dub-bulg20222

Nævnet stadfæstede i juni 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Bulgarien i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en mand, der har indgivet ansøgning om asyl i Bulgarien. Sagen blev behandlet på skriftligt grundlag.Advokaten henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til de generelle forhold for asylansøgere i Bulgarien, samt at klageren har været frihedsberøvet og udsat for vold af de bulgarske myndigheder, og at klagerens bror bor i Danmark. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har Flygtningenævnet lagt til grund, at klagerens sag om international beskyttelse i Bul-garien er under behandling. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Bulgarien er forpligtet til at modtage klageren, jf. Dublinforordningens artikel 18, stk. 1, litra b, samt det ovenfor anførte om såkaldt accept by default til Bulgarien, jf. Dublinforordningens artikel 25, stk. 2. Asylproceduren og de aktuelle modtageforhold for asylansøgere i Bulgarien er ifølge de for Flygtningenævnet foreliggende baggrundsop-lysninger behæftet med visse mangler. Flygtningenævnet finder imidlertid efter en samlet vurdering af de foreliggende baggrundsoplysninger, at der ikke er væsentlige grunde til at tro, at der er sådanne generelle systemfejl i asylproceduren eller i modtageforholdene i Bulgarien, at overførsel af klageren til Bulgarien vil medføre en risiko for umenneskelig eller nedværdigende behandling som defineret i artikel 4 i Den Euro-pæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder eller artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettig-hedskonvention. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at det af Landinfos rapport ”Bulgaria: Asylsystemet” af 14. marts 2022 fremgår, at Dublin-returnees som udgangspunkt ikke møder nogen for-hindringer i forhold til at indrejse i Bulgarien, jf. også AIDA’s landerapport ”Country Report: Bulgaria”, 2021 update, s. 39. I forlængelse heraf bemærkes, at det af Landinfos rapport ”Bulgaria: Asylsystemet” af 14. marts 2022, s. 6, fremgår, at såfremt "den returnerte har en ikke avgjort asylsøknad i Bulgaria, eller behandlingen blev avbrutt fordi søkeren forsvant, bliver vedkommende transportert til asylmottak i regi af SAR [State Agency for Refugees] … I begge tilfeller er saken ikke endelig avgjort, og kan derfor gjenopp-tas …". Endvidere fremgår af rapporten s. 7, at Dublin-returnees i almindelighed ikke har problemer med at få sagen genoptaget ved returnering til Bulgarien, hvis sagen ikke er blevet endelig afgjort, jf. også AIDA’s landerapport ”Country Report: Bulgaria”, 2021 update, s. 39 f. og s. 62. Om forholdene på de såkaldte asylmodtagelsescentre (”reception centers”) henvises til Landinfos rapport ”Bulgaria: Asylmottak og inter-neringssentre” af 28. april 2022, s. 2 ff., der indeholder en beskrivelse af bl.a. belægningsprocenten, tilbud om modtageplads, beboernes rettigheder samt standarden på modtagelsescentrene. Det skal i den sammen-hæng bemærkes, at Dublin-returnees, der har modtaget et endeligt afslag på asyl i Bulgarien, "is transferred to one of the immigration detention facilities, usually to the Busmanti detention centre in Sofia, or to the Lyubimets detention centre near the Turkish border", jf. AIDA’s landerapport ”Country Report: Bulgaria”, 2021 update, s. 39. I forlængelse heraf skal det fremhæves, at der af CoE-CPT’s rapport ”Report on the treatment of inmates at border police establishments and immigration detention facilities based on visit from 10 to 17 December 2018” af 11. juni 2019 fremgår følgende om detentionscentrene i Busmantsi og Lyubimets: ”Some improvements to material conditions were observed by the delegation at Busmantsi and Lyubimets Homes since the CPT’s previous visits. In particular, the premises in Busmantsi (including communal toilets and showers) had been repainted and some new furniture and bedding provided, and in Lyubimets the unit for women and families had been partially refurbished, as well as some of the commu-nal toilets and showers. Further, both Homes were cleaner than in the past although bedbugs had not been completely eradicated. There were also less problems with access to hygiene items, sanitary materials for women and nappies for infants, although the delegation did hear a few complaints; further, some detained foreign nationals complained that they had received no toothbrush and no towel, and that they had to buy products to clean their dormitories. Overall, conditions were better than previously, also thanks to the fact that both establishments were operating well below their official capacities.” Om forbedringerne af forhol-dene i detentionscentrene kan der også henvises til Landinfos rapport ”Bulgaria: Asylmottak og interne-ringssentre” af 28. april 2022, s. 8 f. Flygtningenævnet finder således ikke, at de generelle forhold og leve-vilkår for asylansøgere i Bulgarien er af en sådan karakter, at Danmark er afskåret fra at overføre klageren til Bulgarien, jf. forordningens artikel 3, stk. 2, 2. led, når også henses til, at klageren er i en arbejdsdygtig alder og fysisk er sund og rask. Flygtningenævnet finder endvidere ikke, at det kan føre til en ændret vur-dering, at klageren har oplyst blandt andet, at han i Bulgarien har været frihedsberøvet, og at han der blev udsat for vold. Det samme gælder det forhold, at klageren frygter at blive frihedsberøvet ved en overførsel til Bulgarien. Hvis klageren i forbindelse med en tilbagevenden til Bulgarien måtte blive udsat for vold eller lignende, må klageren henvises til at rette henvendelse herom til de relevante overordnede bulgarske myndigheder. Herudover finder Flygtningenævnet ikke grundlag for at tilsidesætte Udlændingestyrelsens vurdering af, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøg-ningen bør behandles i Danmark, jf. Dublinforordningens artikel 17. Det bemærkes i den forbindelse, at klageren har oplyst, at han er sund og rask. Det kan af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført i den påklagede afgørelse af [vinteren 21/22], ikke føre til et andet resultat, at klagerens storebror ([A]) bor og arbejder i Danmark. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen.” Dub-Bulg/2022/2/EDO