Nævnet omgjorde i juni 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Iran, således at vedkommende fortsat har opholdstilladelse jf. udlændingelovens 7, stk. 2. Sagen er sambehandlet med Iran/2022/31, Iran/2022/32 og Iran/2022/39. Indrejst i 2011.Flygtningenævnet udtalte:”Klageren er etnisk perser og shiamuslim fra Teheran, Iran. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2011 klageren afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygtede at blive anholdt og henrettet på grund af sin datter, [A’s] (tidligere navn [A]) politiske aktiviteter mod regeringen. Til støtte for sit asylmotiv henviste klageren til, at [A] havde udført illegale politiske aktiviteter for det kurdiske parti, KDPI, hvilket var kommet til de iranske myndigheders kundskab. Klagerens bopæl i Iran blev opsøgt af den iranske efterretningstjeneste, der ønskede oplysninger om [A’s] opholdssted og aktiviteter. Klagerens bopæl blev ved den lejlighed ransaget, og den iranske efterretningstjeneste fandt og konfiskerede politisk materiale samt familiens ID-dokumenter. Ved samme episode blev klageren anholdt, og hun blev herefter tilbageholdt i [flere dage], hvor hun blev udsat for psykiske og fysiske overgreb. Hun blev løsladt mod kaution. Kort tid efter gik hun sammen med sin familie under jorden i [by], hvorefter de efter ni måneder flygtede til [land]. Flygtningenævnet omgjorde [i sommeren] 2012 Udlændingestyrelsens afgørelse af [efteråret] 2011, således at klageren fik meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, under henvisning til, at klagerens forklaring om, at hendes datter havde udført politiske aktiviteter mod regeringen i Iran, og at klageren var udrejst illegalt fra Iran, blev lagt til grund. Udlændingestyrelsen har [i efteråret] 2021 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, skt. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for klagerens opholdstilladelse ikke længere er til stede, da hun bevidst har afgivet urigtige oplysninger om sin identitet og familierelationer, og at klageren således har opnået sin opholdstilladelse ved svig. Klagerens advokat har i forbindelse med nærværende sag henvist til klagerens oprindelige asylmotiv. Klageren har under henvisning til helbredsmæssige forhold undladt at afgive forklaring for Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet under inddragelsessagen. Klagerens advokat har under denne nævnsbehandling tilkendegivet, at klageren erkender, at klagerens oprindelige navn er [B], at hendes ægtefælle [C’s] oprindelige navn er [C], at hendes datter [A’s] oprindelige navn er [A], at hendes datter [D’s] oprindelige navn er [D], og at [E] (oprindeligt [E]) er hendes søn. Klageren har således erkendt, at klageren allerede under sin oprindelige asylsag og under nærværende inddragelsessag svigagtigt har forklaret usandt om sit eget og sine familiemedlemmers navne og relation til [E], hvilket er væsentligt i forhold til vurderingen af klagerens generelle troværdighed. Flygtningenævnet bemærker, at det er udlændingemyndighederne, der har bevisbyrden for, at opholdstilladelsen er opnået ved svig, og på det foreliggende grundlag finder Flygtningenævnet, at det er betænkeligt at lægge til grund, at klageren har udvist en sådan svig, der har relevans for asylmotivet, at opholdstilladelsen kan nægtes forlænget. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af [efteråret] 2021, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2022/38/EHD
