Nævnet stadfæstede i december 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Marokko. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunnimuslim, fra Fez, Marokko. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ingen fremtid har i sit hjemland. Ansøgeren frygter, at han ved en tilbagevenden vil få mange problemer, herunder problemer med stoffer og slåskampe. Ansøgeren har yderligere oplyst, at han har nogle konflikter med nogle familiemedlemmer i hjemlandet. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at familieproblemerne er årsagen til, at han udrejste fra sit hjemland. Ansøgeren har oplyst, at både hans far og bror, [navn], har været voldelige over for ham, og at [navn] har tvunget ham til at sælge stoffer. [Navn] har dog ikke udsat ansøgeren for vold eller trusler i forbindelse med salg af stoffer. Ansøgeren har videre oplyst, at han ikke ønsker at have kontakt til sin familie, og at familien ikke vil forfølge ansøgeren, hvis han vender tilbage til Marokko. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han har en asylbegrundende konflikt i Marokko, hverken med sin familie eller andre personer, herunder grupperinger i Marokko. Den omstændighed, at Udlændingestyrelsen har vurderet, at det ikke kan afvises, at ansøgeren har været udsat for menneskehandel, kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Marokko vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Endvidere bemærkes, at de generelle forhold, herunder de socioøkonomiske forhold, i Marokko ikke kan føre til, at ansøgeren meddeles asyl. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Maro/2021/10/roz
