Nævnet stadfæstede i juni 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Sverige i medfør af ud-lændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en mand der i Sverige har trukket sin ansøgning om asyl tilbage under sagens behandling. Sagen blev behandlet på for-mandskompetence.DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til de generelle forhold for asylansøgere i Sverige, og at han har været tilbage i sit hjemland. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har Flygtningenævnet lagt til grund, at klageren har indgivet en ansøgning om international beskyttelse i Sverige, og at klageren har trukket sin ansøgning tilbage under behandlingen. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Sverige er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 18, stk. 1, litra c, og at Sverige dermed er ansvarlig for at behandle klagerens an-søgning om international beskyttelse. Det bemærkes herved, at Sverige [i foråret] 2022 har accepteret at modtage klageren i medfør af pågældende bestemmelse. Klageren har gjort gældende, at hans asylsag skal behandles i Danmark, da han efter at have indgivet sin ansøgning om asyl i Sverige har forladt medlems-staternes område ved at have tilbagerejst til Belarus. Det fremgår af Dublinforordningen artikel 19, stk. 2, at de i artikel 18, stk. 1, nævnte forpligtelser bortfalder, hvis den ansvarlige medlemsstat, når den anmodes om at overtage eller tilbagetage en ansøger eller en anden person som omhandlet i artikel 18, stk. 1, litra c eller d, kan fastslå, at den pågældende har forladt medlemsstaternes område i mindst tre måneder, med-mindre den pågældende har en gyldig opholdstilladelse, som er udstedt af den ansvarlige medlemsstat. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om, at han har været udrejst til Belarus i mere end 3 måneder, til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren ikke kan dokumentere sin hjemrejse til Belarus i [efteråret] 2021. Flygtningenævnet finder ikke, at de generelle forhold og levevilkår for asylansøgere i Sverige er af en sådan karakter, at Danmark er afskåret fra at overføre klageren til Sveri-ge, jf. forordningens artikel 3, stk. 2, 2. led. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering, at der her-efter ikke er grundlag for at tilsidesætte Udlændingestyrelsens vurdering af, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forord-ningens artikel 17. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen.”. Dub-Sver/2022/4/EEB
