Nævnet omgjorde i december 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien, således at vedkommende har opholdstilladelse jf. udlændingelovens 7, stk. 1. Indrejst i 2014.Klageren er etnisk kurder og sunni-muslim, der oprindeligt stammer fra Al-Hasakah. Udlændingestyrelsen meddelte [vinteren] 2014 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygtede at blive anholdt eller henrettet af de syriske myndigheder, fordi han havde hjulpet sin søn, [A], med at desertere fra militæret og flygte ud af Syrien. Klageren henviste videre til, at han frygtede borgerkrigen i Syrien, herunder vilkårlige drab af kurdere. Udlændingestyrelsen har [sommeren] 2021 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for klagerens opholdstilladelse ikke længere er til stede. Klageren har som asylmotiv fortsat henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive anholdt, udsat for overgreb eller slået ihjel af de syriske myndighed, idet han har hjulet sin søn [A] med at desertere fra militæret. Klageren er oprindeligt meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, således som § 7 da var formuleret, idet bestemmelsens stk. 3 først er indsat i loven efterfølgende. Det fremgår ikke af opholdstilladelsen, om den er meddelt på grund af klagerens individuelle forhold eller på grund af de generelle forhold i Syrien. Af Udlændingestyrelsens resolution af [december] 2014 fremgår, at opholdstilladelsen er meddelt på grund af de generelle forhold som følge af væbnede kampe og angreb på civile. Det fremgår videre af resolutionen, at klagerens forklaring om, at han havde hjulpet klagerens søn med at desertere, ikke kunne føre til, at der kunne meddeles opholdstilladelse i medfør udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet lægger derfor til grund, at klageren oprindeligt er meddelt opholdstilladelse på grund af de generelle forhold i Syrien. Flygtningenævnet lægger på baggrund af oplysningerne i klagerens søn, [A's], asylsag til grund, at [A] deserterede fra det syriske militær [et ukendt tidspunkt], og det fremgår endvidere af sagen, at to af klagerens øvrige sønner, [B] og [C], begge har unddraget sig militærtjenesten i Syrien og nu har opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet kan i øvrigt ikke lægge klagerens forklaring om hans asylmotiv, herunder forklaringen om at han hjalp sin søn [A] med at desertere, til grund. Flygtningenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at klagerens forklaring om tidspunkterne for sønnen, [A's], militærtjeneste og desertering ikke stemmer overens med [A's] forklaring. [A] har således forklaret, at han udrejste af Syrien [vinteren] 2013, mens klageren har forklaret, at familien tog til Damaskus efter [vinteren] 2014 for at være tæt på og hjælpe [A]. Klageren har endvidere afgivet skiftende forklaringer om, hvorvidt han var på arbejde dagen efter, at han hjalp sin søn med at desertere. Endvidere har klageren, klagerens ægtefælle og de to af parrets voksne døtre, [D] og [E], i deres asylsager, som Flygtningenævnet samtidig har truffet afgørelse i, afgivet divergerende og meget usikre forklaringer, herunder om hvorvidt klageren så familien, efter at de var rejst tilbage til landsbyen, om hvorvidt der boede nogen i deres hus i landsbyen, mens de var i Damaskus, om antallet af ransagninger, om hvorvidt klagerens ægtefælle brækkede et eller begge ben under en ransagning, om klagerens ægtefælle brækkede benene i Damaskus eller i landsbyen, og navnlig om hvor de enkelte familiemedlemmer opholdt sig hvornår, og om baggrunden for, at familien opholdt sig i Damaskus. Forklaringerne har i det hele været præget af en påfaldende manglende hukommelse, også om helt centrale forhold af betydning for deres asylmotiv. Det er indgået i Flygtningenævnets vurdering, at flere af familiens medlemmer er analfabeter, hvilket imidlertid ikke kan føre til en anden vurdering. Efter forklaringerne er der derfor stor usikkerhed om, hvor længe klageren og dennes familie har opholdt sig i Damaskus. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder EASOs seneste rapport fra november 2021, finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, herunder at klageren er etnisk kurder, er udrejst illegalt, har en søn, der er deserteret, og har to andre sønner, der har unddraget sig militærtjenesten i Syrien, at det er sandsynliggjort, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet har tillige lagt vægt på det forsigtighedsprincip, der er gældende for asylansøgere/klagere fra Syrien. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af [sommeren] 2021, således at klageren har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Syri/2021/258/YARS
