Nævnet stadfæstede i december 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015 og oprindeligt meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren blev i 2019 idømt fængsel i 10 måneder for overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt., til dels stk. 2, jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 43 samt overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, jf. § 2, jf. bilag 1, liste A, nr. 1 samt udvist af Danmark med indrejseforbud i seks år.Flygtningenævnet udtalte:Klageren er etnisk araber og muslim fra [by], Aleppo, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han frygter de syriske myndigheder, fordi han er i den værnepligtige alder. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hans mor fik et brev, hvori der stod, at han snart skulle i militæret, og at mændene på hans alder i hans landsby blev hentet af myndighederne for at tjene i hæren. Klageren vil ikke aftjene værnepligt, fordi han ikke vil have et våben i hånden og slå mennesker ihjel. Klageren har som asylmotiv videre henvist til, at han frygter sit liv på grund af sine problemer med IS. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han har været fanget af IS i tre til fire måneder mod sin vilje. Klageren har desuden oplyst, at personer fra IS to gange har henvendt sig til hans families bopæl for at spørge til klageren. Klageren har som asylmotiv endelig henvist til, at han frygter sin familie. Klageren har til støtte herfor henvist til, at hans familie fandt ud af, at han i Danmark drak alkohol og havde en kæreste. Han har af sine familiemedlemmer fået at vide, at når han kommer tilbage til Syrien, så skal de vise ham, hvad der vil ske. Klageren tror, at hans familie ikke ville have nogle problemer med at sætte ham en pistol for panden. Flygtningenævnet finder i lighed med Udlændingestyrelsen, at klageren som mandlig syrisk statsborger i den militærpligtige alder isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, som følge af, at han har unddraget sig militærtjeneste i Syrien. Det fremgår af udlændingelovens § 31, stk. 2, at en udlænding, der er omfattet af § 7, stk. 1, ikke må udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer forfølgelse af de i flygtningekonventionen anførte grunde, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod udsendelse til et sådant land. Flygtningenævnet finder ligesom Udlændingestyrelsen, at udlændingelovens § 31, stk. 2, er til hinder for tvangsmæssigt at udsende klageren til Syrien. I henhold til udlændingelovens § 49a, 2. pkt., skal en afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsendes, jf. § 31, tillige indeholde en afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det fremgår af udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., at en udlænding, som har indrejseforbud efter § 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning efter blandt andet §§ 22-24, ikke kan gives opholdstilladelse efter § 7, med mindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor. Afvejningen skal for så vidt angår udlændinge, der isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, foretages i overensstemmelse med flygtningekonventionen. Efter flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, kan en flygtning, der er omfattet af konventionen, udsendes til hjemlandet, hvis den pågældende med rimelig grund må anses som en fare for det lands sikkerhed, i hvilket han befinder sig, eller som efter en endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet i det pågældende land. Der skal herefter foretages en proportionalitetsafvejning i relation til grovheden af den begåede forbrydelse i forhold til, om der er særlige forhold, herunder hensynet til familiens enhed, der taler for at give klageren opholdstilladelse. Flygtningenævnet bemærker, at klageren indrejste i Danmark i 2015 og efterfølgende er straffet seks gange for forskellige lovovertrædelser, herunder straffeloven og lov om euforiserende stoffer. Ved [landsrets] dom af [efteråret] 2019 blev klageren idømt ti måneders ubetinget fængsel. Det fremgår af sagen, at klageren er fundet skyldig i besiddelse og organiseret salg af hash og kokain begået i forening med andre og over en længere periode. Det må efter klagerens forklaring for landsretten lægges til grund, at der således ikke var tale om nogen kortvarig eller tilfældighedspræget aktivitet. Flygtningenævnet finder, at salg af euforiserende stoffer i den anførte mængde og under de anførte forhold må betragtes som en særligt farlig forbrydelse. Ved vurderingen af om klageren udgør en fare for samfundet, lægger Flygtningenævnet vægt på det ovenfor nævnte antal domme, men også at klageren, efter at han ved landsrettens dom blev dømt til udvisning, to gange yderligere er straffet, herunder for trusler efter straffelovens § 266. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet herefter, at klageren tillige udgør en fare for samfundet. Klageren var 18 år, da han indrejste i Danmark og havde indtil da boet i Syrien. Klageren har efter det oplyste haft arbejde i en periode og har en søster i Danmark. Flygtningenævnet finder på denne baggrund ikke, at der foreligger sådanne særlige grunde, som taler for, at han uanset det ovenfor anførte kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, jf. § 10, stk. 3, 1. pkt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Syri/2021/256/eeb
