Nævnet stadfæstede i januar 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger/et ægtepar fra Syrien. Indrejst i 2014.Flygtningenævnet udtalte: ” Klageren er etnisk araber og sunnimuslim fra Duma, Rif Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte den [dato i vinteren 2014/2015] klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygtede den generelle situation som følge af krigen. Udlændingestyrelsen har den [dato i sommeren] 2021 truffet afgørelse om at inddrage klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, jf. § 19 a, stk. 1. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om inddragelse henvist til, at hun frygter de syriske myndigheder, fordi hun har mistanke om, at hendes mobiltelefon, ID-kort eller hendes fastnettelefon kan være blevet misbrugt af ukendte personer i hendes hjemland. Hun har som asylmotiv videre henvist til, at hendes søn er indkaldt til militærtjeneste. Hun har til støtte herfor oplyst, at hun ikke vil kunne klare sig selv, og at hun ikke har et sted at bo, hvis han skal aftjene militærtjeneste. Hun har videre oplyst, at hvis hendes søn ikke rejser tilbage til Syrien, vil hun betragtes som mor til en militærunddrager. Flygtningenævnet tiltræder af de grunde som er anført af Udlændingestyrelsen i afgørelsen af [dato i sommeren] 2021, at der er grundlag for at inddrage klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, som følge af de generelle forhold i Damaskus-området. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at klageren den [dato i vinteren 2014/2015] blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Det fremgår af opholdstilladelsen, at denne er tidsbegrænset og gældende i 5 år. Flygtningenævnet lægger til grund, at klageren skal vurderes i forhold til Rif Damaskus, hvor klageren er født og opvokset i Duma, Rif Damaskus og hvor hun har boet størstedelen af sit liv. Af de foreliggende baggrundsoplysninger fremgår, at de syriske myndigheder siden maj 2018 har haft kontrollen over Damaskus by og Rif Damaskus, og at der er indtrådt en forbedring af de generelle forhold, som ikke er af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet har således siden juni 2019 vurderet, at de aktuelle forhold i Damaskus og Rif Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse på området. Dette understøttes af baggrundsoplysningerne, herunder EASO´s rapport ”Country Guidance Syria” fra september 2020, side 122, hvoraf fremgår blandt andet: ”Looking at indicators, it can be concluded that indiscriminate violence is taking place in the governorate of Damascus at such a low level that in general there is no real risk for a civilian to be personally affected by reason of indiscriminate violence within the meaning of Article 15(c) QD.” Tilsvarende fremgår det af Udlændingestyrelsens rapport: “Syria, Security and socio-economic situation in the governorates of Damascus and Rural Damascus”, fra oktober 2020, side 11, blandt andet: ” Since 2018 when the GoS Retook control of all areas in Damascus and rural Damascus from opposition groups, there have been no major security incidents (e.g. battles, military operations etc.) in the two govenorates, …”. Flygtningenævnet er opmærksomt på rapporten fra Amnesty International fra september 2021, ”You´re going to your death”, og der skal i sager af denne karakter ved sagens afgørelse anvendes et forsigtighedsprincip. De syriske myndigheders vurdering af, hvilke borgere der udgør en sikkerhedstrussel, er således præget af vilkårlighed og uforudsigelighed, hvorfor der kan være god grund til at udvise forsigtighed ved bedømmelsen og lade en eventuel begrundet tvivl komme en klager til gode. Afgørelsen af 14. september 2021 fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i sagen M.D. And Others v. Russia kan heller ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at der ikke er grundlag for at antage, at der med dommen er taget stilling til, at enhver tvangsmæssig udsendelse til alle del af Syrien vil udgøre en krænkelse af EMRK artikel 3, men at der er foretaget en vurdering af ansøgernes konkrete forhold, herunder at de er mænd i den militærpligtige alder, med den deraf følgende risiko for indkaldelse til militærtjeneste, som de har modsat sig. Flygtningenævnet tiltræder herefter, at klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2 skal inddrages som følge af de generelle forhold i Rif Damaskus. Flygtningenævnet skal herefter i medfør af udlændingelovens § 19a vurdere, hvorvidt en inddragelse af klagerens opholdstilladelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK, artikel 8. Af EMRK, artikel 8 fremgår, at enhver har ret til respekt for sit privat- og familieliv. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landet økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder, jf. EMRK, artikel 8, stk. 2. Flygtningenævnet finder, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse er et indgreb i klagerens udøvelse af sin ret efter artikel 8, stk. 1, og at dette indgreb har hjemmel i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder videre, at lovgrundlaget for indgrebet er legitimt og varetager den offentlige interesse i at opretholde en effektiv immigrationskontrol. Flygtningenævnet bemærker derudover, at håndhævelsen af udlændingelovens § 7, stk. 2, og § 19, stk. 1, nr. 1, der blandt andet er indført for at afstemme beskyttelsen med behovet, udgør et anerkendelsesværdigt formål og kan begrunde indgreb efter EMRK, artikel 8, stk. 2. Det skal herefter vurderes, hvorvidt indgrebet i klagerens rettigheder står i et rimeligt forhold til de formål, som indgrebet skal varetage. Der skal i den forbindelse foretages en proportionalitetsafvejning af statens interesse i at inddrage klagerens opholdstilladelse, overfor intensiteten af det indgreb en inddragelse af klagerens opholdstilladelse vil indebære i klagerens rets til privat- og familieliv. Det følger af praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at indgreb i udlændingens privat- og familieliv skal stå i rimeligt forhold til de formål, som indgrebet skal varetage. Ved vurderingen af, om indgrebet af de grunde, der er nævnt i EMRK artikel 8, stk. 2 er nødvendigt, skal der altså foretages en vurdering af statens interesse i art foretage indgrebet overfor intensiteten af indgrebet i klagerens ret til privat- og familieliv. Klageren kom til Danmark som 47-årig. Hun har til sagen oplyst, at hun taler, læser og skriver dansk, har gennemført Danskuddannelse 1, og har erhvervet kørekort i Danmark. Hun har ikke haft fast ansættelse, men har i 2017 været ansat i en tidsbegrænset stilling som serviceassistent ved [navn på virksomhed] i [bynavn]. Hun forventer at færdiggøre uddannelsen som [stillingsbetegnelse] og er medlem af foreningen [foreningsnavn] og har i 2015 taget [foreningsnavn]s grunduddannelse og har på nævnsmødet oplyst, at hun har deltaget i flere praktikforløb. Klageren har i Syrien gået 6 år i skole. Hun har i 2 år arbejdet som syerske og i 5 år som frisør frem til 1994, hvorefter hun har været hjemmegående. Klageren har familiemæssig tilknytning til Danmark, idet klagerens voksne søn, [A], har fået konventionsstatus i Danmark som flygtning, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, tidsbegrænset til den [dato i sommeren] 2023. For så vidt angår retten til familieliv bemærkes, at voksne børn som udgangspunkt ikke er omfattet af familieliv i EMRK, artikel 8´s forstand, medmindre der foreligger et afhængighedsforhold mellem forældre og børn. Der er ikke under sagen oplyst om et sådant afhængighedsforhold mellem klageren og dennes voksne søn. Flygtningenævnet har herved henset til, at klagerens søn i en periode efter Udlændingestyrelsens afgørelse var flyttet hjemmefra. Det forhold, at klagerens søn efter klagerens forklaring nu er flyttet tilbage til klageren, og bistår hende i et vist omfang, har ikke en karakter og omfang, som kan føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. EMRK, artikel 8. Flygtningenævnet tiltræder, at de foreliggende lægelige oplysninger om, at klageren lider af [mangelstilstande] og [smerter i kropsdel] og tidligere har haft en [lidelse], samt det på nævnsmødet oplyste om klagerens psykiske problemer, ikke vurderes at udgøre sådanne alvorlige helbredsmæssige problemer, at det vil udgøre en krænkelse af EMRK, artikel 3, at inddrage klagerens opholdstilladelse. Der er herved også henset til, at der ikke herved er tale om sådanne alvorlige helbredsmæssige problemer, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse vil udgøre en krænkelse af EMRK, artikel 3. Flygtningenævnet kan på ovennævnte baggrund tiltræde, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse ikke er i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK, artikel 8, er legitim, tjener et anerkendelsesværdigt formål og er proportionel, hvorfor klagerens opholdstilladelse skal inddrages. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, hvorvidt klageren kan meddeles opholdstilladelse på grund af klagerens individuelle forhold, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2. Flygtningenævnet finder ikke, at klageren ved en tilbagevenden til Rif Damaskus i Syrien vil være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2 på grund af klagerens individuelle forhold. Der er herved lagt vægt på de samme omstændigheder som Udlændingestyrelsen, herunder at klageren efter sin egen forklaring ikke har været politisk aktiv, ikke har deltaget i demonstrationer eller haft konflikter med religiøse grupper, kriminelle grupper, familiemedlemmer eller privatpersoner i Syrien. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at klageren frygter repressalier fra de syriske myndigheder, som følge af, at klagerens søn har unddraget sig militærtjeneste. Flygtningenævnet har herved som Udlændingestyrelsen lagt vægt på baggrundsoplysningerne om risici for familiemedlemmer til personer, der har unddraget sig værnepligt i Syrien. Klagerens mistanke om, at hendes mobiltelefon, id-kort eller sin fastnettelefon kan være misbrugt af ukendte personer i Syrien og at hun som følge heraf frygter anholdelse af de syriske myndigheder, beror alene på klagerens egen formodning. Det forhold, at klageren frygter, ikke at kunne klare sig og ikke at have et sted at bo, er forhold af socioøkonomisk karakter, der som udgangspunkt ikke er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Der er herved henset til de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder Udlændingestyrelsens landerapport, ”Syria, Security Situation in Damascus Province and Issues Regarding Return to Syria, Report based on intervews between 16 og 27 november 2018 in Beirut and Damascus”, fra februar 2019, hvoraf fremgår blandt andet, at der i Damaskus er adgang til basale livsfornødenheder, herunder adgang til mad, vand, elektricitet, skolegang, og at det er muligt at få et arbejde og et sted at bo i Damaskus, også for kvinder, idet kvinder i Syrien ligeledes har adgang til arbejdsmarkedet og har lov til at leje egen bolig. Flygtningenævnet finder på ovennævnte baggrund, at klageren ikke er i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet stadfæster herefter Udlændingestyrelsens afgørelse.” syri/2022/2/DH
