Nævnet omgjorde i juni 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om statusændring vedrørende en kvindelig statsborger samt fire børn fra Syrien, således at vedkommende blev meddelt opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Indrejst i 2014.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk kurder og sunnimuslim fra Aleppo, Syrien. Klageren er født i Aleppo, hvor hun har boet frem til udrejse af Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i efteråret] 2014, og at hun [i sommeren] 2019 indgav ansøgning om asyl. Det fremgår videre af sagen, at Udlændingestyrelsen [i vinteren 19/20] blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Under asylsagen henviste klageren som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien risikerede fængselsstraf for at rejse uden at opsige sin stilling som offentligt ansat. Klageren henviste yderligere som asylmotiv til de generelle forhold i Syrien. Advokat [A] har på vegne af klageren [i foråret] 2021 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. Med hensyn til klagerens asylmotiv om, at hendes ægtefælle er i et modsætningsforhold til de syriske myndigheder, finder Flygtningenævnet ikke, at dette i sig selv er asylbegrundende. Dels er ansøgerens ægtefælle ikke særligt profileret, dels fortsatte klageren med at arbejde for staten i et regimekontrolleret område indtil [efteråret] 2013, uanset den syriske sikkerhedstjeneste spurgte efter klagerens ægtefælle cirka et halvt år forud herfor, i [foråret] 2013. Flygtningenævnet finder heller ikke, at det forhold, at klageren subjektivt frygter PKK generelt, uanset at hun ikke har haft konflikter med PKK i Syrien eller i øvrigt været i kontakt med dem, kan heller ikke være asylbegrundende. Vedrørende forholdet om, at klageren ikke har bolig eller job i Syrien, eller at hun [lider af et handicap] og skal have støtte i den forbindelse, bemærkes det, at der er tale om forhold af socio-økonomisk karakter, der ikke er omfattet af anvendelsesområdet for udlændingelovens § 7. Det forhold, at klageren er udrejst illegalt af Syrien vurderer Flygtningenævnet i praksis ikke længere er noget problem og kan ikke anses for at skabe en reel konflikt med myndighederne. Det fremgår af Udlændingestyrelsens landerapport ”Syria, Security Situation in Damascus Province and Issues Regarding Return to Syria, based on interviews between 16 to 27 november 2018 in Beirut and Damascus” fra februar 2019, at det siden begyndelsen af 2018 har tydet på, at det ikke har konsekvenser for en tilbagevendende syrer, at vedkommende forlod landet under krigen, og at illegal udrejse af Syrien fortsat er strafbart, men at det i praksis ikke længere er et problem, idet man kan få sin situation afklaret ved en syrisk repræsentation i udlandet inden indrejsen i Syrien. Med hensyn til klagerens asylmotiv om, at hun har en konflikt med de syriske myndigheder som følge af, at hun uden tilladelse har forladt sin stilling som offentlig ansat [kontorfunktionær] på et statsejet teknisk serviceværksted i Aleppo, hvor opgaverne bestod i at tage mod telefonopkald og viderestille dem til rette medarbejder, bemærkes det, at der er tale om en underordnet stilling, ligesom klageren må anses for helt uprofileret i forhold til myndighederne. Om konsekvenserne af at forlade sin stilling i den offentlige sektor i Syrien uden tilladelse fremgår det ifølge Udenrigsministeriets høringssvar af 9. december 2021 blandt andet, at der generelt udstedes amnesti for offentligt ansatte, der har forladt deres stilling før den 14. marts 2019 (Legislative Decree no 20 of 2019) og før den 22. marts 2020 (Legislative Decree no 6 of 2020), og at det er uden betydning, om man tidligere er idømt en straf. Af Flygtningenævnets tidligere baggrundsoplysninger fremgik det, at det kun var offentligt ansatte i højere stillinger eller profilerede personer, der risikerede retsforfølgelse, hvis de havde forladt deres stilling uden tilladelse. Nyere baggrundsoplysninger tyder imidlertid på, at ansættelsesniveauet ikke har en betydning herfor. Af høringssvaret fra Udenrigsministeriet af 9. december 2021 fremgår det ikke, om amnestireglerne i praksis bliver overholdt, ligesom høringssvaret alene er baseret på en enkelt ekstern kilde, der ikke er nærmere omtalt. Det fremgår herudover af Udlændingestyrelsens rapport Syria – Treatment upon return fra maj 2022, at der sker arbitrær arrestation og tilbageholdelse også af personer, der er omfattet af amnestilove og –dekreter. Af rapporten fremgår videre, at der ikke er noget klart mønster i behandlingen af personer, der vender tilbage til Syrien, og at dette til dels beror på den enkelte ansvarlige medarbejders beslutning på indrejsestedet eller i sikkerhedstjenesten. Under hensyn til det forsigtighedsprincip, som efter Flygtningenævnets praksis er gældende i sager vedrørende syriske statsborgere finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering med særlig vægt på den usikkerhed der er om, i hvilket omfang amnestireglerne vedrørende ansatte, der har forladt en offentlig stilling, uanset hvilken stilling den pågældende har haft, i praksis bliver respekteret af de syriske myndigheder, risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Et mindretal af nævnet finder ikke, at klageren opfylder betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse efter § 7, stk. 1, men mindretallet finder, at klageren bør meddeles opholdstilladelse efter § 7, stk. 2. Klageren samt klagerens fire medfølgende børn opfylder således betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, 1.” Syri/2022/104/juri
