dub-bulg20221

Nævnet stadfæstede i juni 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Bulgarien i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en mand, der var meddelt afslag på asyl i Bulgarien. Sagen blev behandlet på mundtligt nævnsmøde. Sagen blev sambe-handlet med Irak/2022/14/EDO.Advokaten henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til de generelle forhold for asylansøgere i Bulgarien, samt at klageren har været frihedsberøvet og udsat for vold af de bulgarske myndigheder. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Flygtningenævnet har d.d. truffet afgørelse om at stadfæste Udlændingestyrelsens afgørelse af [efteråret] 2014 om, dels at klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, er bortfaldet, jf. udlændin-gelovens § 17, stk. 1, 1. pkt., jf. stk. 4, og § 17 a, dels at der ikke er grundlag for at meddele klageren di-spensation fra bortfaldet af opholdstilladelsen efter udlændingestyrelsens § 17, stk. 3. Det fremgår af ud-lændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Ud-lændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en an-den medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har Flygtningenævnet lagt til grund, at klageren har ansøgt om og er blevet meddelt afslag på en ansøgning om international beskyttelse i Bulgarien. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Bulgarien er forpligtet til at modtage klageren, jf. Dublinforordningens artikel 18, stk. 1, litra d. Det bemærkes herved, at Bulgarien [i sommeren] 2021 har accepteret at modtage klageren i medfør af den nævnte bestemmelse, og at Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2021 og igen [på et senere tidspunkt i sommeren] 2021 har truffet afgørelse om i medfør af den samme bestemmelse at overføre klageren til Bulgarien. Asylproceduren og de aktuelle modtageforhold for asylansøgere i Bulgarien er ifølge de for Flygtningenævnet foreliggende baggrundsoplysninger behæftet med visse mangler. Flygtningenævnet finder imidlertid efter en samlet vurdering af de foreliggende bag-grundsoplysninger, at der ikke er væsentlige grunde til at tro, at der er sådanne generelle systemfejl i asyl-proceduren eller i modtageforholdene i Bulgarien, at overførsel af klageren til Bulgarien vil medføre en risiko for umenneskelig eller nedværdigende behandling som defineret i artikel 4 i Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder eller artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at det af Landinfos rapport ”Bulgaria: Asylsystemet” af 14. marts 2022 fremgår, at Dublin-returnees som udgangspunkt ikke møder nogen forhindringer i forhold til at indrejse i Bulgarien, jf. AIDA’s landerapport ”Country Report: Bulgaria”, 2021 update, s. 39. Af den nævnte landerapport fremgår i øvrigt, at en Dublin-returnee, der har modtaget afslag "with a final decision on the merits … the returnee is transferred to one of the immigration detention facilities, usually to the Busmanti detention centre in Sofia, or to the Lyubimets detention centre near the Turkish border". I for-længelse heraf bemærkes, at der af CoE-CPT’s rapport ”Report on the treatment of inmates at border police establishments and immigration detention facilities based on visit from 10 to 17 December 2018” af 11. juni 2019 fremgår følgende om detentionscentrene i Busmantsi og Lyubimets: ”Some improvements to material conditions were observed by the delegation at Busmantsi and Lyubimets Homes since the CPT’s previous visits. In particular, the premises in Busmantsi (including communal toilets and showers) had been repainted and some new furniture and bedding provided, and in Lyubimets the unit for women and families had been partially refurbished, as well as some of the communal toilets and showers. Further, both Homes were cleaner than in the past although bedbugs had not been completely eradicated. There were also less problems with access to hygiene items, sanitary materials for women and nappies for infants, alt-hough the delegation did hear a few complaints; further, some detained foreign nationals complained that they had received no toothbrush and no towel, and that they had to buy products to clean their dormito-ries. Overall, conditions were better than previously, also thanks to the fact that both establishments were operating well below their official capacities.” Om forbedringerne i forholdene i detentionscentrene kan der også henvises til Landinfos rapport ”Bulgaria: Asylmottak og interneringssentre” af 28. april 2022, s. 8 f. Flygtningenævnet finder således ikke, at de generelle forhold og levevilkår for afviste asylansøgere i Bulga-rien er af en sådan karakter, at Danmark er afskåret fra at overføre klageren til Bulgarien, jf. forordningens artikel 3, stk. 2, 2. led, når også henses til, at klageren er i en arbejdsdygtig alder og fysisk er sund og rask. Flygtningenævnet finder endvidere ikke, at det kan føre til en ændret vurdering, at klageren har oplyst blandt andet, at han under et fængselsophold i Bulgarien af omkring halvanden måneds varighed oplevede forholdene uhygiejniske, urene og svære, at han blev udsat for vold af de bulgarske fængselsbetjente, og at han er bange for at vende tilbage til Bulgarien, hvor han frygter at blive fængslet. I øvrigt kan Flygtninge-nævnet tiltræde det, som Udlændingestyrelsen har anført i afgørelsen af [sommeren] 2021 vedrørende spørgsmålet om en eventuel fornyet frihedsberøvelse i Bulgarien samt vedrørende spørgsmålet om, at kla-geren har fået afslag på asyl i Bulgarien. Herudover finder Flygtningenævnet ikke grundlag for at tilside-sætte Udlændingestyrelsens vurdering af, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af huma-nitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. Dublinforordningens artikel 17. Det be-mærkes i den forbindelse, at klageren har oplyst, at han er psykisk ustabil, fordi hans liv er ustabilt, men i øvrigt er sund og rask. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen.” Dub-Bulg/2022/1/EDO