Nævnet stadfæstede i november 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2021. Flygtningenævnet udtalte:Ansøgeren er etnisk somali, fra klanen […] og subklanen […]. Ansøgeren er muslim af trosretning og fra [by A], Mogadishu, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter Al-Shabaab. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at en leder fra Al-Shabaab ville giftes med ansøgeren, men at ansøgeren ikke selv ønskede dette. Mens ansøgeren boede i Somalia, blev ansøgerens mor opsøgt af Al-Shabaab to gange. Ved det sidste besøg, hvor ansøgerens mor blev opsøgt på familiens bopæl, var ansøgeren hjemme, men opholdt sig på sit værelse, mens Al-Shabaab var til stede. De tilstedeværende medlemmer af Al-Shabaab råbte af ansøgerens mor, der ved samme lejlighed blev truet af Al-Shabaab. Ansøgerens mor fik at vide, at såfremt ansøgeren ikke indgik ægteskab med lederen, ville det få konsekvenser for ansøgerens familie. Ansøgerens mor fik derefter én uge til at respondere på Al-Shabaabs anmodning om giftemål. Ansøgeren udrejste fra Somalia fire dage efter denne episode. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sin konflikt med Al-Shabaab til grund, idet ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende og udbyggende, ligesom væsentlige dele af ansøgerens forklaring fremstår konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om Al-Shabaabs opsøgninger af ansøgerens mor. Til oplysnings- og motivsamtalen [i vinteren] 2021 har ansøgeren forklaret, at hendes mor blev opsøgt af Al-Shabaab første gang på deres bopæl, mens ansøgeren var hjemme og lå og sov, og den anden gang mens ansøgeren var vågen, og hendes mor bad hende om at gå ind i sit værelse. Til asylsamtalen [i sommeren] 2021 har ansøgeren derimod oplyst, at hun ikke ved, hvor hendes mor blev opsøgt første gang, fordi hendes mor ikke fortalte ansøgeren om det. Ansøgeren vidste således kun, at Al-Shabaab havde været på deres bopæl én gang. Ansøgeren har ved denne samtale endvidere forklaret, at hendes mor første gang hørte om, at en leder fra Al-Shabaab ville giftes med ansøgeren, da hun var på markedet for at sælge grøntsager. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om tidspunktet for Al-Shabaabs opsøgninger af ansøgerens mor. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at det var midt i 2016. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at det var i slutningen af 2016. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om, at Al-Shabaab truede moren med, at hun ville få problemer, hvis hun nægtede at give sin datter væk til dem. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om Al-Shabaabs opsøgninger forekommer afglidende og ikke forekommer selvoplevet. Flygtningenævnet har ved vurderingen taget højde for, at ansøgeren efter det oplyste ikke har gået i skole. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om sin kontakt med familien efter udrejsen fra Somalia. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at hun sidst havde kontakt med sin mor i forbindelse med udrejsen fra Libyen til Italien midt i 2017. Hun ringede til morens nabo, der sørgede for, at moren kom til telefonen. Moren oplyste ikke noget, der havde relevans for hendes asylmotiv. Ansøgeren har ved denne samtale endvidere forklaret, at hun i Italien havde kontakt med sin moster i USA, der hjalp hende økonomisk. Hun ringede fra en anden telefon end den, hun talte med sin mor på. Hun fik den af sin ægtefælle, da han lærte hende at kende. Hun tabte telefonen i toilettet, inden hun rejste ud af Italien. Til asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at hendes ægtefælle købte en telefon til ansøgeren i Italien, og at hun herefter fra Italien kontaktede sin mor. Ansøgeren kontaktede sin mor via den agent, der havde taget hende med til Libyen. I Italien mødte ansøgeren en pige, der kendte ansøgers nabo i Somalia. Ansøgeren ringede til moderens nabo, der bragte telefonen til ansøgerens mor. Moren havde ikke problemer med Al-Shabaab, fordi personerne kun ville have fat i ansøgeren. Ansøgeren har ved denne samtale endvidere forklaret, at hun efter indrejsen i Danmark ikke har haft kontakt til sin mor og moster i USA. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at hun sidst har talt med sin mor ved sin udrejse fra Libyen. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har endelig lagt vægt på, at ansøgeren har sine to søstre og deres ægtefæller og sine farbrødre i Somalia. Det er derfor Flygtningenævnets vurdering, at ansøgeren har et mandligt netværk i Somalia. Endelig bemærkes vedrørende de generelle forhold i Somalia, at Flygtningenævnet siden andet halvår 2016 har tiltrådt vurderingen af, at den generelle situation i det sydlige og centrale Somalia, herunder ansøgerens hjemområde, Mogadisho, Somalia, ikke er af en sådan karakter, at enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb i strid med EMRK, artikel 3. Selvom forholdene fortsat er skrøbelige og uforudsigelige er disse forbedret, og ændringerne findes ikke at være af helt midlertidig karakter. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger finder Flygtningenævnet, at dette fortsat er tilfældet. Efter en samlet vurdering vurderer Flygtningenævnet herefter, at ansøgeren ikke kan meddeles asyl efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Soma/2021/67/jnsa
