Nævnet omgjorde i juni 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Iran, således at vedkommende fortsat har opholdstilladelse jf. udlændingelovens 7, stk. 2. Sagen er sambehandlet med Iran/2022/31, Iran/2022/38 og Iran/2022/39. Indrejst i 2009. Indrejst i 2011.Flygtningenævnet udtalte:”Klageren er etnisk perser og shiamuslim fra Teheran, Iran. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2021 klageren afslag på asyl. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygtede at blive anholdt og henrettet på grund af sin søster, [A] (tidligere navn [A]) politiske aktiviteter mod regeringen. Til støtte for sit asylmotiv henviste klageren til, at [A] havde udført illegale politiske aktiviteter for det kurdiske parti, KDPI, hvilket var kommet til de iranske myndigheders kundskab. Klagerens bopæl i Iran blev opsøgt af den iranske efterretningstjeneste, der ønskede oplysninger om [A’s] opholdssted og aktiviteter. Klagerens bopæl blev ved den lejlighed ransaget, og den iranske efterretningstjeneste fandt og konfiskerede politisk materiale samt familiens ID-dokumenter. Ved samme episode blev klagerens mor anholdt og tilbageholdt i [flere] dage, hvor hun blev udsat for psykiske og fysiske overgreb. Hun blev løsladt mod kaution. Ved løsladelsen blev klageren oprørt over at se, hvordan hendes mor var blevet behandlet, hvorefter hun overfaldt myndighedspersoner fysisk og verbalt. Myndighederne tilbageholdt herefter klageren i [flere] dage, hvor hun blev udsat for fysisk og psykisk tortur med det formål at tvinge hende til at afsløre oplysninger om sin søsters illegale politiske aktiviteter. Efter løsladelsen, der skete mod kaution, besluttede klageren sammen med sin familie at gå under jorden i [by], hvor de levede i skjul i omtrent ni måneder, hvorefter de flygtede til [land]. [I sommeren] 2012 meddelte Flygtningenævnet klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, under henvisning til, at hendes forklaring om, at hendes søster havde udført politiske aktiviteter for KDPI, og at hun var løsladt mod kaution og efterfølgende udrejst illegalt fra Iran, blev lagt til grund. Udlændingestyrelsen har [i efteråret] 2021 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for klagerens opholdstilladelse ikke længere er til stede, da hun bevidst har afgivet urigtige oplysninger om sin identitet og familierelationer, og at klageren således har opnået sin opholdstilladelse ved svig. Klageren har under denne nævnsbehandling erkendt, at klagerens oprindelige navn er [klagerens navn], og at [B] (oprindeligt [B]) er hendes bror, at hendes søster [A’s] oprindelige navn er [A], at hendes far [C] oprindelige navn er [C], og at hendes mors oprindelig navn er [D]. Klageren har således erkendt, at klageren allerede under sin oprindelige asylsag og under nærværende forlængelsessag svigagtigt har forklaret usandt om sit eget og sine familiemedlemmers navne og relation til [B], hvilket er væsentligt i forhold til vurderingen af klagerens generelle troværdighed. Klageren har i forbindelse med nærværende sag henvist til sit oprindelige asylmotiv. Hun har endvidere forklaret, at hun er i et modsætningsforhold til de iranske myndigheder, og at hun frygter at blive henrettet, fordi hun har slået myndighedspersoner, ikke har overholdt den erklæring, som hun underskrev, og fordi hun er blevet dømt som anti-religiøs. Klageren har på væsentlige punkter fastholdt sin forklaringer om sit asylmotiv under henholdsvis den oprindelige asylsag og nærværende sag. Flygtningenævnet bemærker, at det er udlændingemyndighederne, der har bevisbyrden for, at opholdstilladelsen er opnået ved svig, og på det foreliggende grundlag finder Flygtningenævnet, at det er betænkeligt at lægge til grund, at klageren har udvist en sådan svig, der har relevans for asylmotivet, at opholdstilladelsen kan nægtes forlænget. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse [truffet i efteråret] 2021, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2022/32/EHD
