Nævnet stadfæstede i juli 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Etiopien. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk oromo og muslim fra [by A] Oromia, Etiopien. Ansøgeren har ydet støtte til Oromo Liberation Front (OLF), herunder deltaget i aktiviteter for OLF i Sudan, og hendes familie har været tilknyttet bevægelsen. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Etiopien frygter at blive dræbt, kidnappet eller fængslet af myndighederne, fordi hendes familie har været tilknyttet OLF og har støttet bevægelsen i Etiopien, og idet hun i Sudan selv har ydet støtte til OLF. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hendes far i en årrække var et fremtrædende medlem af OLF, og at han var en aktiv forkæmper for at forbedre levevilkårene for etniske oromoer i Etiopien. Ansøgerens far blev fængslet, da ansøgeren var meget ung, og han døde i [starten af 2000’erne] på et hospital i [by A] som følge af de overgreb, han blev udsat for under sin tilbageholdelse. Ansøgeren og hendes søster udrejste omkring tre uger efter farens død til Sudan, hvorefter ansøgerens og hendes søskende blev eftersøgt af de etiopiske myndigheder. Ansøgerens mor blev flere gange afhørt af myndighederne vedrørende sine børns opholdssted. Ansøgerens mor opholdt sig i Etiopien frem til [starten af 2010’erne], hvor ansøgerens mor udrejste til Sudan. Ansøgeren har videre til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hun i Sudan har deltaget i forsamlinger arrangeret af OLF. Tre af disse forsamlinger blev opløst af de sudanesiske myndigheder. I [midte af 2000’erne] udrejste ansøgeren fra Sudan til Europa. Situationen i Etiopien er i baggrundsmaterialet navnlig beskrevet med henblik på forholdene for etniske tigrinyaer i Etiopien, og Flygtningenævnets koordinationsudvalg har da også under sit møde den 26. februar 2022, hvor det blev besluttet at genoptage behandlingen af sager vedrørende personer fra Etiopien under henvisning til den generelle sikkerhedssituation og den militære situation anført, at der bør der være særlig opmærksomhed på forholdene for etniske tigrinyaer. Også for andre end tigryniaer, herunder oromoer, er situationen i Etiopien imidlertid problematisk. Om oromoer hedder det i Udlændingestyrelsens COI, Etiopien – sikkerhedssituationen, februar 2022, således bl.a. (pkt. 6.1.): ”Efterhånden som volden eskalerede, blussede historisk forankrede spændinger op mellem oromoer og amharer. I november 2015 samledes folk i store demonstrationer i Oromia, efter den føderale regering planlagde at ekspandere sin administrative magt ind i Oromia-regionen. Oromoerne protesterede imod, hvad de opfattede som fortsat marginalisering og forfølgelse fra den føderale regerings side. Tusindvis af civile er blevet arresteret, og flere hundrede er blevet dræbt siden optøjerne begyndte i 2015. Forskellige oromo-aktivister og oromo-aktører er blevet forfulgt af føderale regeringsstyrker. Især i de østlige og vestlige dele af Oromia-regionen er personer blevet arresteret og fyret fra deres stillinger i den offentlige sektor. I den østlige del af regionen er mange politiske aktivister blevet retsforfulgt og anklaget for at have forbindelser til Jawar Mohammed, som er en oppositionsaktivist fra Oromia, der blev løsladt fra fængsel i januar 2022. Efter drabet på oromo-sangeren Hachalu Hundessa i slutningen af juni 2020, udbrød der atter store protester i Oromia-regionen samt i byerne Addis Ababa, Harar og Dire Dawa. En international NGO har, før konflikten i Tigray, dokumenteret vilkårlige massearrestationer af oromoer i Oromia efter drabet på Hachalu. Ud over konflikten i Tigray-regionen er spændingerne nu også høje i Oromia-regionen, hvor en konflikt mellem de føderale myndigheder og oromo-nationalister i de seneste måneder er eskaleret. Den væbnede oppositionsgruppe Oromo Liberation Army (OLA) er en afgørende aktør i denne konflikt, som tog fart, efter at oppositionspartierne i regionen boykottede valget i midten af juni 2021. OLA var tidligere den væbnede fløj i oprørsgruppen Oromo Liberation Front (OLF). I dag er OLF et registret politisk parti, selvom store dele af lederskabet er blevet fængslet, hvorimod OLA udgør hjørnestenen for oprørsstyrkerne i Oromia. I maj 2021 klassificerede den føderale regering OLA som en terrororganisation. En international NGO beskriver, at OLF-medlemmer ikke har fået en retfærdig rettergang, bl.a. fordi de har været holdt i isolation i lang tid. I takt med at konflikten blev udvidet til også at omfatte Oromia-regionen, har OLA allieret sig med styrkerne i Tigray-regionen. Konflikten har ført til en føderal modaktion, som har resulteret i vilkårlige drab begået af den føderale regering og Oromias regionale regering. Ligeledes har der været en stigning i arrestationer og luftangreb.” I foråret 2022 blev undtagelsestilstanden ophævet i Etiopien, og situationen i Etiopien er blevet forbedret. Situationen i Addis Ababa er i april 2022 normaliseret sammenlignet med forholdene under undtagelsestilstanden. Således er de fleste butikker, hoteller, skoler og lignende åbne, jf. Landinfo, Etiopia Utvikling siden november 2021 (april 2022), s. 13. Situationen er også blevet forbedret i Etiopien som sådan. USA’s udenrigsminister har således i en pressemeddelelse af 29. april 2022, der kan findes på USA’s Udenrigsministeriums hjemmeside udtalt bl.a. følgende: ”Building on Steps to End the Conflict in Ethiopia […] In recent months, Prime Minister Abiy Ahmed has taken a series of encouraging actions that have laid the groundwork for an end to conflict, including lifting the state of emergency, releasing some political prisoners and detainees, and, in parallel with Tigrayan authorities, declaring an effective cessation of hostilities. We are similarly encouraged that Tigrayan forces have withdrawn most of their forces from Afar and have reiterated their commitment to a peaceful resolution of the conflict. We now urge the parties, as my team and I have in recent days, to seize the opportunity to advance a negotiated ceasefire, including the necessary security arrangements, and call for the restoration of essential services in Tigray on an urgent basis.” På trods af ophævelsen af den nationale undtagelsestilstand, fangeløsladelserne og den generelle positive udvikling af situationen i Etiopien, må det fortsat antages, at situationen i Etiopien er ustabil og let omskiftelig, jf. Udlændingestyrelsens ovennævnte COI, s. 3, samt UNHCR position on returns to Ethiopia, marts 2022, s. 9, hvor det anføres, at ”the situation in parts of Ethiopia may remain fluid and uncertain for some time to come”. Forholdene for oromoer i Etiopien, herunder for personer med tilknytning til OLF, er i det nyeste baggrundsmateriale desuden nærmere beskrevet i UK Home Office, Country Policy and Information Note, Ethiopia: Oromos, the Oromo Liberation Front and the Oromo Liberation Army, marts 2022. OLF har siden 2018 ikke været anset for en terrororganisation af de etiopiske myndigheder, men relationen til myndighederne er meget anstrengt, hvilket bl.a. medførte, at OLF boycottede deltagelse i valget i 2021. Følgende er anført om tilknytning til OLF: ”In general, a person with a significant history of membership or support for the OLF, or perceived by the authorities to have a significant history of membership or support, is likely to be at risk of persecution or serious harm. Whether an individual’s association with the OLF is ‘significant’ is fact sensitive and each case must be considered on its individual merits, with the onus on the claimant to demonstrate that they face a risk of persecution. The meaning of ‘significant’ in this context is set out by the caselaw, below. 2.4.14 The country guidance case of AAR (OLF - MB confirmed) Ethiopia CG [2022] UKUT 00001 (IAC), heard 24 February 2021, promulgated 29 December 2021 applies. In AAR the Upper Tribunal held that: ‘In broad terms, MB (OLF and MTA – risk) Ethiopia CG [2007] UKAIT 00030 still accurately reflects the situation facing members and supporters of the OLF if returned to Ethiopia. However, in material respects, it is appropriate to clarify and supplement the existing guidance. 1) ‘OLF members and supporters and those specifically perceived by the authorities to be such members or supporters will in general be at real risk if they have been previously arrested or detained on suspicion of OLF involvement. 2) ‘Those who have a significant history, known to the authorities, of OLF membership or support, or are perceived by the authorities to have such significant history will in general be at real risk of persecution by the authorities. 3) ‘“Significant” should not be read as denoting a very high level of involvement or support. Rather, it relates to suspicion being established that a person is perceived by the authorities as possessing an anti-government agenda. This is a fact sensitive assessment.’ (para 103)” Om de generelle forhold for oromoer henvises desuden til samme rapport, pkt. 2.4.19. Den konflikt, som ansøgeren påberåber sig i forhold til de etiopiske myndigheder, ligger mange år tilbage i tiden og er i vidt omfang afledt af ansøgerens fars forhold og faderens tilknytning til OLF frem til dennes død i [starten af 2000’erne]. Ansøgerens forklaring om faderens aktiviteter for OLF er ikke underbygget af andre omstændigheder end ansøgerens forklaringer, der om disse forhold fremstår udetaljerede og generelle. Som anført i Flygtningenævnets afgørelse af [efteråret] 2015 opholdt ansøgeren efter sin forklaring sig i Etiopien i tre uger efter faderens død i [i starten af 2000’erne] uden at opleve forfølgelse fra myndighederne. Flere familiemedlemmer blev længere i landet, herunder ansøgerens mor frem til [starten af 2010’erne] og således i omkring fire år efter, at ansøgerens aktiviteter i Sudan var ophørt. Hertil kommer, at ansøgeren under alle omstændigheder ikke kan anses for særligt profileret i forhold til de etiopiske myndigheder på grund af sine egne aktiviteter for OLF under opholdet i Sudan, der også ligger mange år tilbage. Disse aktiviteter har således navnlig bestået i undervisnings- og teateraktiviteter, og der foreligger ikke oplysninger om, at ansøgeren har været i kontakt med de etiopiske eller sudanesiske myndigheder herom, eller at ansøgeren i øvrigt er blevet identificeret eller registreret i forbindelse med OLF’s aktiviteter i Sudan på en måde, som kan antages at være kommet til de etiopiske eller sudanesiske myndigheders kundskab. Ansøgeren har således forklaret, at hun ikke har været i kontakt med de etiopiske eller sudanesiske myndigheder i forbindelse med de arrangementer, hvor der skete tilbageholdelser, og at der var 600-700 personer til stede under arrangementerne. Den omstændighed, at ansøgeren har forklaret, at de sudanesiske myndigheder optog videoer og billeder fra arrangementerne, kan ikke føre til en anden vurdering. Nævnet har lagt vægt på, at denne oplysning først er fremkommet under nævnsmødet i dag og derfor må anses udbyggende. Oplysningen kan derfor ikke lægges til grund. Disse omstændigheder indebærer efter Flygtningenævnets opfattelse, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun også i lyset af de ovenfor anførte baggrundsoplysninger om blandt andet forholdene for oromoer har behov for international beskyttelse som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, på grundlag af sin fars eller sine egne aktiviteter for OLF. Herefter, og idet ansøgerens langvarige ophold uden for Etiopien og den omstændighed, at ansøgeren har påberåbt sig, at hun ved en tilbagevenden til Etiopien må anses for en psykisk sårbar enlig kvinde med et mindreårigt barn, ikke i sig selv eller i kumulation med de ovennævnte forhold kan føre til asyl, fastholder Flygtningenævnet den tidligere trufne afgørelse. Nævnet kan i den forbindelse efter den usikre karakter af ansøgerens forklaring for nævnet om, hvornår kontakten med familien blev afbrudt, fordi hun havde fået et barn uden for ægteskab, sammenholdt med de oplysninger, som ansøgeren afgav herom under samtalen [i foråret] 2015, ikke lægge denne del af forklaringen til grund. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Etio/2022/4/mima
