Nævnet meddelte i juni 2022 opholdstilladelse K-status til en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015 og oprindeligt meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren blev i 2021 idømt fængsel i 1 år og 6 måneder for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, samt udvist af Danmark med indrejseforbud i 12 år.Flygtningenævnet udtalte:Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt udlændingelovens § 31 er til hinder for, at klageren kan udsendes til Syrien. Klageren er etnisk kurder fra [bydel], Aleppo, Syrien. Klageren har oplyst, at han var muslim, da han indrejste i Danmark, men at han nu alene tror på en Gud. Klageren har været medlem af [en gruppe] og har som medlem demonstreret imod Bashar al-Assad i Aleppo. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at skulle aftjene militærtjeneste i Syrien. Klageren har videre som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive slået ihjel af det syriske styre og PKK. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han har været medlem af [en gruppe], og at han har været fængslet på grund af sit medlemskab, indtil han flygtede fra fængslet, samt at han som følge heraf vil blive idømt dødsstraf. Klageren har endvidere henvist til, at hans [familiemedlem], der er ansat ved [en organisation], er eftersøgt af de syriske myndigheder, fordi han anses som spion, og at klageren derfor selv kan havne i problemer. Klageren har yderligere oplyst, at hans ven forsøgte at hjælpe klageren med at indhente dokumentation for, at han har fået en dødsdom. Vennen blev i den forbindelse anholdt af den syriske militær- og sikkerhedsstyrke, og han blev under tortur udspurgt om, hvor klageren befandt sig, hvorefter vennen oplyste, at klageren var fængslet i Danmark. Klageren har ligeledes henvist til, at han er efterlyst af PKK, idet PKK samarbejder med det syriske styre. Klageren har desuden oplyst, at han er imod PKK, og at PKK har truet hans [familiemedlemmer]. Flygtningenævnet bemærker indledningsvis, at der ikke findes grundlag for hjemvisning af sagen til Udlændingestyrelsen som følge af en fejlagtig vurdering af dommen fra [landsretten] [i sommeren] 2021. Flygtningenævnet kan tiltræde Udlændingestyrelsens vurdering, hvorefter det ikke kan afvises, at klageren som syrisk statsborger i den militærpligtige alder ved en tilbagevenden til Syrien vil befinde sig i et modsætningsforhold til de syriske myndigheder, idet klageren har unddraget sig militærtjeneste ved at udrejse af Syrien, inden klageren skulle aftjene sin værnepligt. Flygtningenævnet tiltræder på denne baggrund endvidere, at klageren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Det fremgår af udlændingelovens § 32, stk. 2, at en udlænding der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 ikke må udsendes til et land hvor den pågældende risikerer forfølgelse af de i Flygtningekonventionens anførte grunde, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod udsendelse til et sådant land. Flygtningenævnet finder ligesom Udlændingestyrelsen, at udlændingelovens § 31, stk. 2 er til hinder for en tvangsmæssig udsendelse af klageren til Syrien. I henhold til udlændingelovens § 49a, 2. pkt. skal en afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsendes, jf. udlændingelovens § 31, tillige indeholde en afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det fremgår af udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., at en udlænding, som har indrejseforbud jf. udlændingelovens § 32, stk. 1 i forbindelse med udvisning efter blandt andet udlændingelovens §§ 22 – 24, ikke kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor. Afvejningen heraf skal, for så vidt angår udlændinge, der isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 foretages i overensstemmelse med Flygtningekonventionen. Efter Flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2 kan en flygtning, der er omfattet af konventionen, udsendes til sit hjemland, hvis den pågældende med rimelig grund må anses som en fare for det lands sikkerhed, i hvilket han befinder sig, eller som efter en endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet i det pågældende land. Der skal herefter foretages en proportionalitetsafvejning i relation til grovheden af den begåede forbrydelse i forhold til, om der er særlige forhold, herunder hensynet til familiens enhed, der taler for at give klageren opholdstilladelse. Ved dom [fra sommeren] 2021 stadfæstede [landsretten] [byrettens] dom [fra foråret] 2021, hvorefter klageren blev straffet for grov vold efter straffelovens § 245, stk. 1, ved at have tildelt forurettede [et mindre antal] snitsår med en kniv. Klageren blev samtidig udvist af Danmark med et indrejseforbud i 12 år. Flygtningenævnet finder, at den kriminalitet, som klageren er dømt for, må anses for en særlig farlig forbrydelse. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, hvorvidt klageren må betragtes som en fare for samfundet. Flygtningenævnet lægger i den forbindelse til grund, at klageren ved [landsrettens] dom [fra sommeren] 2021 er straffet for grov vold mod [et tidligere familiemedlem], at klageren har forklaret, at der tidligere har været en hændelse mellem klageren og [det tidligere familiemedlem], hvorunder [det tidligere familiemedlem] er straffet for vold mod klageren, at klageren i øvrigt er ustraffet, og at klageren har deltaget i omfattende resocialiseringstiltag. Efter en samlet og konkret vurdering heraf finder Flygtningenævnet ikke, at klageren må betragtes som en fare for samfundet i flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2’s forstand. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at der ikke i medfør af udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., er grundlag for at udelukke klageren for opholdstilladelse efter § 7, stk. 1. Flygtningenævnet ændrer herefter Udlændingestyrelsens afgørelse [fra foråret] 2022, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Løbenummer: Syri/2022/101/Sahe
