Nævnet stadfæstede i juli 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim fra landsbyen [A], Kirkuk-provinsen, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter militsen Al-Hashd Al-Shaabi. Han har til støtte herfor oplyst, at militsen havde kontrollen i hans landsby og ikke passede på landsbyen, fordi de var kurdere i landsbyen. Ansøgeren har derudover som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af ISIL. Han har til støtte herfor oplyst, at situationen i hans landsby udviklede sig fra den [dato i efteråret] 2017, hvor peshmergaerne trak sig. Herefter overtog Al-Hashd Al-Shaabi-militsen kontrollen i landsbyen, og ISIL kom nærmere landsbyen. Omkring 2018/2019 begyndte ansøgeren sammen med andre fra landsbyen hver aften og nat at holde vagt uden for landsbyen. Formålet med at holde vagt var at beskytte landsbyen mod angreb fra ISIL. Ansøgeren holdt vagt mere end 50 gange. I [måned i sommeren] 2019 holdt han sammen med fem andre fra landsbyen vagt. Under vagten mødte de to personer på motorcykel, som de faldt i snak med. De virkede flinke, og de talte sammen i omkring 20 minutter. Omkring to til fire dage efter denne vagt, forsvandt to af de personer, som ansøgeren havde holdt vagt sammen med. Ansøgeren fortalte herefter mukhtaren i landsbyen om de to personer, som de havde mødt under vagten. Mukhtaren undersøgte sagen og fortalte ansøgeren, at der var sket noget tilsvarende i andre landsbyer. De to personer var ISIL-spioner, og ISIL havde kidnappet de to personer, som ansøgeren havde holdt vagt med. Ansøgeren udrejste af Irak omkring syv til ti dage efter sin sidste vagt. Han har efterfølgende set videoklip af likvideringen af de to personer, som blev kidnappet. Ansøgeren frygter, at de afdøde personer under tortur har angivet ham. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om hele sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren har forklaret udbyggende om den centrale del heraf. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren i forbindelse med beskrivelsen af sit asylmotiv i asylskemaet den [dato i vinteren 2019/2020] ikke har oplyst om, at han deltog i landsbyens vagtværn, ligesom han heller ikke har oplyst om episoden i [måned i sommeren] 2019 med de to spioner fra ISIL og den efterfølgende forsvinden af to medlemmer af vagtkorpset og likvideringen af dem. Han har alene generelt oplyst om truslen fra ISIL, og at de i landsbyen måtte forsvare sig selv. Dette til trods for, at han senere i asylskemaet oplyser om en bekendt, der ”for nogle dage siden” blev dræbt af ISIL, og på trods af, at det netop var likvideringen af de to fra vagtværnet, som ansøgeren så et videoklip af, der førte til hans flugt. Ansøgeren har for Flygtningenævnet forklaret, at han tænkte på sin bekendte, da han udfyldte asylskemaet, og at han derfor glemte at fortælle sin egen historie, ligesom det er gjort gældende, at ansøgeren alene har gået fem år i skole. Det bemærkes hertil, at det ikke forekommer sandsynligt, at ansøgeren på den måde ville glemme episoden med de to spioner fra ISIL og den efterfølgende likvidering af to fra vagtværnet, som ansøgeren gemte en video af på sin telefon. Det bemærkes videre, at Flygtningenævnet har været opmærksom på, at ansøgeren alene har 5 års skolegang, men at dette skal sammenholdes med ansøgerens øvrige udfyldelse af asylskemaet, hvor han f.eks. detaljeret har forklaret om sin flugt. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren under sin samtale med Udlændingestyrelsen den [dato i foråret] 2021 har forklaret om episoden med de to spioner, men at der ikke har været nogen i landsbyen for at spørge eller lede efter ham, ligesom hans familie ham bekendt heller ikke havde hørt herom, idet det var umuligt at komme til landsbyen og lede efter folk. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgeren havde talt med sine forældre 4-5 dage før samtalen. Over for Flygtningenævnet har ansøgeren oplyst, at han efter Udlændingestyrelsens afslag den [dato i sommeren] 2021, hvor der blandt andet blev lagt vægt på, at hans familie ikke var blevet opsøgt af ISIL, af sin mor fik oplyst, at familien to gange i løbet af det første halvandet år efter hans udrejse, var blevet opsøgt, og at familien var sikre på, at det var af ISIL, men at hans mor ikke ville fortælle ham det for ikke at bekymre ham. Flygtningenævnet kan på den baggrund ikke lægge ansøgerens forklaring om de to ISIL spioner og likvideringen af to fra landsbyens vagtværn til grund, ligesom Flygtningenævnet heller ikke kan lægge til grund, at ansøgerens familie er blevet opsøgt af ISIL. Flygtningenævnet finder herefter, og idet ansøgeren ikke har en konflikt med Al-Hashd Al-Shaabi, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. De generelle forhold i området, som ansøgeren kommer fra, kan heller ikke begrunde asyl efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Løbenummer: Iran/2022/18/DH
