Nævnet stadfæstede i juni 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 1995 og oprindeligt meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8, jf. § 7, stk. 1. Klageren blev i 2019 idømt fængsel i 4 år og 6 måneder for overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, § 245, stk. 1, § 123 og § 192 a, stk. 3, jf. stk. 1, jf. lov om våben og eksplosivstoffer § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 89 samt udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8, jf. § 7, stk. 1, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt udlændingelovens § 31 er til hinder for, at klageren kan udsendes til Irak. Klageren er etnisk araber og muslim, men praktiserer ikke religionen. Klageren er fra [by A], Irak. Klageren har oplyst, at han har været medlem af Al-Baath partiet, idet han som værnepligtig automatisk blev meldt ind i partiet. Klageren har ikke lavet aktiviteter for partiet. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter, at han vil blive slået ihjel af de irakiske myndigheder. Klageren frygter også de generelle forhold i landet. Klageren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han sammen med en gruppe andre soldater under Golfkrigen i Kuwait deserterede fra militæret omkring år [periode i 1990’erne], og at han flygtede til [land A]. Klageren vil som følge heraf få problemer også med den nuværende regering, idet han vil blive henrettet for at desertere, selvom det skete i 1990’erne, fordi den nuværende regeringen arbejder efter samme princip som den tidligere regering. Klageren har videre henvist til, at han i forbindelse med aftjeningen af sin militærpligt ufrivilligt blev meldt ind i Al-Baath partiet, og at den nuværende regering vil anse dette som, at han støttede Saddam Husseins styre. Klageren har endvidere henvist til, at han for fem til seks år siden af sin herboende bekendte har fået oplyst, at han er mistænkt for at have slået [X] ihjel, som klageren deserterede fra hæren sammen med under Golfkrigen i Kuwait, og at [X’s] familie, særligt hans storebror, i Irak ønsker at hævne sig på klageren. Hans bekendte har fået oplysningerne herom fra sin familie i Irak. Endelig har han henvist til, at han ikke har noget at vende tilbage til i Irak, fordi han ikke har familie eller tilstrækkelige økonomiske midler til sit underhold, samt at han ikke kan leve under de generelle forhold i Irak. Klageren, der er [antal] år, har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, men er ved Østre Landsrets ankedom [i sommeren] 2019 blevet idømt fængsel i 4 år og 6 måneder for blandt andet røveri, jf. straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, vold, jf. straffelovens § 245, vidnetrusler, jf. straffelovens § 123, besiddelse af et [våben], jf. straffelovens § 192 a, jf. våbenlovens § 2, jf. § 1, indbrudstyveri, jf. straffelovens § 276 a, og hæleri, jf. straffelovens § 290, stk. 1, og udvist med indrejseforbud for bestandig. Flygtningenævnet skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffe afgørelse om, hvorvidt klageren kan udsendes efter udlændingelovens § 31. Med hensyn til klagerens asylmotiv om, at han har en konflikt med myndighederne i Irak som følge af klagerens desertering fra militæret i [1990’erne], bemærker Flygtningenævnet, at forholdet ligger cirka [antal] år tilbage under Saddam Hussein-regimet, der på daværende tidspunkt var ved magten, og at Saddam Hussein og dennes støtter ikke længere er ved magten i Irak. Med hensyn til klagerens asylmotiv om, at han har været medlem af Al-Baath-partiet, finder Flygtningenævnet ikke, at dette i sig selv kan være asylbegrundende, herunder blandt andet da indmeldelsen i Al-Baath-partiet skete “ standardmæssigt” af myndighederne for alle menige soldater, der skulle være værnepligtige. Dertil kommer, at klageren ikke kan anses for at være profileret på nogen måde, og at klageren deserterede fra sin militærtjeneste under det daværende Saddam Hussein-styre, hvorved han har vist sin afstandtagen fra det daværende regime. Vedrørende klagerens asylmotiv om, at han har en konflikt med [X’s] familie, der mistænker klageren for at stå bag [X’s] død, da de sammen deserterede i [1990’erne], har han forklaret udbyggende og divergerende. Under samtalen med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2021 forklarede klageren således, at det var hans bekendte fra [by B], der havde fortalt, at han havde hørt rygter om, at klageren havde dræbt [X], og at den bekendte tillige for omkring 5-6 år siden skulle have modtaget et brev eller telefonopkald fra sin familie i Irak om, at klageren stod bag [X’s] død. Under nævnsmødet har klageren derimod forklaret, at han fik oplysningerne om rygterne fra hans lillebrors kones søster, der bor i Irak, der havde hørt om rygterne fra hendes naboer. Udbyggende har klageren under nævnsmødet forklaret, at han også hørte om rygterne fra hans ex-kones familie, og yderligere fra hans tidligere soldaterkammerater. Under nævnsmødet har klageren endvidere forklaret, at det ikke kun er klageren, men også to til tre andre personer, [X] var sammen med, som [X’s] familie mistænker for at have del i dødsfaldet. Flygtningenævnet finder det usandsynligt, at [X’s] familie efter cirka [antal] år skulle efterstræbe klageren på nuværende tidspunkt, ligesom det fremstår påfaldende, at de omhandlede rygter først skulle være opstået for få år siden, når [X] døde for cirka [antal] år siden. Klageren er endvidere ikke blevet personligt kontaktet eller truet af nogen fra [X’s] familie, og klagerens asylmotiv baserer sig på rygter, han ikke tilnærmelsesvis har underbygget. Dertil kommer, at klageren har forklaret udbyggende og divergerende om sit asylmotiv på helt centrale punkter. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet derfor ikke dette asylmotiv troværdigt, men konstrueret til lejligheden. Det forhold, at klageren ikke har tilstrækkelige økonomiske midler og ikke har en bolig i Irak er socio-økonomiske forhold, der ikke kan være asylbegrundende. Heller ikke de generelle forhold i Irak kan i sig selv være asylbegrundende. På den baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse eller behandling fra de irakiske myndigheder eller andre omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2. Da der herefter ikke foreligger grunde, der forhindrer at udsendelse kan ske, som anført i udlændingelovens § 31, stadfæster Flygtningenævnet derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af 4. februar 2022.” Irak/2022/16/aca
