Nævnet omgjorde i december 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien, således at vedkommende fortsat har opholdstilladelse jf. udlændingelovens 7, stk. 1. Indrejst i 2014.Flygtningenævnet udtalte:Klageren er etnisk araber og sunnimuslim fra [by], Golanhøjderne, Syrien, men klageren boede i Sayyidah Zaynab, Rif Damaskus i mere end 30 år frem til sin udrejse af Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i sommeren] 2014 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygtede at leve under de generelle forhold i Syrien med borgerkrig, som er meget farlig. Klageren havde til støtte herfor henvist til, at hun i Syrien flygtede fra det ene sted til det næste uden at være i sikkerhed. Der var ingen mad, og der var krig og bombardementer overalt. Udlændingestyrelsen har [i sommeren] 2021 truffet afgørelse om at inddrage klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede. Klageren har som asylmotiv fortsat henvist til, at hun frygter de generelle forhold i Syrien på grund af krigen. Klageren har som asylmotiv videre henvist til, at hun frygter de syriske myndigheder, fordi hendes sønner, [A] og [B], er eftersøgt af de syriske myndigheder. Klageren har til støtte herfor henvist til, at [A] har været assisterende kirurg for et hospital, der hjalp oprørerne, at [B] i frivilligt regi har ydet nødhjælp til personer med tilknytning til oprørsgrupper, og at de syriske myndigheder har billeder af både [A] og [B] og kan identificere dem ved navn. Klageren har som asylmotiv endvidere henvist til, at hun frygter, at myndighederne vil tilbageholde hende, fordi alle hendes sønner er eftersøgt af de syriske myndigheder. Klageren har til støtte herfor henvist til, at myndighederne vil have nogle af hendes sønner i militæret, fordi de har unddraget sig genindkaldelse til militærtjeneste, mens hendes andre sønner er i fare, fordi de er sunnimuslimer. Klageren har som asylmotiv yderligere henvist til, at hun frygter, at myndighederne, der er shiitter, vil begå overgreb mod hende og slå hende ihjel, fordi hun er sunnimuslim. Hun har til støtte herfor henvist til, at hun i Syrien oplevede, at myndighederne, der er shiitter, tog sunnimuslimer og begik overgreb imod dem. Klageren har som asylmotiv derudover henvist til, at hun frygter de iranske militser, der har kontrollen i områderne. Klageren har som asylmotiv endelig henvist til, at hun er en ældre dame, som har brug for hjælp til alt i dagligdagen. Klageren har til støtte herfor henvist til, at der ikke er nogen til at hjælpe hende i Syrien, og at hun ikke har noget tilbage i Syrien. Hun er gammel og syg, og der er ikke nogen sikkerhed i Syrien. Flygtningenævnet tiltræder af de grunde, der er anført i Udlændingestyrelsens afgørelse af [foråret] 2021, at de aktuelle forhold i Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med EMRK artikel 3, alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Flygtningenævnet er opmærksom på rapport fra Amnesty International fra september 2021 – ”You´re going to your death” og rapport fra Human Rights Watch ”Our lives are like death” fra oktober 2021. Flygtningenævnet har imidlertid ikke fundet anledning til at ændre sin praksis. Flygtningenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at der i disse rapporter er henvist til interviews med henholdsvis 66 og 65 personer, som har oplevet alvorlige problemer efter tilbagerejse til Syrien. Antallet skal sættes i forhold til, at 282.283 personer siden 2016 er returneret til Syrien fra andre lande, jf. Udlændingestyrelsens rapport ”Syria, Issues regarding return” fra oktober 2021. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på andre baggrundsoplysninger, herunder EASO´s rapport: ”Country Guidance: Syria” fra september 2020 samt Udlændingestyrelsens rapport: Syria, Security and socio-economic situation in the governorates of Damascus and Rural Damascus, fra oktober 2020. Den Europæiske Menneskerettigheds-domstols afgørelse af 14. september 2021 i sagen M.D. And Others v. Russia kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet har herved henset til, at der ikke er grundlag for at antage, at der med dommen er taget stilling til, at enhver tvangsmæssig udsendelse til alle dele af Syrien vil udgøre en krænkelse af artikel 3 i EMRK, men at der er foretaget en vurdering af ansøgernes konkrete forhold, herunder at de er mænd i den militærpligtige alder, med den deraf følgende risiko for indkaldelse til militærtjeneste, som de har modsat sig. Flygtningenævnet finder på denne baggrund ikke anledning til at ændre sin praksis. Flygtningenævnet skal herefter foretage en vurdering af, om klageren er i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Klageren har bl.a. henvist til, at hun risikerer forfølgelse som følge af, at hendes sønner [A], [B] og [C] har unddraget sig militærtjeneste i forbindelse med genindkaldelse. Flygtningenævnets flertal bemærker, at nævnet ved vurderingen af, om asylansøgere fra Syrien opfylder betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, anvender et forsigtighedsprincip. Af Flygtningenævnets bidrag til besvarelse af 25. august 2021 til Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalgs spørgsmål nr. 646 fremgår: ”Konkret betyder dette, at bevisvurderingen i sager vedrørende asylansøgere fra Syrien skal foretages med udgangspunkt i forsigtighedsprincippet, således at tærsklen for, hvornår en asylansøger må anses for at have sandsynliggjort et individuelt asylmotiv – typisk i forhold til de syriske myndigheder – er lavere end i andre asylsager.” Baggrundsoplysningerne om, hvorvidt familiemedlemmer til personer, som har unddraget sig militærtjeneste i Syrien, risikerer forfølgelse er ikke entydige. Det fremgår således dels, at nogle kilder oplyser, at kun familiemedlemmer til særligt profilerede personer risikerer forfølgelse, mens andre kilder oplyser, at familiemedlemmer til alle militærunddragere risikerer at blive udsat for bl.a. ransagning, tilbageholdelse og afhøring. Det fremgår således eksempelvis af EASO’s rapport Syria Military Service - Country of Origin Information Report, udgivet i April 2021, afsnit 4.2.1: “Several sources interviewed by DIS between January and March 2020 stated that family members of deserters and defectors would not face problems with the GoS. Other sources however, assessed that family members may still face house visits, harassment, threats, arrest, interrogation, torture, confiscation of property and pressure from authorities. DIS interviewed three sources who respectively stated that either immediate and extended family members may face consequences due to desertion/defection of a family member, though it could be hard to distinguish whether this was for actual desertion or joining the opposition. In January 2021, Suhail Al-Ghazi assessed that family members of defectors may also be subjected to arrest, prolonged detention, torture, death in detention and execution. ”Flygtningenævnets flertal finder, at forsigtighedsprincippet sammenholdt med, at baggrundsoplysningerne ikke er entydige, fører til, at klageren har sandsynliggjort, at hun som familiemedlem risikerer at blive udsat for asylbegrundende forfølgelse som følge af sine sønners forhold som følge af, at myndighederne vil anse klageren som værende i opposition til styret og derved vil blive tillagt en såkaldt imputed political opinion. Flygtningenævnets flertal finder derfor, at klageren har sandsynliggjort, at betingelserne i udlændingelovens § 7, stk. 1, er opfyldt. Flygtningenævnet meddeler derfor klageren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnets flertal ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af [sommeren] 2021, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.Syri/2021/257/eeb
