Nævnet stadfæstede i december 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Sverige i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublin-forordningen, vedrørende en mand, der var meddelt afslag på asyl i Sverige. Sagen blev behandlet på formandskompetence.Advokaten henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til, at klageren har ret til at søge asyl i Danmark, herunder fordi hans asylsag i Sverige er færdigbehandlet. Derudover henviste advokaten til, at en overførsel til Sverige vil udgøre en krænkelse af klagerens rettigheder efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, hvorfor særlige hensyn taler for ikke at overføre klageren. Advokaten henviste endvidere til, at klageren ønsker at blive familiesammenført til sin familie i Danmark. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ” For så vidt angår den principale påstand vedrørende realitetsbehandling af klagerens anmodning om familiesammenføring bemærker Flygtningenævnet, at det ikke hører under Flygtningenævnets kompetence at tage stilling til anmodninger om familiesammenføring. Nærværende afgørelse vedrører alene spørgsmålet om overførsel m.v. efter reglerne i Dublinforordningen. Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at Deres klient har ansøgt om og er blevet meddelt afslag på en ansøgning om international beskyttelse i Sverige. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Sverige er forpligtet til at modtage Deres klient, jf. forordningens artikel 18, stk. 1, litra d, og at Sverige dermed er ansvarlig for at behandle Deres klients ansøgning om international beskyttelse. Det bemærkes herved, at Sverige [i efteråret] 2021 har accepteret at modtage Deres klient i medfør af pågældende bestemmelse. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at De har nedlagt påstand om, at Deres klient har ret til at søge asyl i Danmark, herunder fordi Deres klients asylsag i Sverige er færdigbehandlet. Flygtningenævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at det ikke er i overensstemmelse med Dublinforordningens formål, at en tredjelandsstatsborger eller statsløs, der har fået afslag på asyl i en medlemsstat, kan få realitetsbehandlet en ny asylansøgning i en anden medlemsstat. Vedrørende Deres klients familieliv bemærker Flygtningenævnet indledningsvist, at familielivet hverken eksisterede i hjemlandet eller på det tidspunkt, hvor Deres klient for første gang indgav ansøgning om international beskyttelse i en medlemsstat. Det forhold, at Deres klient [har ægtefælle og børn] i Danmark, og at Deres klient har fremsendt dokumentation herpå i form af billeder, kan ikke føre til en fravigelse af udgangspunktet i Dublinforordningens artikel 3. Flygtningenævnet finder således ikke, at hensynet til barnets tarv og hensynet til familielivet, som det fremgår af Dublinforordningen, herunder præamblens punkt 13, 14 og 17, FN's Børnekonvention, EU's Charter om Grundlæggende Rettigheder og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, kan føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at Deres klient blev [viet med sin ægtefælle] i 2018, mens Deres klient opholdt sig i Sverige, og efter at Deres klient havde fået afslag på asyl i Sverige. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at Deres klient indledte familielivet på et tidspunkt, hvor Deres klient hverken havde lovligt ophold i Danmark eller havde en berettiget forventning om at opnå dette. Flygtningenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte Udlændingestyrelsens vurdering af, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forordningens artikel 17. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen.” Dub-Sver/2021/20/EDO
