Nævnet stadfæstede i januar 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2021. Flygtningenævnet udtalte:Ansøgeren er etnisk perser og protestantisk kristen fra Teheran, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet af de iranske myndigheder, fordi han har haft seksuelt samvær med en gift kvinde ved navn [A]. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han efterlod et brugt kondom og nogle brugte papirlommetørklæder, da han flygtede fra [A’s] bopæl, ligesom han blev fanget på overvågningskameraet ved indgangen til hendes bopæl. [A’s] ægtefælle har indleveret videooptagelsen fra overvågningskameraet, kondomet og papirlommetørklæderne som bevismateriale i retten og efterfølgende til undersøgelse hos retsmedicinsk institut. Der er på baggrund af dette blevet udstedt to tilsigelser og en arrestordre mod ansøgeren. Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til, at han frygter, at [A’s] ægtefælle vil slå ham ihjel, idet han har haft seksuelt samvær med [A]. Ansøgeren har som asylmotiv endelig henvist til, at han frygter at blive slået ihjel eller fængslet, hvis de iranske myndigheder finder ud af, at han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han begyndte at interessere sig for kristendommen, da han mødte sin nuværende ægtefælle i en kirke i Athen. Ansøgeren valgte efterfølgende at konvertere, fordi han fik en sindsro af at gå i kirke, og fordi der ikke er tvang i kristendommen. Vedrørende ansøgerens asylmotiv om en konflikt med kvinden [A’s] ægtefælle og de iranske myndigheder finder Flygtningenævnet, at ansøgeren hverken har sandsynliggjort, at han er kommet i en konflikt med [A’s] ægtefælle, eller at han risikerer straf eller forfølgelse fra de iranske myndigheders side. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om hændelsesforløbet fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden. Ansøgerens manglende troværdighed med hensyn til dette asylmotiv bestyrkes af, at ansøgeren på helt centrale punkter har forklaret divergerende og udbyggende. Flygtningenævnet har blandt andet lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende med hensyn til, hvem der fik forkyndt den første tilsigelse om, at han skulle møde i retten. I forbindelse med oplysnings- og motivsamtalen den 16. juni 2021 forklarede ansøgeren, at den første tilsigelse blev forkyndt for hans bror i renseriet, og at broren underskrev på, at den var forkyndt. Under samtalen med Udlændingestyrelsen den 12. juli 2021 forklarede ansøgeren derimod, at den første tilsigelse blev forkyndt over for en af de ansatte i renseriet, enten en ansat ved navn [B] eller [C]. Flygtningenævnet har også lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende med hensyn til, hvem der fik forkyndt den anden tilsigelse om, at han skulle møde i retten. I forbindelse med oplysnings- og motivsamtalen den 16. juni 2021 forklarede ansøgeren, at den anden tilsigelse blev forkyndt for hans mor. Under samtalen med Udlændingestyrelsen den 12. juli 2021 forklarede ansøgeren derimod, at denne tilsigelse ikke blev forkyndt for hans mor, da hans forældre havde skiftet bopæl, men senere blev forsøgt forkyndt for hans bror på renseriet, som nægtede at tage imod den. Derudover har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende med hensyn til, hvorvidt [A’s] ægtefælle har opsøgt ansøgerens familie. I forbindelse med oplysnings- og motivsamtalen den 16. juni 2021 forklarede ansøgeren, at [A’s] ægtefælle ikke havde opsøgt hans familie, men havde stået på afstand og observeret ansøgerens familie tæt på deres bopæl og ved renseriet. Under samtalen med Udlændingestyrelsen den 12. juli 2021 forklarede ansøgeren derimod, at [A’s] ægtefælle havde opsøgt ansøgerens bror på renseriet, og at opsøgningen foregik sammen med en politibetjent. Under mødet i nævnet har ansøgeren derimod forklaret, at det var ansøgerens bror, der opsøgte [A’s] ægtefælle, der stod uden for renseriet, og at [A’s] ægtefælle derefter kom tilbage til renseriet med flere politibetjente. Videre har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende med hensyn til, hvorvidt [A’s] ægtefælle har truet ansøgerens familie. I forbindelse med oplysnings- og motivsamtalen den 16. juni 2021 forklarede ansøgeren, at [A’s] ægtefælle ikke havde truet nogen fra ansøgerens familie. Under samtalen med Udlændingestyrelsen den 12. juli 2021 forklarede ansøgeren derimod, at [A’s] ægtefælle havde truet ansøgerens bror, da han opsøgte broren i renseriet. Endelig har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren i forbindelse med oplysnings- og motivsamtalen den 16. juni 2021 har forklaret, at han ikke har snakket med [A], efter de havde haft sameleje anden gang. Under nævnsmødet har ansøgeren derimod forklaret, at [A] ringede til ham og fortalte om ægtefællens trusler mod hende, inden han nåede at komme hjem til forældrenes bopæl, hvor han afleverede sin telefon og derefter flygtede over til en ven. Vedrørende ansøgerens asylmotiv om konversion til kristendommen bemærker Flygtningenævnet indledningsvis, at i et tilfælde, hvor ansøgerens asylmotiv er frygt som følge af konversion efter udrejse fra hjemlandet, er der anledning til at foretage en kritisk og indgående bedømmelse af troværdigheden af ansøgerens forklaring herom, herunder om tidspunktet for konversionen, baggrunden for konversionen og om følgerne af konversionen, jf. herved også UNHCR’s Guidelines on International Protection: Religion-Based Refugee Claims under Article 1A (2) of the 1951 Convention and/or the 1967 Protocol relating to the Status of Refugees, pkt. 34. Ved vurderingen af den af ansøgeren påberåbte konversion til kristendommen har nævnet desuden lagt vægt på, at ansøgerens generelle troværdighed er svækket som følge af, at nævnet har tilsidesat ansøgerens forklaring om sit første asylmotiv. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at ansøgerens konversion er reel, herunder således at det kan antages, at ansøgeren vil foretage kristne handlinger ved en tilbagevenden til Iran. Flygtningenævnet har herved særlig lagt vægt på, at ansøgeren ikke på overbevisende måde, hverken under samtalerne med Udlændingestyrelsen eller under mødet i Flygtningenævnet, har kunnet redegøre nærmere for sine refleksioner over motivet for og konsekvenserne af konversionen. Nævnet har i den forbindelse tillagt det betydning, at ansøgeren ifølge sin egen forklaring ikke var troende i hjemlandet, men at det er sket i Grækenland, hvor han blev døbt efter kun tre til fire måneders kristendomsundervisning, efter at han - på forhånd - havde meddelt præsten, at han ville døbes. Ansøgerens forklaring under nævnsmødet om kristendommens betydning for ham og hans bevæggrunde for at konvertere, herunder hans indre overbevisning, fremstår usikker og tillært. Flygtningenævnet finder således, at ansøgerens deltagelse i gudstjenester og andre kristne aktiviteter er sket i et forsøg på at skabe sig et sur place-asylmotiv og uden at have baggrund i en reel, indre religiøs overbevisning hos ansøgeren. Det forhold, at ansøgeren under nævnsmødet har demonstreret et vist kendskab til kristendommen kan ikke føre til en ændret vurdering. Nævnet kan således ikke lægge til grund, at ansøgeren på baggrund af en indre overbevisning reelt er konverteret til kristendommen. De fremlagte udtalelser fra blandt andet [kirkes] sognepræst og fra lederen af farsi-fællesskabet [fællesskab] under [kirke] i Århus samt ansøgerens dåbsbevis kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet lægger i øvrigt vægt på, at det fremgår af baggrundsoplysningerne, at iranere som har søgt asyl uden for Iran, sandsynligvis ikke vil blive forfulgt af myndighederne ved en tilbagevenden til Iran på baggrund af aktiviteter foretaget uden for Iran, også selvom aktiviteterne relaterer sig til en asylansøgning, herunder konvertering til kristendommen. Der henvises til DFAT Country Information Report, udgivet den 7. juni 2018. Der henvises endvidere til Dansk Flygtningehjælps rapport ”House Churches and Converts” udgivet i februar 2018, hvoraf det fremgår, at de iranske myndigheder er klar over, at iranske asylansøgere, der har søgt asyl på baggrund af konvertering, ikke vil blive retsforfulgt herfor ved en tilbagevenden til Iran. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for umenneskelig eller nedværdigende behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af 16. september 2021. Iran/2022/1/EEB
