Nævnet stadfæstede i december 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Tyrkiet. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte:Ansøgeren er etnisk kurder og muslim fra Konya, Tyrkiet. Ansøgeren har været politisk aktiv for partiet [A] i både Tyrkiet og Danmark. Ansøgeren blev aktiv for partiet i Tyrkiet, da han var [teenager]. Ansøgerens aktiviteter bestod i at hjælpe med praktiske opgaver, herunder at bygge scener, uddele kaffe og te, samt at uddele partiets avis i sin fritid. Ansøgeren har videre deltaget i tre - fire demonstrationer imod lukningen af [A] og partiets avis i Tyrkiet. Ansøgeren har endvidere deltaget i [C]-fejringer i Tyrkiet. Ansøgeren har i Danmark deltaget i demonstrationer mod lukning af partiet og lukningen af [B], blandt andet fordi et familiemedlem var anklaget for at have støttet kanalen økonomisk. Demonstrationerne i Danmark foregik på [adresse] og [område] i København. Ansøgeren har senest i omkring 2016 deltaget i demonstrationer i Danmark. Ansøgeren har aldrig været medlem af [A]-partiet. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han har unddraget sig militærtjeneste i Tyrkiet. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han har modtaget tre - fire indkaldelser til militæret, og at det af indkaldelserne fremgik, at han tidligere har unddraget sig militærtjeneste. Han fik udsat sin indkaldelse i tre år, da han havde færdiggjort sin gymnasiale uddannelse i Tyrkiet. Fristen for udsættelsen udløb, efter ansøgerens udrejse af Tyrkiet. Han ønsker ikke at bære våben og kæmpe for det tyrkiske militær, idet de er til stede i Afrin i Syrien. Dette vil betyde, at han skal kæmpe mod kurdere og dermed sit eget folk. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han har været politisk aktiv for partiet [A] både i Tyrkiet og i Danmark. Han har herom oplyst, at han er bekendt med personer, som er blevet overfaldet, beskyldt for at være terrorister og har siddet fængslet, idet de har været medlem af partiet [A]. Partiet har været lukket flere gange, men er gendannet under nye navne. Ansøgeren har været vidne til en politiransagning af [A]s hovedkontor, hvor der blev taget bøger med. Der blev taget billeder og optaget videoer under demonstrationerne. Ud over demonstrationerne har ansøgeren støttet [A] via sociale medier, mens han har været i Danmark. Ved en tilbagevenden til Tyrkiet frygter ansøgeren, at de tyrkiske myndigheder har eller vil få kendskab til hans politiske aktiviteter, og han frygter konsekvenserne som følge heraf. Ansøgeren frygter anholdelse, fængselsstraf og forholdene i de tyrkiske fængsler. Ansøgeren har som asylmotiv endelig henvist til, at han har en konflikt med de tyrkiske myndigheder som følge af, at flere af hans familiemedlemmers støtte til det nu nedlagte kurdiske [B]. Ansøgeren har oplyst, at han ikke har konflikter med kriminelle eller religiøse grupper, familiemedlemmer, privatpersoner eller de tyrkiske myndigheder, bortset fra de netop nævnte. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring om, at han er forsøgt indkaldt til militærtjeneste i Tyrkiet, til grund. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke, at den omstændighed, at ansøgeren ikke ønsker at aftjene militærpligt og derfor er udeblevet fra denne, kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at udeblivelse fra aftjening af militærpligt i Tyrkiet efter de foreliggende baggrundsoplysninger ikke kan antages at medføre en efter danske retstraditioner uforholdsmæssig straf. Af landerapport Tyrkiet: ”Sikkerhedssituation i de kurdiske områder, politisk aktivisme og værnepligt” af 23. september 2019 fremgår det således blandt andet, at den tyrkiske værnepligt i [sommeren] 2019 blev afkortet fra 12 til 6 måneder, og at den nye lovgivning tillader, at man kan reducere sin værnepligt til en måned, såfremt man kan betale et beløb på 31.000 tyrkiske lira. Af landerapporten fremgår det videre, at maksimumstraffen for at unddrage sig militærtjeneste i Tyrkiet er fængsel i op til tre år, men at de tyrkiske myndigheder over en længere periode har straffet forseelserne mildere i form af bødestraf i et niveau fra 300 tyrkiske lira op til 24.500 tyrkiske lira. Flygtningenævnet lægger derudover vægt på, at det også i Danmark er strafpålagt at unddrage sig militærtjeneste, idet det af den danske værnepligtslovgivning fremgår, at strafferammen er fra bøde og op til 2 års fængsel. Straffen for unddragelse af værnepligt i Tyrkiet er dermed forenelig med rammen for dansk lovgivning og vil ikke udgøre en uforholdsmæssig straf efter danske retstraditioner. Den omstændighed, at ansøgeren er etnisk kurder, kan ikke begrunde et andet resultat. Flygtningenævnet bemærker herved, at der efter de foreliggende baggrundsoplysninger ikke generelt kan antages at være problemer med aftjening af militærpligt for etniske kurdere. Det fremgår videre, at den tyrkiske hær for nogle år siden stoppede med at sende militærpligtige til kampzoner. Det er udelukkende professionelle soldater, der sendes hertil. De generelle forhold for etniske kurdere i Tyrkiet kan heller ikke føre til, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse i Danmark. Flygtningenævnet lægger også ansøgerens forklaring til grund om, at han – uden at have været medlem – har været politisk aktiv i partiet [A], hvor han blandt andet uddelte aviser og har deltaget i tre - fire demonstrationer i Tyrkiet. Nævnet lægger også ansøgerens forklaring til grund om, at han i Danmark har deltaget i politiske aktiviteter, herunder i demonstrationer og [C]-fejringer, sidst for tre år siden. Nævnet lægger imidlertid til grund, at [A] er et lovligt parti, der stiller op til valg i Tyrkiet, ligesom partiet har et stort antal medlemmer af det tyrkiske parlament. Ansøgeren er aldrig blevet opsøgt, tilbageholdt, afhørt endsige kontaktet af de tyrkiske myndigheder i anledning af hans politiske aktiviteter. Ansøgeren findes derfor ikke at have sandsynliggjort, at han som følge af sine politiske aktiviteter er kommet i en konflikt med de tyrkiske myndigheder. Ansøgeren har heller ikke sandsynliggjort, at ansøgers familiemedlemmers støtte til det nu nedlagte kurdiske [B] skulle medføre, at ansøgeren derved er kommet i en konflikt med de tyrkiske myndigheder. Endeligt bemærker Flygtningenævnet, at ansøgeren først har søgt om asyl, dels omkring [en nærmere angivet antal] år efter sin udrejse fra Tyrkiet, dels efter [en nærmere angivet antal] afslag på familiesammenføring samt administrativ udvisning af Danmark [i vinteren] 2020. De generelle forhold i Tyrkiet kan heller ikke i sig selv medføre asyl. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Tyrkiet risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han vil være i en konkret risiko for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af [sommeren] 2021. Tyrk/2021/14
