Nævnet omgjorde i december 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om statusændring vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien, således at vedkommende blev meddelt opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Indrejst i 2014.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunni-muslim fra Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Efter indrejsen i Danmark har klageren deltaget i en demonstration i [en dansk by], ligesom hun har delt regimekritiske opslag på sin Facebook-profil. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i efteråret] 2014, og at hun [i vinteren] 2015 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. [I foråret] 2021 forlængede Udlændingestyrelsen klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, under henvisning til Danmarks internationale forpligtelser. Klageren har [i sommeren] 2021 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive udsat for repressalier af de syriske myndigheder, fordi hendes samlever og brødre har unddraget sig militærtjeneste, og fordi hun blandt andet på sin Facebook-profil åbent har kritiseret det syriske regime. Klageren har også oplyst, at hun frygter at blive udsat for kønsrelaterede overgreb, hvis hun som enlig kvinde bliver sendt tilbage til Syrien. Klageren har herom oplyst, at hendes samlever unddrog sig militærtjeneste i Syrien på et tidspunkt, hvor de var forlovede, og at hun af den grund er associeret med ham og derfor risikerer forfølgelse. Klageren frygter, at hun vil blive brugt som middel ved afpresning af samleveren, med det formål at få ham til at underkaste sig militæret i Syrien. Klageren har endvidere oplyst, at hun og hendes familie er modstandere af det syriske regime, og at også hendes brødre har unddraget sig militærtjeneste i Syrien, ligesom de har haft regimekritiske aktiviteter i og uden for Syrien. Efter indrejsen i Danmark har klageren i perioden fra [vinteren] 2015 til [foråret] 2016 delt regimekritiske opslag på sin Facebook-profil, hvilken hun efter noget tid lukkede, fordi hendes profil var blevet hacket, og fordi flere personer havde anmeldt hendes aktiviteter til Facebook. Klageren har også deltaget i en demonstration i [en dansk by], som er blevet filmet og lagt på YouTube. Klageren frygter, at den syriske efterretningstjeneste har overvåget klagerens regimekritiske aktiviteter, og at de vil bruge dette imod hende ved en tilbagevenden til Syrien. Klageren har endelig oplyst, at hendes samlever ikke kan vende tilbage til Syrien, fordi han har unddraget sig militærtjeneste, hvorfor hun vil være nødsaget til at vende tilbage alene, og at hun af den grund vil være sårbar og i øget risiko for kønsrelaterede overgreb. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit oprindelige asylmotiv eller om sit sur place asylmotiv til grund, idet klageren har forklaret divergerende og udbyggende herom. Flygtningenævnet kan således ikke lægge til grund, at klageren har været udsat for trusler i forbindelse med ransagninger foretaget af de syriske myndigheder. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at klageren har forklaret udbyggende om herom. Under sin oplysnings- og motivsamtale hos Udlændingestyrelsen [i vinteren] 2015 har klageren forklaret, at hun ikke har haft problemer med myndighederne, og under samtalen med Udlændingestyrelsen [i foråret] 2021 har hun forklaret, at hendes bopæl i Syrien er blevet ransaget to gange af myndighederne, og at der var tale om generelle ransagninger med det formål at finde folk, der gemte sig for myndighederne. Klageren har derimod under mødet i Flygtningenævnet forklaret, at hun og hendes far i forbindelse med en ransagning blev placeret i en bil og truet med at blive tilbageholdt, indtil hendes brødre meldte sig til militærtjeneste. Klageren har endvidere forklaret divergerende om, hvorvidt hun har lagt regimekritiske opslag eller kommentarer på Facebook. Hun har således under samtalen [i foråret] 2021 først forklaret, at hun ikke havde en Facebook profil i Syrien, men først oprettede den, da hun kom til Danmark, og at profilen efterfølgende blev lukket af Facebooks administrator. Da hun blev foreholdt, at hendes Facebook-profil stadig findes, og at den blev oprettet [før indrejsen i Danmark], ændrede hun forklaring til, at hun har haft to Facebook-profiler, og at den ene er lukket, mens hun aldrig har fremsat regimekritiske ytringer på den anden. Under mødet i Flygtningenævnet har klageren forklaret, at det var hende selv og ikke Facebook, der lukkede den ene af hendes profiler. Disse divergenser svækker ansøgerens generelle troværdighed, og Flygtningenævnet kan derfor ikke lægge klagerens forklaring til grund, om, at hun på Facebook har udtrykt sig kritisk om det syriske regime. Klageren har endvidere henvist til, at hun risikerer forfølgelse som følge af, at hendes to brødre og hendes samlever har unddraget sig militærtjeneste. Flygtningenævnet bemærker, at nævnet ved vurderingen af, om asylansøgere fra Syrien opfylder betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, anvender et forsigtighedsprincip. Af Flygtningenævnets bidrag til besvarelse af 25. august 2021 til Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalgs spørgsmål nr. 646 fremgår: ”Konkret betyder dette, at bevisvurderingen i sager vedrørende asylansøgere fra Syrien skal foretages med udgangspunkt i forsigtighedsprincippet, således at tærsklen for, hvornår en asylansøger må anses for at have sandsynliggjort et individuelt asylmotiv – typisk i forhold til de syriske myndigheder – er lavere end i andre asylsager. Baggrundsoplysningerne om, hvorvidt familiemedlemmer til personer, som har unddraget sig militærtjeneste i Syrien, risikerer forfølgelse er ikke entydige. Det fremgår således dels, at nogle kilder oplyser, at kun familiemedlemmer til særligt profilerede personer risikerer forfølgelse, mens andre kilder oplyser, at familiemedlemmer til alle militærunddragere risikerer at blive udsat for bl.a. ransagning, tilbageholdelse og afhøring. Flygtningenævnet finder, at forsigtighedsprincippet sammenholdt med, at baggrundsoplysningerne ikke er entydige, fører til, at klageren har sandsynliggjort, at hun som familiemedlem risikerer at blive udsat for asylbegrundende forfølgelse som følge af sin samlevers og sine brødres forhold, idet myndighederne vil anse klageren som værende i opposition til styret og derved vil blive pålagt en såkaldt imputed political opinion. Flygtningenævnet finder derfor, at klageren har sandsynliggjort, at betingelserne i udlændingelovens § 7, stk. 1, er opfyldt. Flygtningenævnet meddeler derfor klageren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Syri/2021/244/LINB
