Nævnet stadfæstede i november 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Marokko. Indrejst i 2020. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk araber og muslim af trosretning fra Tanger, Marokko. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hans levevilkår i Marokko var dårlige, og at han ved en tilbagevenden til Marokko frygter at ville tage sit eget liv. Til støtte herfor har klageren oplyst, at han ikke har nogen fremtid i Marokko. Hans familie i Marokko er meget fattige. Leveforholdene i familiens bolig var ikke gode, og hans mor kom først hjem sent om natten. Ansøgerens far forlod familien, da ansøgeren var fem eller seks år. Det var kun ansøgerens søskende, som var på bopælen. Ansøgeren brugte det meste af sin tid på gaden, hvor han havde boet, fra han var omkring ti år. Ansøgeren fik mad af fremmede, eller var nødsaget til at stjæle mad fra andre. Ansøgeren havde tillige opholdt sig på børnehjem i Marokko, hvor forholdene er meget dårlige. Ansøgeren har intet netværk eller nogen personer i Marokko, der kan hjælpe ham. Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til, at han ved en tilbagevenden til Marokko frygter at blive kidnappet, slået ihjel samt blive offer for udøvelse af sort magi, grundet visse særlige kendetegn, som ansøgeren har. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at der i Marokko findes et særligt begreb for drenge, der bliver kidnappet og slået ihjel, grundet nogle særlige kendetegn, der anses for at være specielle. Disse kendetegn kan være en streg i håndfladen, der går hele vejen henover hånden eller nogle bestemte hvirvler i håret. Såfremt en person har flere af sådanne hvirvler, anses vedkommende for at være speciel og kaldes for ’en lykkelig’. Der bliver taget blod fra sådanne børn, som anvendes til magi. Ansøgeren har både en sådan streg på sin højre hånd samt flere af sådanne hvirvler, hvorfor han frygter at blive kidnappet og slået ihjel. Ansøgeren gik derfor med kasket eller hætte, for at skjule hvirvlerne. Da ansøgeren boede i Marokko, blev han flere gange opsøgt på gaden af ukendte personer, der fortalte ansøgeren, hvad han kunne få ud af at arbejde for dem. Ansøgeren frygter, at disse personer vil opsøge ham igen og slå ham ihjel, hvis han rejser tilbage til Marokko. Ansøgeren har som asylmotiv endelig henvist til, at han frygter kriminelle grupper, som ansøgeren mødte i Sverige, om som efterfølgende tog til Danmark med ansøgeren. Til støtte herfor har klageren oplyst, at grupperne har tilknytning til Marokko, herunder en gruppe af marokkanske drenge fra samme kvarter i Tanger som ansøgeren. Ifølge ansøgeren har grupperne brugt ham til kriminalitet i Europa, hvilket ansøgeren har fortalt om til Center Mod Menneskehandel. Ansøgeren har oplyst, at han har psykiske problemer, grundet hans oplevelser i Marokko samt mangel på basale nødvendigheder. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han har en asylbegrundede konflikt, der kan føre til, at han meddeles konventions- eller beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at det forhold, at ansøgeren frygter, at han ved en tilbagevenden til Marokko, vil blive slået ihjel af personer, der vil have hans blod, beror på ansøgerens egen formodning og kan ikke lægges til grund. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring om, at han i Danmark har været en del af et kriminelt netværk, til grund. Ansøgeren er [i foråret] 2021 ved [domstols] dom idømt fængsel i 1 år og 3 måneder for berigelseskriminalitet. Retten har i dommen bemærket, at ansøgeren måtte betragtes som ”medløber”, og at den kriminalitet, som ansøgeren blev dømt for, ikke relaterer sig til at han eventuelt har været udsat for menneskehandel. Udlændingestyrelsen har [i foråret] 2021 vurderet, at der er oplysninger, der indikerer, at ansøgeren har været udsat for menneskehandel. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han har en asylbegrundende konflikt med grupper med tilknytning til Marokko, herunder en gruppe af marokkanske drenge fra samme kvarter i Tanger som ansøgeren, som ifølge ansøgeren har brugt ham til kriminalitet i Europa, og som ansøgeren har fortalt om til Center Mod Menneskehandel. Sammenfattende finder Flygtningenævnet således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Marokko vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Den omstændighed, at Udlændingestyrelsen har vurderet, at der er oplysninger, der indikerer, at ansøgeren har været udsat for menneskehandel, kan ikke føre til en anden vurdering. Endvidere bemærkes, at de generelle forhold, herunder de socioøkonomiske forhold, i Marokko ikke kan føre til, at ansøgeren meddeles asyl. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Maro/2021/19/jnsa
