Nævnet stadfæstede i december 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Marokko. Indrejst i 2010. Flygtningenævnet udtalte:Ansøgeren er etnisk berber og ateist fra [by], Sale, Marokko. Ansøgeren har været aktiv som medstifter af bevægelsen [bevægelse] fra 2012. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Marokko frygter, at han vil blive udsat for tortur og dræbt af myndighederne, fordi han har været politisk aktiv på sociale medier, herunder Facebook og YouTube. Han har til støtte herfor oplyst, at han siden 2009 har lavet opslag på sociale medier med indhold kritisk over for regimet i Marokko. Han har haft forskellige profiler på YouTube og Facebook, som angiveligt er blevet blokeret og hacket af de marokkanske myndigheder. Ansøgeren har modtaget trusler fra myndighederne på sine profiler på de sociale medier. Ansøgerens far blev i 2012 opsøgt på familiens bopæl af lederen af deres bydel, som sagde, at ansøgeren skulle stoppe sin aktivitet, og at det kunne få store konsekvenser for ansøgeren. Ansøgeren fik i 2014 afslag på udstedelse af marokkansk pas på grund af sin politiske aktivisme. Ansøgeren er blevet beskyldt for at være homoseksuel af en regeringstro journalist ved navn [A], som har truet ansøgeren med afsløre dennes påståede homoseksualitet, hvis ansøgeren fortsætter med at lave regimekritiske opslag på de sociale medier. Ansøgeren har oplyst, at der på en hjemmeside tilhørende de marokkanske myndigheder er blevet skrevet en historie om, at ansøgeren er fjende af Marokko, og at han har været homoseksuel, siden han var 10 år. Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til, at han frygter, at personer, der er loyale over for myndighederne, vil dræbe ham. Han har til støtte herfor oplyst, at disse personer følger med i det, han lægger op på sine profiler på sociale medier, og at han har modtaget trusler fra dem på sine profiler på de sociale medier. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han har en asylbegrundende konflikt med de marokkanske myndigheder til grund. Flygtningenævnet bemærker indledningsvis, at klageren i Flygtningenævnet har forklaret, at han var politisk aktiv fra 2009, herunder med kritik af de generelle samfundsforhold i Marokko. Alligevel udrejste han uhindret og lovligt i 2010. Efter det af klageren forklarede, har han fortsat sine regimekritiske aktiviteter og blev i 2012 udsat for hacking foranlediget af myndighederne, efter at han havde uploadet et billede, hvor han tydeligt kritiserede kongen af Marokko. Klageren har forklaret, at han har været særdeles aktiv på sociale medier med kritik både af kongen af Marokko og af forholdene i Marokko generelt samt kritik af Marokkos politik vedrørende Vestsahara og Polisario-bevægelsen. Klageren har også forklaret, at han har modtaget trusler dels fra en journalist, der står kongen nær, og dels fra hvad han formoder er den marokkanske efterretningstjeneste. Til trods herfor har klageren først i 2020 indgivet ansøgning om asyl i Danmark. Han har endvidere to gange ifølge sin forklaring, i 2014 og 2019, indfundet sig på den marokkanske ambassade i Danmark, og han har i 2019 fået udstedt pas. Flygtningenævnet lægger til grund, at klageren har været aktiv på sociale medier og har fremsat regimekritiske kommentarer som forklaret. Flygtningenævnet bemærker imidlertid, at det beror på klagerens egen formodning, at hans aktiviteter på sociale medier er kendt af myndighederne i Marokko, og at truslerne mod ham og hans familie kommer fra myndighederne. Klagerens forklaring modsiges af, at han har kunnet indfinde sig på ambassaden og få udstedt pas, ligesom de trusler, der er fremsat mod hans familie, herunder særligt hans mor, efter det oplyste ikke er ført ud i livet. Der foreligger heller ingen oplysninger om, at klageren er aktivt eftersøgt af de marokkanske myndigheder, herunder at der skulle være rejst sigtelse eller tiltale imod ham for overtrædelse af marokkansk lov. Klagerens aktiviteter på sociale medier, herunder Facebook og YouTube, kan ikke sidestilles med egentlige profilerede regimekritiske aktiviteter. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at klagerens eventuelle modsætningsforhold til de marokkanske myndigheder har en sådan karakter og intensitet, at de kan føre til, at klageren ved en tilbagevenden til Marokko vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse efter udlændingelovens paragraf § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Maro/2021/11/eeb
