Nævnet stadfæstede i januar 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Sudan. Indrejst i 2014.Flygtningenævnet udtalte: "Klageren har oplyst, at han er etnisk tigre og muslim fra [by], Eritrea. Klageren har videre oplyst, at han har boet i Sudan i hele sit liv, og at han har opnået statsborgerskab i Sudan. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i foråret] 2015 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Under den oprindelige asylsag henviste klageren til, at han var statsborger i Eritrea. Som asylmotiv henviste klageren til, at han ved en tilbagevenden til Eritrea frygtede repressalier fra de eritreiske myndigheder, fordi han havde unddraget sig militærtjeneste, og fordi han var udrejst illegalt af Eritrea. Udlændingestyrelsen har [i efteråret] 2021 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Udlændingestyrelsen har vurderet, at klageren har opnået sin opholdstilladelse ved svig. Klageren har i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse henvist til, at han har dobbelt statsborgerskab og således er statsborger i både Eritrea og Sudan. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse vedrørende Eritrea fortsat henvist til, at han frygter repressalier fra myndighederne, fordi han har unddraget sig militærtjeneste, og fordi han er udrejst illegalt af landet. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse vedrørende Sudan henvist til, at han frygter de sudanesiske myndigheder, fordi han har været medlem af en bevægelse [navn på bevægelsen], som var imod det eritreiske styre, og som de sudanesiske myndigheder var modstander af. Klageren har endvidere henvist til, at han frygter de sudanesiske myndigheder, fordi han vil blive anset som forræder, idet han har været tæt [tidligere arbejdssted], ligesom han i 2017 har modtaget trusler fra sikkerhedstjenesten. Klageren har endelig henvist til, at han er efterstræbt af sikkerhedstjenesten, fordi han har været vidende om omfattende dokumentfalsk og underslæb hos politiet. Til støtte herfor har klageren oplyst blandt andet, at hans far var medstifter af oprørsbevægelsen [navn på bevægelse], der kæmpede for at befri Eritrea fra den front, der i dag styrer landet. Faren blev i den forbindelse anholdt flere gange. Klageren har selv været medlem af og udført politiske aktiviteter for bevægelsen. Flygtningenævnet lægger efter klagerens forklaring under mødet i Flygtningenævnet – herunder om sin fars statsborgerskab, og hvorledes han selv opnåede sudanesisk statsborgerskab – sammenholdt med de bilag, som klageren har fremlagt under sagen om nægtelse af forlængelse – herunder særligt hans sudanesiske nationale identitetskort – til grund, at klageren har sudanesisk statsborgerskab. Flygtningenævnet har ikke herved taget stilling til, om klageren tillige har eritreisk statsborgerskab. Flygtningenævnet finder, at klageren har opnået sin opholdstilladelse ved svig, jf. udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 1, og at der er grundlag for at nægte at forlænge hans opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 2, nr. 1. Flygtningenævnet lægger i den forbindelse til grund, at klageren bevidst har forklaret urigtigt om sit statsborgerskab, idet han under asylsagen oplyste, at han havde eritreisk statsborgerskab, og at han ikke havde statsborgerskab i andre lande, selv om han vidste og under sagen om nægtelse af forlængelse efterfølgende har forklaret, at han – tillige – havde sudanesisk statsborgerskab. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at klageren har forklaret urigtigt om sin indkaldelse til militæret i Eritrea og divergerende om sine opholdssteder og sine udrejseforhold. Flygtningenævnet finder herefter, at klagerens generelle troværdighed er svækket. Klageren har om sin frygt for de sudanesiske myndigheder og dermed sit asylmotiv i forhold til Sudan under sagen om nægtelse af forlængelse endvidere forklaret uklart, divergerende og – under mødet i Flygtningenævnet – tillige udbyggende. Flygtningenævnet kan derfor ikke lægge klagerens forklaring om sine asylmotiver i forhold til Sudan til grund. Klageren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Sudan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet finder af de grunde, der er anført i Udlændingestyrelsens afgørelse, at det ikke vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Suda/2022/1/CHPE
