Nævnet meddelte i maj 2022 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger fra Etiopien. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte”Ansøgeren er etnisk tigray og ortodoks kristen fra Addis Ababa, Etiopien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Hun har dog sympatiseret med Tigray People’s Liberation Front (TPLF). Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter, at de etiopiske myndigheder vil fængsle hende og fratage hende hendes rettigheder, idet hun er etnisk tigray, og fordi hendes far og søster, [A], er medlemmer af TPLF. Ansøgeren har videre som asylmotiv henvist til, at hun frygter de generelle forhold i Etiopien som følge af konflikten mellem regeringen og Tigray-regionen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hendes far og søster, som følge af deres medlemskab af TPLF og deres etnicitet, har oplevet problemer med de etiopiske myndigheder. Ansøgerens har videre oplyst, at hendes far har været TPLF-formand i deres lokalområde. Han mistede sit arbejde [i den offentlige sektor], da den tidligere Tigray-regering flygtede til Tigray-regionen og efterfølgende ligeledes er blevet fyret fra sit arbejde [i den private sektor]. Hendes søster er ligeledes blevet degraderet på sit arbejde. Ansøgeren har endvidere oplyst, at farens bopæl er blevet ransaget flere gange af de etiopiske myndigheder, da de mistænker ham for at være i besiddelse af bomber, og at myndighederne i den forbindelse har taget farens private dokumenter, herunder dokumentation for faren og søsterens medlemskab af TPLF, med sig. Senest er ansøgerens far i [efteråret] 2021 blevet tilbageholdt af politiet i ti dage, hvorefter han blev løsladt på grund af sin alder og helbred. Ansøgeren har endeligt oplyst, at hendes to brødre, [B] og [C], er blevet hentet af politiet på deres bopæl i [efteråret] 2021 og fortsat er tilbageholdt. Kort om den militære konflikt i Etiopien og den nuværende situation i Addis Ababa og Etiopien: I april 2018 valgte et flertal af etniske amharer og oromoer inden for Ethiopian People’s Revolutionary Democratic Front (EPRDF) Abiy Ahmed som premierminister. Herved afsluttedes næsten 30 år med TPFL som dominerende aktør i etiopisk politik, idet EPRDF-regimet, der havde styret Etiopien fra 1991 til 2018, var domineret af TPLF, selvom EPRDF-regimet formelt set bestod af en koalition af fire etnisk baserede partier, jf. blandt andet Udlændingestyrelsens notat om Etiopiens Sikkerhedssituation (februar 2022), s. 7. I forlængelse af afslutningen i 2018 af det TPLF-dominerede EPRDF-regime, kom stærke anti-tigrayske holdninger frem i den etiopiske befolkning, idet mange etiopiere holdt etniske tigrayerer individuelt og kollektivt ansvarlige for det autoritære og undertrykkende EPRDF-regime, jf. Landinfo, Etiopia: Etnisk profilering af tigrayer i Addis Ababa (marts 2021), s. 2. Primo november 2020 frembrød en militær konflikt i Etiopien, idet premierminister Abiy Ahmed beordrede en national militæroffensiv sat ind i Tigray-regionen, hvilket havde sin baggrund i, at paramilitære styrker kontrolleret af TPLF havde angrebet og erobret en militærbase i Tigray-regionen. Den militære konflikt fortsatte i 2021, og den 2. november 2021 erklærede den føderale regering national undtagelsestilstand i Etiopien i seks måneder, fordi TPLF-styrkerne var kommet tæt på hovedstaden Addis Ababa. I december 2021 blev alle tigrayske styrker trukket ud af Amhara- og Afar-regionerne, hvorefter den føderale regering løslod en række fanger, herunder højtstående tigrayske personer. I forbindelse med fangeløsladelserne opfordrede premierminister Abiy Ahmed til national dialog, men en sådan dialog står over for flere udfordringer, jf. Udlændingestyrelsens notat om Etiopiens Sikkerhedssituation (februar 2022), s. 10 f. Den 26. januar 2022 forslog den føderale regering (Council of Ministers) at ophæve undtagelsestilstanden, hvilket forslag blev godkendt af det etiopiske parlament den 15. februar 2022, jf. Home Office, Country Policy and Information Note, Ethiopia: Oromos, the Oromo Liberation Front and the Oromo Liberation Army (marts 2022), s. 25 (herefter Home Office, Country Policy and Information Note, Ethiopia). Situationen i Addis Ababa er i april 2022 normaliseret sammenlignet med forholdene under undtagelsestilstanden. Således er de fleste butikker, hoteller, skoler og lignende åbne, jf. Landinfo, Etiopia Utvikling siden november 2021 (april 2022), s. 13. Situationen er også blevet forbedret i Etiopien som sådan. USA’s udenrigsminister har således i en pressemeddelelse af 29. april 2022, der kan findes på USA’s Udenrigsministeriums hjemmeside (Building on Steps to End the Conflict in Ethiopia - United States Department of State) udtalt bl.a. følgende: ”Buildings on Steps to End the Conflict in Ethiopia […] In recent months, Prime Minister Abiy Ahmed has taken a series of encouraging actions that have laid the groundwork for an end to conflict, including lifting the state of emergency, releasing some political prisoners and detainees, and, in parallel with Tigrayan authorities, declaring an effective cessation of hostilities. We are similarly encouraged that Tigrayan forces have withdrawn most of their forces from Afar and have reiterated their commitment to a peaceful resolution of the conflict. We now urge the parties, as my team and I have in recent days, to seize the opportunity to advance a negotiated ceasefire, including the necessary security arrangements, and call for the restoration of essential services in Tigray on an urgent basis.” På trods af ophævelsen af den nationale undtagelsestilstand, fangeløsladelserne og den generelle positive udvikling af situationen i Etiopien, må det fortsat antages, at situationen i Etiopien er ustabil og let omskiftelig, jf. Udlændingestyrelsens notat om Etiopiens Sikkerhedssituation (februar 2022), s. 3, samt UNHCR position on returns to Ethiopia (marts 2022), s. 9, hvor det anføres, at ”the situation in parts of Ethiopia may remain fluid and uncertain for some time to come”. Hertil kommer, at det er forudsat i den citerede pressemeddelelse fra USA’s udenrigsminister, at konflikten ikke er et overstået kapitel endnu. Dette følger også af en udtalelse af 15. maj 2022 på den etiopiske menneskerettighedskommission hjemmeside, hvoraf det fremgår, at menneskerettighedskommissionen er bekymret over ”rising tensions and reported sporadic fighting between forces of the Tigray Region and the Federal Government”. Situationen for etniske tigrayere i Etiopien: Etiopien er sammensat af mere end 80 forskellige etniske grupper og ifølge ”the last national census (2007), the Oromo constitutes the single largest ethnic group at 34.5 percent of the population, followed by the Amhara (26,9 percent), Somali (6,2%), Tigrayan (6,1%) …”, jf. Home Office, Country Policy and Information Note, Ethiopia (marts 2022), s. 14 f. Siden den militære konflikts opståen i 2020, har der været et højt niveau af forfølgelse af etniske minoriteter i Etiopien. Der har været rapporteringer om, at de etiopiske myndigheder er gået målrettet efter de forskellige etniske, politiske og religiøse grupperinger. I Udlændingestyrelsens notat om Etiopiens Sikkerhedssituation (februar 2022), anføres på s. 1, at forfølgelsen af etniske tigrayere har været værst, og at ”De etiopiske myndigheder i Addis Ababa har vilkårligt tilbageholdt og mishandlet tusindvis af etniske tigrayere. Anholdelsen af tigrayere er kommet i bølger i november-december 2020, juli 2021 og igen efter undtagelsestilstanden i november 2021”. I den forbindelse bemærkes, at selv den statsligt oprettede etiopiske menneskerettighedskommission, Ethiopian Human Rights Commission, den 7. november 2021 gav udtryk for, at myndighederne så ud til at anvende den da eksisterende undtagelsestilstand til at pågribe personer baseret på deres etniske identitet, jf. Landinformation, Migrationsverket, Etiopien, Försämret säkerhetsläge (november 2021), s. 6. Tilbageholdelserne og mishandlingen af etniske tigrayere medførte, at den amerikanske, den australske, den canadiske, den danske og den hollandske regering sammen med regeringen i UK den 6. december 2021 udstedte en fælleserklæring med blandt andet følgende indhold, jf. US Department of States hjemmeside, Joint Statement on Detentions in Ethiopia - United States Department of State: “Reports by the Ethiopian Human Rights Commission (EHRC) and Amnesty International describe widespread arrests of ethnic Tigrayans, including Orthodox priests, older people, and mothers with children. Individuals are being arrested and detained without charges or a court hearing and are reportedly being held in inhumane conditions […]. We reiterate our grave concern at the human rights abuses and violations, such as those involving conflict related sexual violence, identified in the joint investigation report by the Office of the United Nations High Commissioner for Human Rights and the EHRC, and at ongoing reports of atrocities being committed by all parties to the conflicts. All parties must comply with their obligations under international humanitarian law, including those regarding the protection of civilians and humanitarian and medical personnel.” Frem til juni 2021 var de etiopiske myndigheders reaktioner tilsyneladende hovedsageligt rettet mod tigrayere med en højtstående position i TPLF samt forretningsfolk og andre med en mere fremtrædende profil. Efterfølgende har myndighedernes reaktioner ramt enhver person med tigrayansk etnicitet, herunder kvinder børn og ældre, og myndighedsstyrkerne er gået fra ”hus til hus” på jagt efter etniske tigrayere, jf. Landinfo, Etiopia: Utvikling siden august 2021 (november 2021), s. 6 f. Den etniske profilering er sket ved, at personer er anmodet om at fremvise deres ID-kort (såkaldt kebele-kort), hvor den pågældende persons etnicitet er anført, og at personer med tigraysk etnicitet er blevet tilbageholdt, deres forretninger lukket, deres bankkonti frosset, ligesom de er blevet forhindret i at udrejse af Etiopien, jf. Landinformation, Migrationsverket, Etiopien, Försämret säkerhetsläge (november 2021), s. 5 f., samt Landinfo, Etiopia: Etnisk profilering af tigrayer i Addis Ababa (marts 2021), s. 4. Ifølge Human Rights Watch har “Ethiopian authorities […] arbitrarily detained, mistreated, and forcibly disappeared thousands of ethnic Tigrayans recently deported fra Saudi Arabia”, jf. Human Rights Watchs artikel af 5. januar 2022, Ethiopia: Returned Tigrayans Detained, Abused | Human Rights Watch (hrw.org) . Af artiklen fremgår i øvrigt, at Human Rights Watch interviewede 23 etniske tigrayere – der var blevet deporteret fra Saudi Arabien i perioden december 2020 til september 2020 – og at alle gav udtryk for, at ”prison guards beat them or other detainess with plastic or rubber-coated metal rods […] They said guards would remove them from their cells, force them to strip naked, and stand or kneel as they were beaten”. I forlængelse heraf kan der henvises til United States Department of State, Country Report, Ethiopia for 2021, s. 6, hvor det anføres, at ”[p]rison and pretrial detention center conditions remained harsh and in some cases life threatening”. Det er i øvrigt især i Addis Ababa, at personer med tigraysk etnicitet er blevet udsat for etnisk profilering, jf. United States Department of State, Country Report, Ethiopia for 2021, s. 4, Udlændingestyrelsens notat om Etiopiens Sikkerhedssituation (februar 2022), s. 16, samt forudsætningsvis Landinfo, Etiopia: Utvikling siden august 2021 (november 2021), s. 6. Situationen for etniske tigrayere (også i Addis Ababa) er den seneste tid blevet forbedret, idet tærsklen for arrestation af etniske tigrayere synes at være noget højere på nuværende tidspunkt sammenlignet med situationen under undtagelsestilstanden, og der har ikke på det seneste været foretaget massearrestationer af tigrayere i Addis Ababa, jf. Landinfo, Etiopia Utvikling siden november 2021 (april 2022), s. 14. Det anføres samtidig, at ”Tigrayer anses […] ikke lenger, utelukkende i kraft af sin etnisitet, som en sikkerhetsmessig trussel for myndighetene i like stor grad som tidligere”, jf. Landinfo, Etiopia Utvikling siden november 2021 (april 2022), s. 14. Heraf følger, at det fortsat forekommer – blot ikke i samme omfang som tidligere – at etniske tigrayere bliver anholdt alene i kraft af deres etnicitet. På den anførte baggrund finder Flygtningenævnet, at den nuværende situation i Addis Ababa – hvor ansøgeren er født og har haft bopæl forud for udrejsen fra Etiopien – ikke er af en sådan karakter, at enhver person med tigrayansk etnicitet vil være i risiko for at blive udsat for anholdelse, mishandling eller overgreb mv. Det må derfor bero på en konkret vurdering af den enkelte ansøgers forhold, om betingelserne for at meddele opholdstilladelse efter § 7 er opfyldt. Den konkrete vurdering: Flygtningenævnet finder på baggrund af ansøgerens forklaring, der fremstår sammenhængende og troværdig, at betingelserne for at meddele hende opholdstilladelse efter § 7, stk. 1, er opfyldt. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgerens familie i kraft af navnlig faderens medlemskab af TPLF i næsten 30 år og i en 5-årig periode som formand for et lokalområde i Addis Ababa, er profileret, idet der også er henset til, at faderen var formand på et tidspunkt, hvor TPLF var den dominerende aktør i Etiopien. Det forhold, at familien er profileret underbygges også af, at ansøgerens to brødre – [B] og [C] – er blevet anholdt i [efteråret] 2021, hvor der ikke endnu var indført national undtagelsestilstand i Etiopien, og at de to brødre fortsat […] er fængslet. Endvidere underbygges det af, at politiet opholder sig uden for familiens bopæl, ligesom det til dels underbygges af, at ansøgerens søster, [A], i meget lang tid har opholdt sig på [en europæisk] ambassade, hvor hendes ægtefælle er ansat. Hun har opholdt sig dér af frygt for, at hun, hvis hun bevæger sig uden for ambassadens område, vil blive tilbageholdt af de etiopiske myndigheder. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ved indrejse til Etiopien, hvor hun derved kommer i kontakt med de etiopiske myndigheder, vil være i en risiko for – på grund af sin etnicitet som etnisk tigray sammenholdt med, at familien er profileret – at hun vil blive tilbageholdt og i risiko for at blive udsat for overgreb fra de etiopiske myndigheders side. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Etio/2022/1/mima
