Nævnet meddelte i december 2021 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelige statsborger. Indrejst i 2016. Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim, der oprindeligt stammer fra Al-Hasakah. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter Islamisk Stat, YPG og de syriske myndigheder. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at familiens bopæl i Damaskus flere gange blev ransaget af myndighederne, idet de eftersøgte ansøgerens far og bror, som var deserteret fra militæret. Flygtningenævnet har i dag truffet afgørelse i ansøgerens fars sag. I afgørelsen er det blandt andet anført: Flygtningenævnet lægger på baggrund af oplysningerne i klagerens søn, [A's], asylsag til grund, at [A] deserterede fra det syriske militær [et ukendt tidspunkt], og det fremgår endvidere af sagen, at to af klagerens øvrige sønner, [B] og [C], begge har unddraget sig militærtjenesten i Syrien og nu har opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet kan i øvrigt ikke lægge klagerens forklaring om hans asylmotiv, herunder forklaringen om at han hjalp sin søn [A] med at desertere, til grund. Flygtningenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at klagerens forklaring om tidspunkterne for sønnen, [A's], militærtjeneste og desertering ikke stemmer overens med [A's] forklaring. [A] har således forklaret, at han udrejste af Syrien [vinteren] 2013, mens klageren har forklaret, at familien tog til Damaskus efter [vinteren] 2014 for at være tæt på og hjælpe [A]. Klageren har endvidere afgivet skiftende forklaringer om, hvorvidt han var på arbejde dagen efter, at han hjalp sin søn med at desertere. Endvidere har klageren, klagerens ægtefælle og de to af parrets voksne døtre, [D] og [E], i deres asylsager, som Flygtningenævnet samtidig har truffet afgørelse i, afgivet divergerende og meget usikre forklaringer, herunder om hvorvidt klageren så familien, efter at de var rejst tilbage til landsbyen, om hvorvidt der boede nogen i deres hus i landsbyen, mens de var i Damaskus, om antallet af ransagninger, om hvorvidt klagerens ægtefælle brækkede et eller begge ben under en ransagning, om klagerens ægtefælle brækkede benene i Damaskus eller i landsbyen, og navnlig om hvor de enkelte familiemedlemmer opholdt sig hvornår, og om baggrunden for, at familien opholdt sig i Damaskus. Forklaringerne har i det hele været præget af en påfaldende manglende hukommelse, også om helt centrale forhold af betydning for deres asylmotiv. Det er indgået i Flygtningenævnets vurdering, at flere af familiens medlemmer er analfabeter, hvilket imidlertid ikke kan føre til en anden vurdering. Efter forklaringerne er der derfor stor usikkerhed om, hvor længe klageren og dennes familie har opholdt sig i Damaskus. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder EASOs seneste rapport fra november 2021, finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, herunder at klageren er etnisk kurder, er udrejst illegalt, har en søn, der er deserteret, og har to andre sønner, der har unddraget sig militærtjenesten i Syrien, at det er sandsynliggjort, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet har tillige lagt vægt på det forsigtighedsprincip, der er gældende for asylansøgere/klagere fra Syrien. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af [sommeren] 2021, således at klageren har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1." Flygtningenævnet meddeler herefter med samme begrundelse ansøgeren og medfølgende børn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Syri/2021/260/YARS
