Nævnet stadfæstede i juli 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger og et medfølgende barn fra Iran. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren har oplyst, at hun er etnisk kurder, sunnimuslim, iransk statsborger og født i al-Tash-lejren, Ramadi, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har oprindeligt som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygtede at blive voldtaget af en mand, som havde vist interesse for hende. Manden var begyndt at komme i ansøgerens hjem ofte, og begyndte at kigge på ansøgeren og røre ved hende, når han kunne komme til det. En dag krammede manden hende mod hendes vilje, da hun var gået ud for at hente vand. Ansøgerens bror så det ske og kom op og slås med manden. Ansøgeren slog manden, og ansøgeren og hendes bror flygtede derfra. Ansøgeren har videre som oprindeligt asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter sine brødre og sin far, fordi hun har fået et barn uden for ægteskab. Hun har til støtte herfor oplyst, at hun blev forlovet og gift i Irak med en herboende iransk mand, [A]. De gik fra hinanden, da det ikke var muligt for ansøgeren at komme til Danmark. Efter indrejsen i Danmark mødte hun en anden iransk mand, som hun har oplyst til Udlændingestyrelsen, at hun blev gravid med. Hun fødte herefter sin søn. Ansøgeren har for Flygtningenævnet oplyst, at hun ikke længere frygter den mand, som hun frygtede at blive voldtaget af, idet hendes familie er flyttet til et andet område. Hun frygter heller ikke længere sin familie, idet hun nu er sammen med sin ægtefælle, [A], som hun har fået sin søn med. Ansøgeren har herefter for Flygtningenævnet som asylmotiv alene henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter de iranske myndigheder på grund af navnlig sin fars politiske aktiviteter. Hun har til støtte herfor oplyst, at hendes far var politisk aktiv i Iran, idet han var imod Khomeini. De var derfor nødt til at flygte til Irak, da Khomeini kom til magten. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgers forklaring til grund om sit asylmotiv i forhold til Iran. Det lægges således til grund, at ansøger er iransk statsborger født i Al-Tash-lejren, hvor hun boede indtil 2003, hvorefter hun sammen med sin familie flyttede til en landsby uden for Al-Tash-lejeren. Det lægges videre til grund, at ansøger ikke selv har været politisk aktiv for KDPI eller personligt haft konflikter med de iranske myndigheder, men at hendes far har været politisk aktiv, og at det var derfor han flygtede fra Iran. Ansøger har over for Udlændingestyrelsen alene i begrænset omfang forklaret om sin fars konflikter med de iranske myndigheder og om hans politiske aktiviteter. Hun har således forklaret, at hun ikke var bekendt med detaljerne vedrørende farens konflikt med de iranske myndigheder, og at hun ikke vidste, om hendes far var medlem af KDPI. For Flygtningenævnet har ansøger forklaret nærmere om sin fars politiske aktiviteter, herunder at han var medlem af KDPI og fortsatte de politiske aktiviteter i Al-Tash-lejeren, hvor han bl.a. deltog i partimøder og i mindehøjtideligheder. Ansøger har under sagen oplyst, at hendes far og farbror deltog i de samme aktiviteter, og at hendes farbror på et tidspunkt rejste tilbage til Iran, hvor han blev fængslet og senere henrettet af de iranske myndigheder. Der er for nævnet fremlagt en dødsattest og en begravelsestilladelse fra de iranske myndigheder, hvoraf det fremgår, at farbroren er blevet henrettet i 2000. Ansøgers forklaring herom, der har været konsekvent, lægges derfor til grund. På den baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøger kommer fra en politisk aktiv familie. Dette støttes også af, at to af ansøgers brødre og en farbror har fået asyl i vestlige lande. Det skal herefter afgøres, om ansøger som følge af sin families politiske aktiviteter er i risiko for forfølgelse fra de iranske myndigheder. Det skal ved afgørelsen heraf indgå, at ansøger har to søstre, der er bosat i Iran, som efter det oplyste ikke har problemer med de iranske myndigheder, selvom de på et tidspunkt er blevet afhørt af de iranske myndigheder. Søstrene har ifølge ansøger fortsat kontakt med den del af familien, der er politisk aktiv, idet de taler i telefon med dem. Det skal videre indgå, at ansøger to gange i 2016 og 2017 i forbindelse med en visumansøgning og ansøgning om familiesammenføring har taget ophold i Iran i 10-15 dage, hvor hun har boet hos sine søstre. Selvom ansøger i den forbindelse er indrejst på irakiske papirer, må dette tillægges vægt ved vurderingen af ansøgers frygt for de iranske myndigheder. Flygtningenævnet finder på den baggrund efter en samlet vurdering, at ansøger ikke har sandsynliggjort, at hun som følge af sin families politiske aktiviteter er profileret og risikerer forfølgelse eller overgreb fra de iranske myndigheders side omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Løbenummer: Iran/2022/37/DH
