Dublin Familierelationer og aegteskabslignende forhold
Dublin
Artikel 13 (Indrejse og eller ophold)
Nævnet stadfæstede i maj 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Italien i medfør af udlæn-dingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en mand, der ulov-ligt har passeret grænsen til en medlemsstat ad land-, sø- eller luftvejen, og at den pågældende er indrejst fra et tredjeland. Sagen blev behandlet på formandskompetence.DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til de generelle modtageforhold og adgangen til asylproceduren for asylansøgere i Italien, her-under risikoen for, at klageren ikke får adgang til indkvartering og sundhedsbehandling. Derudover har DRC Dansk Flygtningehjælp henvist til, at der i nærværende sag er tale om en accept til Rom, hvorfor der er stor risiko for, at klageren overføres til Rom Fiumicino, hvor det, ifølge baggrundsoplysningerne, er for-bundet med store vanskeligheder at blive formelt registreret som asylansøger. DRC Dansk Flygtningehjælp har endelig henvist til klagerens subjektive frygt for sit liv, da han har en uoverensstemmelse med den menneskesmugler, der bragte ham til Italien, hvorfor han ønsker at være i Danmark, hvor han har familie og derved netværk. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., blandt andet, at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at klageren [i efteråret] 2021 indrejste i Italien uden at være i besiddelse af gyldig rejselegitimation. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Italien er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordnin-gens artikel 13, stk. 1, og at Italien dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om internatio-nal beskyttelse. Det bemærkes herved, at Italien [i foråret] 2022 har accepteret at modtage klageren i med-før af den pågældende bestemmelse. For så vidt angår det af DRC Dansk Flygtningehjælp anførte vedrø-rende de generelle modtageforhold og adgangen til asylsagsproceduren for asylansøgere i Italien, herunder klagerens frygt for manglende indkvartering, bemærker nævnet, at de aktuelle modtageforhold for asylan-søgere i Italien ifølge de for nævnet foreliggende baggrundsoplysninger er behæftet med visse mangler. Nævnet finder imidlertid, at der ikke er væsentlige grunde til at antage, at der er sådanne generelle system-fejl i asylproceduren og i modtageforholdene i Italien, at en overførsel af klageren til Italien vil medføre en risiko for umenneskelig eller nedværdigende behandling som defineret i artikel 4 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Der kan herved blandt andet henvises til de foreliggende bag-grundsoplysninger, herunder AIDA, Country Report: Italy 2021 Update, maj 2022. Det fremgår blandt andet af rapporten, at om end asylproceduren kan være længerevarende og modtagefaciliteterne begrænse-de, så foretager de italienske myndigheder en reel asylsagsbehandling. Nævnet har yderligere lagt vægt på indholdet af de italienske myndigheders circular letter af 8. februar 2021, hvoraf det fremgår, at dekret nr. 130/2020 af 21. oktober 2020 ved sin ikrafttrædelse erstatter det såkaldte SIPROIMI-system, som blev ind-ført ved dekret nr. 132/218 af 1. december 2018, med det nyimplementerede SAI-system. Det fremgår end-videre af de italienske myndigheders circular letter af 8. februar 2021, at: ”In particular, the new system introduces some significant changes in the Italian reception system. Above all, it provides the chance for asylum seekers to be hosted in the SAI system, including family groups so as to guarantee the protection of such a fundamental right as the family unity. Following our Circular Letter of 8 January 2019, this is to inform you that in the framework of the new system these dedicated centres will host even Dublin family groups with minors, returned from other Member States, in accordance with the Tarakhel judgement.” Nævnet har endvidere lagt vægt på, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol den 15. april 2021 i sagen M.T. mod Nederlandene (application no. 46595/19) vurderede modtageforholdene i Italien og afviste en klage herover. Flygtningenævnet finder således, at der herved er ydet en tilstrækkelig garanti for, at de italienske myndigheder vil indkvartere klageren under passende forhold. Der er således ikke grundlag for at antage, at der er sådanne generelle systemfejl i asylproceduren og i modtageforholdene i Italien, at en over-førsel af klageren til Italien vil medføre en risiko for umenneskelig eller nedværdigende behandling som nævnt i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 eller Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheders artikel 4, jf. herved tillige Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 4. november 2014 i sagen Tarakhel mod Schweiz (application no. 29217/12). Vedrørende det af DRC Dansk Flygtningehjælp anførte angående klagerens subjektive frygt for sit liv, fordi han har en uoverensstemmelse med den menneskesmugler, der fik ham til Italien, finder Flygtningenævnet, at det beror på klagerens egen formodning, at den pågældende menneskesmugler stadig befinder sig i Italien, og at denne skulle interessere sig for klageren. Nævnet bemærker i forlængelse heraf, at klageren må henvises til at søge de italienske myndigheders beskyttelse, som må antages at have vilje og evne til at beskytte klageren, såfremt klageren stadig skulle frygte at blive opsøgt af den pågældende menneskesmugler. Det forhold, at klageren har en farbror i Danmark, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at relationen ikke er omfattet af familiebegrebet i forordningens artikel 2, litra g. Flygtningenævnet finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Udlændingestyrelsens vurdering af, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forordningens artikel 17. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen.” Dub-Ital/2022/11/EEB