Nævnet stadfæstede i juni 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Libyen. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunnimuslim fra Benghazi, Libyen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Libyen frygter at blive slået ihjel af Ansar al-Sharia, og af familien til en afdød mand, som blev slået ihjel i forbindelse med bombardementet af ansøgerens bil. Ansøgeren har til støtte herfor henvist til, at han fra 2012 drev en vestlig-orienteret cafe, hvori der hang plakater med vestlige idoler. I [vinteren] 2014 blev ansøgeren opsøgt i cafeen af nogle mænd fra Ansar al-Sharia, som oplyste ansøgeren, at plakaterne var syndige, og at der opholdt sig berusede personer i cafeen. Efterfølgende modtog ansøgeren trusler og hans biler blev sprunget i luften. Da ansøgerens anden bil blev bombarderet, afgik en mand ved døden og dennes familie har efterfølgende truet ansøgeren på livet, da de ønsker at hævne sig på ham. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren har forklaret udbyggende og divergerende på centrale punkter, ligesom forklaringen forekommer usandsynlig og konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har forklaret udbyggende om, hvorvidt han modtog en trussel fra Ansar al-Sharia efter, at en bilbombe i ansøgerens Hyundai eksploderede i [foråret] 2014. Ansøgeren har således ikke under oplysnings- og motivsamtalen fortalt om, at han modtog en besked fra Ansar al-Sharia, mens han under asylsamtalen og under mødet i Flygtningenævnet har forklaret, at han efter eksplosionen modtog en SMS-besked fra Ansar al-Sharia om, de havde prøvet at slå ham ihjel, og at han skulle passe på i fremtiden. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvem han blev opsøgt af efter, at hans Toyota eksploderede og en mand døde i [sommeren] 2014. Han har under oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han blev opsøgt af den afdøde mands søn, [A], ca. 4 timer efter eksplosionen. [A] beskyldte ansøgeren for at være årsag til [A’s] fars død og der opstod et slagsmål imellem dem, hvorefter ansøgeren flygtede. Under mødet i Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at den afdøde mands to sønner, [A] og [B], sammen med 7-8 andre personer opsøgte ansøgeren ca. 20 minutter efter, at bilen var eksploderet og [A] og [B’s] far var blevet dræbt. De havde til hensigt at slå ansøgeren ihjel, men nogle folk på stedet forhindrede det og ansøgeren flygtede. Disse divergenser svækker ansøgerens generelle troværdighed. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at det ikke forekommer troværdigt, at den afdøde mands to sønner skulle opsøge ansøgeren for at hævne sig, henset til, at de to sønner ikke havde noget nærmere kendskab til ansøgeren eller ansøgerens konflikt med Ansar al-Sharia, og henset til, at det alene beror på ansøgerens formodning, at det var Ansar al-Sharia, der stod bag eksplosionen. Flygtningenævnet bemærker endelig, at ansøgeren, som søgte asyl i forbindelse med sin indrejse i Danmark [i sommeren] 2017, efterfølgende flere gange er registreret som udeblevet, første gang den [i foråret] 2019, og at sagen som følge heraf først har kunnet behandles i Flygtningenævnet efter, at ansøgeren [i vinteren] 2022 blev anholdt af politiet for medvirken til hashhandel. Flygtningenævnet kan som følge af disse forhold ikke lægge nogen del af ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Libyen risikerer at blive udsat for forfølgelse eller behandling omfattet af udlændingelovens § 7.” Liby/2022/1/juri
