Nævnet omgjorde i januar 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en genoptagelsessag om statusændring vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien, således at vedkommende blev meddelt opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Indrejst i 2016.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk kurder og ikke-religiøs fra Aleppo, Syrien. Klageren har været aktiv for [navn på en bevægelse] siden 2012 og har [lavet propagandakunst]. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark den [dato i vinteren 2015/2016], og at hun den [dato i vinteren 2016/2017] blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren klagede den [dato i sommeren] 2018 til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæstede den [dato i vinteren 2018/2019] Udlændingestyrelsens afgørelse. Klageren og Dansk Flygtningehjælp har henholdsvis den [dato i sommeren] og [dato i efteråret] 2018 anmodet Flygtningenævnet om at genoptage sagen. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun ved flere lejligheder er blevet eksponeret som systemkritisk kunstner, har arbejdet som nødhjælpsarbejder for Røde Halvmåne i Afrin og har været gift med to forskellige mænd, som begge er flygtet fra Syrien som følge af risikoen for at blive tvangshvervet til militærtjeneste af de syriske myndigheder. Efter det af advokaten nu fremlagte finder Flygtningenævnet, at klageren har udgivet og fortsat udgiver sin kunst, hvorved hun vedholdende har udtrykt sig kritisk overfor forholdene i Syrien. Det kan ikke afvises, at de syriske myndigheder har fået kundskab herom. Der er herved henset til, at der ved en googlesøgning på klagerens navn blandt andet bliver linket til [hjemmeside], hvor klagerens kunst er afbilledet og klagerens navn fremgår, og at [et kunststykke lavet] tegnet af klageren og med hendes navn er optaget på [et medie]s hjemmeside. Af sagen fremgår endvidere, at klageren har haft udstillinger med sin systemkritiske kunst i både Danmark og Sverige. De syriske myndigheders vurdering af, hvilke borgere der udgør en sikkerhedsrisiko, er præget af vilkårlighed og uforudsigelighed, hvorfor der kan være grund til at udvise forsigtighed ved bedømmelsen og lade en eventuel begrundet tvivl komme klager til gode. For så vidt angår klagerens arbejde for Røde Halvmåne, hvorefter hun efter sin forklaring ar arbejdet med forældreløse børn, bemærkes, at dette ikke har et omfang og en karakter, der kan begrunde ophold efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere har klageren ikke ved sine samtaler med Udlændingestyrelsen den [dato i foråret] 2016 og [dato i vinteren 2016/2017] eller i Flygtningenævnet den [dato i vinteren 2018/2019] forklaret herom, hvorfor forklaringen også fremstår udbyggende. På denne baggrund og efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at klageren har sandsynliggjort, at hun på grund af sine politiske aktiviteter ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse. Flygtningenævnet meddeler derfor klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Syri/2022/1/DH
