Nævnet meddelte i januar 2022 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger fra Iran. Indrejst i 2020. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og uden religiøs overbevisning fra Orumiyeh, Vest-Aserbajdsjan, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel af sin familie, idet hun er homoseksuel. Videre frygter hun at blive dødt til døden af de iranske myndigheder på grund af sin seksualitet, idet det er i strid med iransk lov at være homoseksuel. Endelig frygter hun at blive slået ihjel af sin ekskæreste, [A], idet hun ikke kunne indgå ægteskab med ham. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hun har haft seksuelle forhold til tre kvinder, og at hun har vidst, hun var homoseksuel siden hun var [i 20’erne]. Hendes familie var ikke bekendt med, at hun var homoseksuel. Da hun var [i 10’erne], havde hun et forhold med [et familiemedlem], [B], i tre til fire dage, hvorefter deres kontakt ophørte. Da ansøgeren var [i 20’erne], indledte hun et forhold med sin nye nabo, [C], som hun dannede par med i fire år. Da hun var [i 20’erne] mødte hun [D], som var sekretær hos […]. De var i et forhold i omkring halvandet år. Ansøgeren har endvidere til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hun som [i 10’erne] indledte et forhold til en af sin brødres venner, [A]. Et år senere friede han til hende, men hendes familie modsatte sig ægteskabet. Herefter blev hun holdt i husarrest i to år, hvorefter hun var stærkt begrænset i sin bevægelighed af sin familie. [A] truede hende efterfølgende med at slå hende ihjel, hvis hun ikke kunne indgå i ægteskab med ham. Ansøgeren har for Flygtningenævnet frafaldet asylmotivet, der angår frygten for [A]. Om frygten for, at familien og de iranske myndigheder vil slå ansøgeren ihjel som følge af ansøgerens homoseksualitet. Ansøgeren har for Flygtningenævnet oplyst, at hendes forklaring under to samtaler med Udlændingestyrelsen om, at ansøgerens svigerinde [i efteråret] 2020 opdagede ansøgeren have samleje med ansøgerens (kvindelige) kæreste, [D], hjemme hos ansøgeren, hvorefter ansøgeren flygtede fra hjemmet, ikke er korrekt. Flygtningenævnet skal bemærke, at dette svækker ansøgerens generelle troværdighed. Herudover må det i forhold til, hvorvidt ansøgerens forklaring om sin homoseksualitet kan lægges til grund, som udgangspunkt tages i betragtning, at ansøgeren i asylansøgningsskemaet ikke indeholder oplysninger om, at ansøgeren forud for forholdet med [D] havde haft seksuelle forhold til [familiemedlem], [B], og til den kvindelige nabo, [C]. Derimod finder Flygtningenævnet ikke – som Udlændingestyrelsen har gjort i den påklagede afgørelse – at det med den fornødne sikkerhed kan lægges til grund, at ansøgeren i asylskemaet og under samtalen med Udlændingestyrelsen [i foråret] 2021 har forklaret forskelligt med hensyn til, på hvilket tidspunkt ansøgeren erkendte, at hun var lesbisk. Spørgsmålet er herefter, om det uanset det ovennævnte kan lægges til grund, at ansøgeren er homoseksuel. I den forbindelse skal Flygtningenævnets flertal mere generelt bemærke, at det ved denne vurdering må holdes for øje, at ansøgeren har været i en særlig sårbar situation. Der kan i den forbindelse blandt andet henvises til den fremlagte lægejournal, hvor det af indførslen [fra vinteren] 2021 fremgår, at ansøgeren ønskede en lægetid, men ikke ville angive problemstillingen i et åbent forum foran sin ven/tolk, og at hun [i vinteren] 2021 oplyste, at hun er homoseksuel. Hertil kommer, at det af indførslen [fra sommeren] 2021 fremgår, at hun havde deltaget i 11 ud af 12 henviste psykologkonsultationer, og at psykologen anførte, at ansøgeren havde identitetsvanskeligheder, hvor personlige, familiære og kulturmæssige omstændigheder spillede sammen. Herudover finder flertallet, at der må lægges vægt på, at ansøgeren allerede ved sin ankomst i lufthavnen og i asylansøgningsskemaet angav, at hun flygtede fra Iran, fordi hun var lesbisk/på grund af sin seksualitet, ligesom hun i skemaet oplyste om sit forhold til [D]. Endvidere finder flertallet, at ansøgerens forklaring om baggrunden for, at hun talte usandt under de to samtaler med Udlændingestyrelsen fremstår troværdig. Flertallet finder i øvrigt, at det ikke kan tillægges afgørende betydning ved vurderingen af, om det kan lægges til grund, at ansøgeren er homoseksuel, at ansøgeren i asylansøgningsskemaet undlod at nævne sine tidligere seksuelle forhold med [B] og [C], når henses til, dels at asylansøgningsskemaet ikke nødvendigvis indeholder en udtømmende angivelse af ansøgerens forhold, dels at ansøgeren angav, at hun var lesbisk og nævnte det seneste forhold med [D]. Hertil kommer navnlig, at ansøgeren under nævnsmødet har forklaret troværdigt og sammenhængende om sin homoseksualitet og om sine erfaringer og overvejelser i den forbindelse. Ansøgerens homoseksualitet understøttes i øvrigt i nogen grad af en erklæring fra LGBT Asylum og de fremlagte fotos af ansøgerens deltagelse i LGBT Asylums arrangementer, ligesom den understøttes af den fremlagte lægejournal. På den anførte baggrund lægger flertallet til grund, at ansøgeren er homoseksuel. Ansøgeren har for nævnet forklaret, at hvis hun havde mulighed for det i Iran, ville hun leve åbent med sin seksualitet. Henset til baggrundsoplysningerne om homoseksuelles forhold i Iran finder flertallet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2022/2/imbs
