Nævnet stadfæstede i december 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2016 og oprindeligt meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren blev i 2021 idømt fængsel i 10 måneder for overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt. samt udvist af Danmark med indrejseforbud for seks år.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, men er ved Vestre Landsrets ankedom [fra] 2021 udvist med indrejseforbud i seks år, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt klageren kan udsendes efter udlændingelovens § 31. Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, men at han er udelukket fra at blive meddelt opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt. Klageren er etnisk araber og sunni-muslim fra Aleppo, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive tilbageholdt og slået ihjel af de syriske myndigheder, fordi han har deltaget i en række regimekritiske aktiviteter og fordi han har unddraget sig militærtjeneste. Klageren har endvidere henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive udsat for repressalier af myndighederne, fordi hans far har været politisk aktiv og derfor har en konflikt med de syriske myndigheder. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i perioden fra [foråret] 2011 til [vinteren] 2012 har deltaget i 15-20 demonstrationer mod det syriske regime. Om sin fars konflikt har klageren oplyst, at faren tidligere var officer ved politiet i Rif Damaskus, men nægtede at være en del af krigen i Syrien, fordi han ikke ønskede at bære våben. Herefter har faren været en del af den politiske opposition. Hele klagerens familie er eftersøgt som følge af farens konflikt. Af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført i den påklagede afgørelse, tiltræder Flygtningenævnet, at klageren er i risiko for at blive indkaldt til militærtjeneste, da klageren er i den militærpligtige alder. På den baggrund finder Flygtningenævnet også, at klageren har sandsynliggjort, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse fra de syriske myndigheder omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren er derfor isoleret set omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Det fremgår af udlændingelovens § 31, stk. 2, at en udlænding, der er omfattet af § 7, stk. 1, ikke må udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer forfølgelse af de i flygtningekonventionens artikel 1 A anførte grunde, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land. Da klageren som nævnt isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, finder Flygtningenævnet ligesom Udlændingestyrelsen, at udlændingelovens § 31, stk. 2, jf. stk. 1, er til hinder for tvangsmæssig udsendelse af klageren til Syrien. I henhold til udlændingelovens § 49 a, 2. pkt., skal en afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsendes, jf. § 31, tillige indeholde en afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det fremgår af udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., at en udlænding, som har indrejseforbud efter § 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning efter bl.a. §§ 22-24, ikke kan gives opholdstilladelse efter § 7, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor. Det følger af forarbejderne til § 10, stk. 3, jf. lov nr. L 32 af 13. december 2001, at afvejningen mellem de i bestemmelsen nævnte forhold, som taler imod opholdstilladelse, og de grunde, som taler for, at der meddeles opholdstilladelse, for så vidt angår udlændinge, der isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, skal foretages i overensstemmelse med flygtningekonventionen. Efter flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, kan en flygtning, der er omfattet af konventionen, udsendes til hjemlandet, hvis den pågældende med rimelig grund må anses som en fare for det lands sikkerhed, i hvilket han befinder sig, eller som efter en endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet i det pågældende land. Der skal herefter foretages en proportionalitetsafvejning i relation til grovheden af den begåede forbrydelse i forhold til, om der er særlige forhold, herunder hensynet til familiens enhed, der taler for at give klageren opholdstilladelse, dels i forhold til om klageren kan udelukkes fra beskyttelse i henhold til Flygtningekonventionen. Klageren blev ved Retten i Viborgs dom [fra] 2020 straffet med fængsel i 1 år for i forening med [flere] andre at have besiddet [mellem 50 og 60] gram kokain og 800 gram hash med henblik på videreoverdragelse, samt på samme tid og sted sammen med en anden at have besiddet [mellem 20 og 30] gram heroin med henblik på videreoverdragelse. Ved Vestre Landsrets dom [fra] 2021 blev straffen nedsat til fængsel i 10 måneder under henvisning til arten og mængden af stoffer samt oplysningerne om klagerens rolle. Flygtningenævnet finder, at der er tale om en forbrydelse af særlig farlig karakter i Flygtningekonventionens forstand henset til arten og mængden af stoffer og længden af den idømte fængselsstraf. Flygtningenævnets flertal finder efter en samlet vurdering af den alvorlige karakter af den kriminalitet, klageren er dømt for, og klagerens personlige forhold, at klageren må anses for at udgøre en fare for samfundet, jf. flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2. Klageren indrejste i Danmark [da han var i 20’erne] i 2016. Klageren er ugift og har ingen børn. Han har familiemæssig tilknytning til Danmark, idet han har en faster, en farbror, en morbror og sin morfar og mormor her i landet. Han har kortvarigt været i skolepraktik, har været i praktik i [en restaurant] i [nogle] måneder og har været ansat i en forretning, som solgte [varer fra andre lande] til butikker, i omkring et år, men han har ikke opnået fast tilknytning til arbejdsmarkedet i Danmark. Han har ikke gået i skole eller været i gang med en uddannelse her. Han taler ikke tilstrækkeligt dansk til at begå sig i hverdagen. Han har ikke familiemæssig tilknytning til Syrien. Han er opvokset i Syrien, hvor han har gået et år i skole og han taler arabisk. Han er således ikke uden forudsætninger for at klare sig i Syrien. Flygtningenævnets flertal finder, at der ikke foreligger sådanne særlige grunde, som taler for, at klageren kan meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, jf. § 10, stk. 3, 1. pkt. Flygtningenævnets flertal finder derfor, at klageren er udelukket fra opnå opholdstilladelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2021/246/LINB
