Nævnet omgjorde i juni 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran, således at vedkommende fortsat har opholdstilladelse jf. udlændingelovens 7, stk. 2. Sagen er sambehandlet med Iran/2022/32, Iran/2022/38 og Iran/2022/39. Indrejst i 2009.Flygtningenævnet udtalte:”Klageren er etnisk perser og shiamuslim fra Teheran, Iran. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2009 klageren afslag på asyl. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygtede at blive fængslet eller stenet af de iranske myndigheder, idet han havde haft et forhold til en gift kvinde. Flygtningenævnet meddelte [i vinteren 09/10] klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, under henvisning til, at nævnet lagde klagerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Udlændingestyrelsen har [i efteråret] 2021 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 2, nr. 1, og § 19, stk. 7, jf. § 26, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017). Udlændingestyrelsen har vurderet, at klageren har opnået sin opholdstilladelse ved svig. Klageren har i forbindelse med den nærværende sag henvist til sit oprindelige asylmotiv. På det nu foreliggende grundlag lægges det til grund som ubestridt, at klageren er søn af [A] (oprindeligt [A]) og [B] og bror til [C] (oprindeligt [C]) samt [D] (oprindeligt [D]). Det lægges desuden til grund som ubestridt, at klageren sandfærdigt har oplyst om sit oprindelige navn, samt navnene på sin far, mor og søskende i forbindelse med sin indrejse til Danmark. Det lægges yderligere til grund som ubestridt, at klageren efterfølgende under sit ophold i Danmark har skiftet navn, og at han blandt andet i forbindelse med inddragelsesagen og forlængelsessagen bevidst har forklaret usandt om sine familiemæssige relationer til [A], [B], [C] og [D], hvilket ikke er uvæsentligt i forhold til vurderingen af klagerens troværdighed. Klageren har dog på væsentlige punkter fastholdt sine forklaringer om sit asylmotiv under henholdsvis den oprindelige asylsag og nærværende sag. Forklaringerne er afgivet med ca. 13 års mellemrum. Flygtningenævnet bemærker, at det er myndighederne, der har bevisbyrden for, at opholdstilladelsen er opnået ved svig, og efter en samlet vurdering af sagen, finder Flygtningenævnet, at der ikke er fuldt tilstrækkeligt grundlag for at antage, at [klageren] har opnået opholdstilladelse ved svig. Den omstændighed, at klageren har forklaret divergerende i relation til nogle omstændigheder om sit asylmotiv, herunder antallet af seksuelle relationer, til den omhandlede gifte kvinde, samt de eksakte omstændigheder, hvorunder hans forhold til denne kvinde blev opdaget, findes efter det foreliggende ikke at kunne føre til et andet resultat. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse [truffet i efteråret 2021], således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” Iran/2022/31/EHD
