Nævnet stadfæstede i januar 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Ukraine.Flygtningenævnet udtalte:Ansøgeren er etnisk russer og ortodoks kristen fra Lugansk, Ukraine. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han under sit sidste ophold i Ukraine ikke kunne finde et rigtigt arbejde, at han blev snydt for betaling for det arbejde, som det lykkedes ham at finde, at han, fordi han kommer fra Lugansk, er udsat for diskrimination, og at han oplever problemer med at leje bolig, få arbejde, få udstedt pas og bankkort, og at han kun vil rejse til Lugansk via Rusland og ikke via Kiev. Ansøgeren frygter udviklingen i Ukraine på grund af krigen med Rusland og oplyser, at man ikke kan rejse frit i Ukraine, da det østlige Ukraine er besat af Rusland. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han på [socialt medie] har kommenteret videoer fra [A], fra Lugansk, at ansøgerens [socialt medie konto] blev blokeret, og at personer med andre holdninger kritiserede ansøgeren for hans beskeder. Ansøger har til støtte for sit asylmotiv supplerende oplyst, at han frygter grupperinger tæt forbundet til myndighederne, som sætter personer i fængsel. Ansøgeren har endelig henvist til, at han frygter at blive tvangsmæssigt rekrutteret til separatistbevægelsens hærstyrker. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske partier eller været politisk aktiv og har ikke oplevet konflikter med de ukrainske myndigheder siden senest [år], religiøse eller kriminelle grupper, familiemedlemmer eller private. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren er ukrainsk statsborger, og at han skal vurderes i forhold til Ukraine. Det forhold, at ansøgeren i [år] har ansøgt om at blive fritaget for sit ukrainske statsborgerskab, hvorom han ikke har modtaget svar fra de ukrainske myndigheder, kan ikke føre til en ændret vurdering. Det bemærkes herved blandt andet, at ansøgeren [sommeren] [20xx] af de ukrainske myndigheder har fået udstedt et ukrainsk pas i Kiev, som han anvendte, da han indrejste til Danmark med fly i [efteråret] 2021. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgeren ikke mener, passet er ægte med henvisning til, at ansøgerens adresseregistrering ikke fremgår af passet. Flygtningenævnet finder ikke, at det forhold, at ansøgeren kommer fra Lugansk i det østlige Ukraine, at der er rejsebegrænsninger mellem de oprørsbesatte områder i det østlige Ukraine og den øvrige del af landet, det forhold at ansøgeren ikke har en bolig, at han har vanskeligheder med at finde en bolig og arbejde udenfor sit hjemområde i Ukraine eller det generelle forhold mellem Ukraine og Rusland og landenes befolkninger, kan være asylbegrundende. Der er således tale om forhold af enten generel eller socio-økonomisk karakter. Det forhold, at ansøgeren ifølge sine egne oplysninger på [socialt medie] på et tidspunkt har kritiseret [A], kan ikke i sig selv medføre, at ansøgeren er kommet i et modsætningsforhold til de ukrainske myndigheder. Det bemærkes herved blandt andet, at ansøgeren ikke under sit seneste ophold i hjemlandet fra [sommeren – efteråret] 2021 har oplevet nogen problemer med myndighederne. Herunder oplevede han ingen problemer i forbindelse med sin ind- og udrejse af Ukraine i 2021, ligesom han uden problemer [sommeren] 2022 af de ukrainske myndigheder i Kiev fik udstedt et nyt ukrainsk pas. Flygtningenævnet finder det heller ikke sandsynliggjort, at ansøgeren, der er [alder] år, ved en tilbagevenden til Ukraine, vil blive mobiliseret til at indgå i separatistbevægelsens styrker. Endelig finder Flygtningenævnet det ikke sandsynliggjort af ansøgeren, at han i perioden fra [sommeren – efteråret] 2021 af de ukrainske myndigheder er blevet udsat for asylbegrundende psykisk vold. Nævnet bemærker herved, at der dels er tale om en udbyggende forklaring, der først er fremkommet under nævnsmødet, dels er ansøgerens forklaring i modstrid med hans forklaring til oplysning- og motivsamtalen [efteråret] 2021, hvor han forklarede, at han ikke havde haft problemer med de ukrainske myndigheder efter hjemsendelsen i [sommeren] 2021 og til hans udrejse fra Ukraine i [efteråret] 2021. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Ukraine vil være i risiko for individuel forfølgelse, i risiko for overgreb eller nedværdigende behandling omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Heller ikke de generelle forhold i Ukraine kan medføre, at ansøgeren kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsen afgørelse af [efteråret] 2021. Ukra/2022/9 /amca
