Nævnet stadfæstede i januar 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Tyrkiet. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og kristen fra [en by], Tyrkiet. Ansøgeren har været medlem af det politiske parti HDP i cirka 19 år, hvor han har fungeret som formand for ungdomsafdelingen. Ansøgeren har endvidere gået på en skole med tilknytning til Süleyman-bevægelsen, og han har udført aktiviteter for Gülen-bevægelsen i 11 til 12 år. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han planlægger at udgive et musikalbum med regimekritisk indhold i Danmark, men at udgivelsen blev forsinket som følge af Covid-19-situationen. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han for cirka ni år siden har medvirket i en [navngiven] TV-serie, som blev vist på [en navngiven TV-kanal], som understøtter Gülen-bevægelsen. Ansøgeren har i forlængelse heraf oplyst, at de øvrige medvirkende i TV-serien enten er blevet fængslet eller er flygtet til USA. Ansøgeren har endvidere henvist til, at de tyrkiske myndigheder mistænker ham for at have en forbindelse til Gülen-bevægelsen, idet ansøgeren har været tilknyttet en Gülen-skole samt downloaded en app, som anvendes af Gülen-bevægelsens medlemmer til intern kommunikation. Ansøgeren har udført aktiviteter for Gülen-bevægelsen, herunder uddelt slik og penge til børn samt serveret te til større arrangementer. Ansøgeren har endvidere haft en konto i Bank Asya. Ansøgeren ønsker dog ikke at være tilknyttet bevægelsen, idet der er tale om en religiøs bevægelse, og ansøgeren frygter på den baggrund, at han vil blive slået ihjel af Gülen-bevægelsen. Ansøgeren undlod at deltage i kupforsøget den 15. juli 2016, men han blev alligevel tilbageholdt af myndighederne. Ansøgeren videregav i den forbindelse oplysninger om Gülen-bevægelsen til de tyrkiske myndigheder. Ansøgeren har efterfølgende modtaget trusler fra medlemmer af Gülen-bevægelsen samt to mundtlige indkaldelser til retten som følge af sin tilknytning til Gülen-bevægelsen. Ansøgeren har videre henvist til, at han har været medlem af det politiske parti HDP og kæmpet for kurdernes rettigheder. Ansøgeren har udført aktiviteter for HDP, herunder optrådt på scenen til diverse valgkampsarrangementer, udarbejdet politiske valgprogrammer samt optrådt med politiske sange. Ansøgeren har yderligere henvist til, at han vil blive opsøgt af nationalister fra MHP som følge af sit medlemskab af HDP og tilknytning til Gülen-bevægelsen, fordi MHP samarbejder med regeringspartiet og er modstandere af Gülen-bevægelsen. MHP har udsat ansøgeren for fysiske og psykiske overgreb cirka 20 til 25 gange. Ansøgeren har endeligt henvist til, at han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren fik interesse for kristendommen under sit ophold i Danmark, idet han begyndte at læse bøger og orientere sig om kristendommen på internettet. Ansøgeren er ikke døbt, men han har troen i sit hjerte. Ansøgeren frygter, at han ved en tilbagevenden til Tyrkiet vil blive presset til at bekende sig til islam. Om der er grundlag for en torturundersøgelse. Flygtningenævnet skal indledningsvis bemærke, at nævnet er opmærksom på, at FN’s Komité mod Tortur i sine ’General Comment No. 4’ fra februar 2018, pkt. 40-41, anbefaler, at torturundersøgelser iværksættes, uanset om den relevante myndighed finder det sandsynligt, at ansøgeren har været udsat for tortur eller ej. Det er imidlertid Flygtningenævnets praksis at tage stilling til behovet for sådanne undersøgelser på konkret grundlag og ikke ud fra en generel standard. Det fremgår af udlændingelovens § 54, stk. 1, at Flygtningenævnet drager omsorg for sagens oplysning og træffer bestemmelse om afhøring af udlændingen og vidner og om tilvejebringelse af andre bevismidler. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af sagens oplysninger ikke grundlag for at iværksætte en torturundersøgelse. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på blandt andet, at ansøgeren i sin samtale af [en dato i foråret] 2021 med Udlændingestyrelsen oplyste, at han har været på et [navngivent] hospital i Tyrkiet i forbindelse med, at han blev udsat for tortur af politiet, og at han ville forsøge at fremskaffe hospitalsdokumenterne. For nævnet har ansøgeren derimod forklaret, at han ikke har været på hospitalet i Tyrkiet for at blive torturundersøgt, men at en læge hver gang blev bragt til politistationen og undersøgte ham. Om ansøgerens generelle troværdighed. For så vidt angår ansøgerens asylmotiver skal Flygtningenævnet bemærke, at det ved bedømmelsen af, i hvilket omfang asylmotiverne kan lægges til grund, mere generelt må tages i betragtning, at ansøgeren har opholdt sig i Danmark siden [efteråret] 2019, men først [en dato i vinteren] 2020 har søgt om asyl i forbindelse med, at ansøgeren blev anholdt for ulovligt ophold i Danmark. Den omstændighed, at han undlod at søge om asyl på et tidligere tidspunkt på grund af ansøgerens psykiske forhold og frygt for myndighederne, kan ikke føre til et andet resultat for så vidt angår den nævnte generelle betragtning, når også henses til ansøgerens ret fyldige udfyldelse af asylansøgningsskemaet af [en dato i vinteren] 2020. Om de enkelte asylmotiver bemærkes herefter følgende: Om risiko for overgreb mv. fra de tyrkiske myndigheders side som følge af ansøgerens tilknytning til Gülen-bevægelsen. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering, at det ikke kan lægges til grund, at ansøgeren har haft en sådan tilknytning til Gülen-bevægelsen, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han som følge af dette forhold risikerer asylbegrundende overgreb eller forfølgelse fra de tyrkiske myndigheders side. I den forbindelse har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren i sit asylansøgningsskema af [en dato i vinteren] 2020 ikke har oplyst, at han (selv) har haft en nærmere tilknytning til Gülen-bevægelsen, hvilket ellers ville have været nærliggende at oplyse om, dels fordi ansøgeren i asylansøgningsskemaet anfører, at hans ”fars fætter flygtede til Italien, fordi han tilsluttede sig prædikanten Hr. Fetullah”, dels fordi ansøgeren i asylansøgningsskemaet oplyser om, at han ”frygter at vende tilbage til sit hjemland, fordi ansøgeren har spillet (en rolle) på den TV-kanal, der tilhører prædikanten Hr. Fetullah”. Flygtningenævnet finder det således nærliggende, at ansøgeren i asylansøgningsskemaet havde anført noget nærmere om sin tilknytning til Gülen-bevægelsen, uanset at skemaet ikke nødvendigvis indeholder en udtømmende angivelse af den enkelte ansøgers asylmotiver. Hertil kommer blandt andet, at ansøgeren under de forskellige samtaler med Udlændingestyrelsen er kommet med divergerende forklaringer om begyndelses- og sluttidspunktet for sin skolegang på skoler tilknyttet Gülen-bevægelsen, ligesom han for Flygtningenævnet har forklaret, at han ikke havde noget med Gülen-bevægelsen at gøre, før han som 19-årig begyndte på en Gülen-skole, mens han under sin samtale [en dato i foråret] 2021 med Udlændingestyrelsen har forklaret, at han var 16 år, da han første gang mødtes med Gülen-bevægelsen. Med hensyn til risikoen for overgreb mv. som følge af ansøgerens deltagelse i en [navngiven] tv-serie, der blev vist på en [navngiven] tv-kanal tilhørende Gülen-bevægelsen, skal Flygtningenævnet bemærke, at ansøgerens deltagelse i tv-serien efter det oplyste fandt sted for ca. 10 år siden, og at han alene har medvirket i en enkelt episode i ca. tre minutter. Hertil kommer, at han for nævnet har forklaret, at han lige efter sin medvirken i tv-serien oplevede et voldeligt overfald på grund af denne medvirken, men ikke efterfølgende har været udsat for vold på grund af denne medvirken. Herudover har nævnet henset til, at ansøgeren [en dato i vinteren] 2021 under oplysnings- og motivsamtalen alene oplyste om, at han havde modtaget trusler som følge af sin medvirken i tv-serien, men i den forbindelse ikke forklarede noget om, at han rent faktisk var blevet udsat for vold eller lignende. For så vidt angår ansøgerens tilknytning til Gülenbevægelsen ved, at han skulle have downloadet en app på sin mobiltelefon, der forbindes med Gülen-bevægelsen, bemærkes, at ansøgeren trods forespørgsel fra Flygtningenævnets side ikke oplyste noget herom under sin forklaring for nævnet. Herefter og henset til sagens øvrige oplysninger finder Flygtningenævnet, at det ikke kan lægges til grund, at ansøgeren skulle have downloadet den nævnte app. Om risiko for overgreb mv. fra tilhængere af Gülen-bevægelsen som følge af ansøgerens modsætningsforhold til Gülen-bevægelsen. Ved vurderingen af, om det kan lægges til grund, at ansøgeren risikerer overgreb mv. fra tilhængere af Gülen-bevægelsen ved en tilbagevenden til Tyrkiet, bemærkes i første række, at ansøgeren ikke oplyste noget herom i asylansøgningsskemaet. Herudover må der lægges vægt på, at ansøgeren [en dato i foråret] 2021 til Udlændingestyrelsen har forklaret blandt andet, at han frygter Gülen-bevægelsen, fordi han ikke deltog i kupforsøget den 16. juli 2016, og at han straks efter kupforsøget trak pengene ud af Aysa Bank, der er tilknyttet Fethullah Gülen, når han samtidig [en dato i foråret] 2021 har forklaret, at han efter kupforsøget boede på hoteller sammenlagt i et (eller to) år, og at ”[d]et var Gülen-bevægelsen, der betalte disse hotelregninger, så han ikke afslørede noget om dem”. Herefter – og i øvrigt efter en samlet vurdering af ansøgerens oplysninger om sin tilknytning til Gülen-bevægelsen og når henses til, at ansøgeren for Flygtningenævnet ikke har nævnt noget om sin frygt for Gülen-bevægelsens tilhængere – finder nævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Tyrkiet vil risikere asylbegrundende overgreb mv. fra Gülen-bevægelsens tilhængere. Om risiko for overgreb mv. fra de tyrkiske myndigheders side og nationalister fra MHP som følge af ansøgerens tilknytning til partiet HDP. Ved vurderingen af, om det kan lægges til grund, at ansøgeren risikerer overgreb mv. fra dels de tyrkiske myndigheders side, dels nationalister fra MHP som følge af ansøgerens tilknytning til partiet HDP (Halkların Demokratik Partisi), bemærkes i første række, at ansøgeren [en dato i vinteren] 2021 under oplysnings- og motivsamtalen oplyste, at han havde været medlem af HDP i 18-19 år, og at han var medlem af deres ungdomsafdeling, mens han først under den tredje samtale med Udlændingestyrelsen [en dato i sommeren] 2021 oplyste, at han i fire år havde været formand for HDP’s ungdomsparti. Endvidere må der lægges vægt på, at ansøgeren under oplysnings- og motivsamtalen forklarede, at ”han ved en tilbagevenden til Tyrkiet udelukkende frygter at blive fængslet eller dræbt, som følge af, at han har medvirket i den ovennævnte tv-serie, fordi han er kristen og fordi han snart udgiver et nyt regeringskritisk album”, og at han ikke havde ”yderligere konflikter med myndigheder, politi, familie, kriminelle/religiøse/politiske/militante grupper eller lignende”. På den anførte baggrund – og henset til, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om nu flere skudepisoder, og da det, som ansøgeren i øvrigt har anført, ikke kan føre til et andet resultat – finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Tyrkiet risikerer overgreb mv. fra de tyrkiske myndigheders side og/eller nationalister fra MHP som følge af ansøgerens tilknytning til partiet HDP. Om risiko for overgreb mv. fra de tyrkiske myndigheders side som følge af ansøgerens asylansøgning samt forventede musikalbum. Af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført i den påklagede afgørelse – og når henses til, at ansøgeren ikke har nævnt noget herom under sin forklaring for Flygtningenævnet – finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Tyrkiet risikerer overgreb mv. fra de tyrkiske myndigheders side som følge af ansøgerens asylansøgning samt forventede musikalbum. Om risiko for overgreb mv. fra de tyrkiske myndigheders side eller Gülen-bevægelsen som følge af ansøgerens konversion til kristendommen. Henset til, dels at ansøgeren under sin forklaring for Flygtningenævnet ikke har nævnt noget om sin konversion til kristendommen, dels at ansøgerens tidligere forklaringer herom ikke på nogen måde fremstår overbevisende finder Flygtningenævnet, at det ikke kan lægges til grund, at klageren er konverteret til kristendommen. Konklusion. På den anførte baggrund, og da de generelle forhold i Tyrkiet ikke i sig selv kan begrunde, at ansøgeren meddeles asyl, stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse om, at ansøgeren ikke meddeles asyl i Danmark efter udlændingelovens § 7.” Tyrk/2022/1/MLVT
