har konsekvenser for en tilbagevendende syrer, at vedkommende forlod landet under krigen, og at illegal udrejse af Syrien fortsat er strafbart, men at det i praksis ikke længere er et problem, idet man kan få sin situation afklaret ved en syrisk repræsentation i udlandet inden indrejsen i Syrien. Vedrørende klagerens asylmotiv om, at hun har en konflikt med de syriske myndigheder som følge af, at hun uden tilladelse har forladt sin stilling som offentlig ansat i [et ministerium], bemærkes det, at klagerens opgaver bestod i at tage mod telefonopkald og viderestille dem til rette medarbejder. Der er således tale om en underordnet stilling, ligesom klageren må anses for helt uprofileret i forhold til myndighederne. Om konsekvenserne af at forlade sin stilling i den offentlige sektor i Syrien uden tilladelse fremgår det ifølge Udenrigsministeriets høringssvar af 9. december 2021 blandt andet, at der generelt udstedes amnesti for offentligt ansatte, der har forladt deres stilling før den 14. marts 2019 (Legislative Decree no 20 of 2019) og før den 22. marts 2020 (Legislative Decree no 6 of 2020), og at det er uden betydning, om man tidligere er idømt en straf. Af Flygtningenævnets tidligere baggrundsoplysninger fremgik det, at det kun var offentligt ansatte i højere stillinger eller profilerede personer, der risikerede retsforfølgelse, hvis de havde forladt deres stilling uden tilladelse. Nyere baggrundsoplysninger tyder imidlertid på, at ansættelsesniveauet ikke har en betydning herfor. Af høringssvaret fra Udenrigsministeriet af 9. december 2021 fremgår det ikke, om amnestireglerne i praksis bliver overholdt, ligesom høringssvaret alene er baseret på en enkelt ekstern kilde, der ikke er nærmere omtalt. Det fremgår herudover af Udlændingestyrelsens rapport Syria – Treatment upon return fra maj 2022, at der sker arbitrær arrestation og tilbageholdelse også af personer, der er omfattet af amnestilove og –dekreter. Af rapporten fremgår videre, at der ikke er noget klart mønster i behandlingen af personer, der vender tilbage til Syrien, og at dette til dels beror på den enkelte ansvarlige medarbejders beslutning på indrejsestedet eller i sikkerhedstjenesten. Under hensyn til det forsigtighedsprincip, som efter Flygtningenævnets praksis er gældende i sager vedrørende syriske statsborgere finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering med særlig vægt på den usikkerhed der er om, i hvilket omfang amnestireglerne vedrørende ansatte, der har forladt en offentlig stilling, uanset hvilken stilling den pågældende har haft, i praksis bliver respekteret af de syriske myndigheder, risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Et mindretal af nævnet finder ikke, at klageren opfylder betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse efter § 7, stk. 1, men mindretallet finder, at klageren bør meddeles opholdstilladelse efter § 7, stk. 2. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af [sommeren] 2021, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Syri/2022/105/juri
