Nævnet stadfæstede i juli 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk hazara og shiamuslim af trosretning fra [en mindre by i Afghanistan]. Ansøgeren er født i [en mindre by i] Afghanistan, men hun er opvokset i Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter sin ægtefælle i Iran og dennes familie. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun som [mindreårig] blev tvangsgift med sin farbrors søn [A]. Ansøgerens ægtefælle og svigermor i Iran slog ofte ansøgeren. Ansøgeren er efterfølgende blevet religiøst viet på ny i Danmark og fået et barn med sin nye ægtefælle. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at hun ikke har familiemedlemmer i Afghanistan. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hun er født i [en mindre by i] Afghanistan, men at ansøgerens familie flyttede til Iran kort tid efter, hun blev født. Flygtningenævnet bemærker indledningsvis, at ansøgeren er udeblevet fra mødet i Flygtningenævnet uden oplyst lovligt forfald. Advokaten har oplyst, at han ikke har været i kontakt med ansøgeren. Flygtningenævnet har som ovenfor anført besluttet at fremme sagen. Flygtningenævnet kan på baggrund af sagens oplysninger ikke lægge til grund, at ansøgeren har en konflikt med sin ægtefælles familie i Afghanistan. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på de samme omstændigheder som Udlændingestyrelsen i afgørelsen af [sommeren 2021], herunder at ansøgeren har forklaret divergerende om flere forhold, herunder om hendes ægtefælle var ansøgerens fars fætter eller ansøgerens fætter, om ansøgerens ægtefælle havde en bror i Afghanistan eller kun havde fjerne slægtninge i Afghanistan. Flygtningenævnet lægger ligesom Udlændingestyrelsen endvidere til grund, at konflikten med ansøgerens ægtefælles familiemedlemmer i Afghanistan ikke fremstår overbevisende, da ansøgeren ikke overfor Udlændingestyrelsen har kunnet forklare, hvem disse er, og hvorledes de skulle få viden om ansøgerens ophold i Afghanistan. Endelig fremstår ansøgerens generelle troværdighed afsvækket allerede, fordi ansøgeren til sin samtale med Udlændingestyrelsen [i sommeren 2021] selv har oplyst, at hun for at opnå asyl har talt usandt om såvel sin identitet, som sit asylmotiv, overfor de tyske asylmyndigheder. Flygtningenævnet finder ikke, at det kan lægges til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være uden familiemæssigt netværk. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har oplyst, at hun har en moster i Afghanistan. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, sk. 2. Heller ikke de generelle forhold i Afghanistan, om end de er alvorlige, herunder for etniske hazaraer, kan i sig selv være asylbegrundende.” Afh/2022/40/ehd
