Nævnet stadfæstede i november 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunnimuslim fra [A], Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter for sin sikkerhed på grund af krigen. Udlændingestyrelsen meddelte [vinteren 2014/2015] klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, som følge af de generelle forhold i Syrien. Udlændingestyrelsen har [i sommeren] 2021 truffet afgørelse om at inddrage klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for klagerens opholdstilladelse efter § 7, stk. 2, ikke længere er til stede, idet situationen i Damaskus og Rif Damaskus har ændret sig. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om inddragelse fortsat henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter for sin egen og sin families sikkerhed. Klageren har til støtte herfor henvist til de generelle forhold i Syrien. Klageren har endvidere oplyst, at klagerens ægtefælles brødre er eftersøgt af de syriske myndigheder. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om inddragelse endvidere henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter de syriske myndigheder. Klageren har til støtte herfor oplyst, at de syriske myndigheder straffer alle, der er udrejst fra Syrien. Klageren har gennem sociale medier, herunder Facebook og YouTube, fået oplyst, at da myndighederne havde mindre kontrol i Syrien, var de mere positivt stemt over for tilbagevendte syrere. Da de syriske myndigheder nu har mere kontrol med landet, vil de straffe syrere, der vender tilbage. Flygtningenævnet bemærker, at klageren er syrisk statsborger, født, opvokset og uddannet i Syrien, som han efter det oplyste første gang forlod, da han var [30-35] år. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at klageren vendte tilbage til Syrien i 2010, da han ikke kunne opretholde sin opholdstilladelse i [B]. Flere af klagerens børn er født i Syrien, hvor hans ældste datter stadig opholder sig. Flygtningenævnet er enig med Udlændingestyrelsen i, at klagerens forhold skal vurderes i forhold til situationen i Damaskus og Rif Damaskus. Flygtningenævnet lægger som Udlændingestyrelsen til grund, at de generelle forhold i disse områder ikke for tiden er af en sådan karakter, at klageren ved en tilbagevenden vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 3, alene som følge af klagerens tilstedeværelse i området. Spørgsmålet er herefter, om en inddragelse af klagerens opholdstilladelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder særligt Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8. Flygtningenævnet bemærker, at klagerens børn og ægtefælle har været i Danmark i knap seks år. Flygtningenævnet finder imidlertid, da der er truffet individuelle afgørelser vedrørende børnene og ægtefællen, kan spørgsmålet om disses tilknytning til Danmark ikke indgå i Flygtningenævnets afgørelse. Disse afgørelser er indbragt for Udlændingenævnet. Flygtningenævnets afgørelse vil kunne søges genoptaget afhængigt af udfaldet af disse sager. Flygtningenævnets flertal finder, at længden af klagerens eget ophold i Danmark og hans tilknytning til arbejdsmarkedet ikke har en sådan karakter eller varighed at det kan føre til, at det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at inddrage klagerens opholdstilladelse. Flertallet lægger herved vægt på, at klageren var [50-54] år gammel, da han indrejste i Danmark, og på det ovenfor anførte vedrørende hans tilknytning til Syrien. Flertallet finder ikke, at det kan tillægges afgørende betydning i denne forbindelse, at klageren har opholdt sig i en længere årrække i [B]. For så vidt angår de af klageren påberåbte individuelle forhold, finder Flygtningenævnet, at disse ikke kan føre til en omgørelse af Udlændingestyrelsens afgørelse. Flygtningenævnet bemærker, at klageren gentagne gange er blevet spurgt om han havde individuelle konflikter med de syriske myndigheder og har svaret benægtende. Han har først gjort gældende at have sådanne konflikter i forbindelse med hans advokats indlæg til Flygtningenævnet. Ved mødet i Flygtningenævnet har klageren forklaret yderligere udbyggende om en tidligere stedfunden arrestation. Endvidere må Flygtningenævnet tillægge det helt afgørende betydning, at klageren i 2017 er indrejst og udrejst af Syrien ved anvendelse af pas i eget navn. På den baggrund må klagerens forklaring om de af ham påberåbte individuelle motiver tilsidesættes. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2021/241/ajev
