Nævnet stadfæstede i maj 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt to børn fra [et nordafrikansk land uden for UNRWAs mandatområde]. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er statsløse palæstinensere, etniske arabere og sunnimuslimer fra [et nordafrikansk land uden for UNRWAs mandatområde]. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgerne har som asylmotiv vedrørende [det nordafrikanske land uden for UNRWAs mandatområde] oprindeligt henvist til, at de frygter at blive forfulgt af general [A’s] hær eller af militante islamiske militser. Ansøgerne har til støtte for deres asylmotiv vedrørende [det nordafrikanske land uden for UNRWAs mandatområde] oprindeligt oplyst, at deres bopæl lå ved en nedlagt kaserne. Området var i sommeren 2014 præget af kampe mellem [A’s] militær og den islamiske milits, [B]. [I sommeren] 2014 blev området udsat for angreb fra [B], og repræsentanter for militsen beordrede ansøgerne til at forlade bopælen. [I sommeren] 2014 udrejste ansøgerne med skib fra [det nordafrikanske land uden for UNRWAs mandatområde] til [et europæisk land]. I [foråret] 2015 blev den mandlige ansøgers forældre opsøgt på bopælen af [A’s] soldater, som spurgte efter den mandlige ansøger. Den mandlige ansøger formoder, at militæret navnligt søgte efter ham, fordi de mistænkte ham for frivilligt at have afleveret deres hus til [B]. Den mandlige ansøger har også efterfølgende fået at vide telefonisk, at militæret i forbindelse med eftersøgningen af den mandlige ansøger har tilbageholdt hans far i tre dage. Ansøgerne har som asylmotiv vedrørende [det nordafrikanske land uden for UNRWAs mandatområde] endvidere henvist til de generelle forhold for palæstinensere i [det nordafrikanske land uden for UNRWAs mandatområde]. Ansøgerne har til støtte for deres asylmotiv vedrørende [det nordafrikanske land uden for UNRWAs mandatområde] oplyst, at de som palæstinensere ingen rettigheder har i [det nordafrikanske land uden for UNRWAs mandatområde]. De kan ikke genindrejse i [det nordafrikanske land uden for UNRWAs mandatområde], idet der er et indrejseforbud for palæstinensere, som trådte i kraft omkring 2015. Videre skal man for at kunne genindrejse sikkerhedsgodkendes, hvilket for en palæstinenser er umuligt. Ansøgerne har som asylmotiv vedrørende [det nordafrikanske land uden for UNRWAs mandatområde] endelig henvist til, at deres yngste søn er syg og ikke kan få lægebehandling i [det nordafrikanske land uden for UNRWAs mandatområde]. Ansøgerne har som asylmotiv vedrørende Libanon henvist til, at de ikke har nogen tilknytning til landet, herunder ingen familie i landet. De har videre henvist til, at de ikke har nogen bopæl i landet, ikke kan få medicin til deres yngste søn og ikke kan få et arbejde. De har ingen konflikter med de libanesiske myndigheder eller med privatpersoner, men da de er palæstinensere, vil de være i en farlig situation i Libanon. Flygtningenævnet lægger – som Udlændingestyrelsen – til grund, at ansøgerne er efterkommer af palæstinensere, der flygtede fra Palæstina i 1948, og at ansøgerne er registreret hos UNRWA i Libanon, selv om hverken de eller deres forældre nogen sinde har opholdt sig i Libanon, og at ansøgernes forældre indrejste fra Syrien til [det nordafrikanske land uden for UNRWAs mandatområde], inden ansøgerne blev født. Flygtningenævnet lægger således sammenfattende til grund, at ansøgerne er født og opvokset i [det nordafrikanske land uden for UNRWAs mandatområde], og at de ingen tilknytning har til Libanon, hvor de aldrig har været, ligesom de heller ikke har været i andre dele af UNRWA-mandatområdet. Flygtningenævnet finder under disse omstændigheder, hvor ansøgerene aldrig har været i mandatområdet, at ansøgerne, selvom de formelt er registreret under UNRWA, aldrig har nydt eller søgt UNRWAs beskyttelse eller bistand. Ansøgerne er således ikke omfattet af Flygtningekonventionens art. 1 D. Ansøgerne må derfor, i overensstemmelse med Flygtningenævnets praksis, som statsløse palæstinensere asylretligt vurderes i forhold til det land, hvor de havde fast bopæl – i det foreliggende tilfælde [det nordafrikanske land uden for UNRWAs mandatområde]. Flygtningenævnet finder således fortsat ikke, at betingelserne for, at ansøgerne kan opnå asyl efter udlændingelovens § 7 er opfyldt. For så vidt angår ansøgernes oprindelige asylmotiv henviser Flygtningenævnet til nævnets afgørelse [fra sommeren] 2015, idet forklaringen for Flygtningenævnet og oplysningerne om ansøgernes søns sygdom ikke kan føre til en anden vurdering. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgerne er meddelt […] opholdstilladelse på grund af […]. De foreliggende baggrundsoplysninger om indrejsevanskeligheder og tidligere konkrete bestræbelser på at udsende ansøgerne til [det nordafrikanske land uden for UNRWAs mandatområde] kan heller ikke føre til en anden vurdering, idet bemærkes, at Ambassaden [i det nordafrikanske land uden for UNRWAs mandatområde] i 2018 alene har oplyst, at det var ”currently difficult” for ansøgerne at returnere til [det nordafrikanske land uden for UNRWAs mandatområde], når deres opholdstilladelser var udløbet. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” stat/2021/29/imbs
