Nævnet meddelte i december 2021 opholdstilladelse (B-status) til en kvindelig statsborger fra Iran. Ansøgeren var mindreårig, da sagen blev behandlet i nævnet. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk azari og shia-muslim af trosretning fra [by], Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel af sin far og sin fars familie. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hendes forældre blev skilt, da hun var barn, og at hendes far fik forældremyndigheden, hvorfor hun boede fast hos ham efter skilsmissen. Ansøgeren har hertil oplyst, at hendes far og hendes fars nye ægtefælle udsatte hende for fysiske og psykiske overgreb under hele hendes opvækst, og at hendes far har truet med, at han vil slå hende ihjel. Videre har ansøgeren til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hendes farbror har friet til hende på vegne af sin søn, hvilket hun har afslået, og at farbroren derfor også har udsat hende for voldelige overgreb. Ansøgeren har endvidere oplyst, at hun flere gange har forsøgt at tage sit eget liv på grund af situationen i sit hjemland. Ansøgerens forklaring kan i det væsentlige lægges til grund. Det lægges herefter til grund, at ansøgeren har en asylbegrundende konflikt med sin far, der beror på, at faderen fortsat ønsker at gifte ansøger bort til en mand, som faderen vælger, og at ansøgeren stak af og senere udrejste af Iran. De trusler, som ansøgerens far ifølge ansøgeren har fremsat mod ansøgeren, er af en sådan karakter og intensitet, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 2, hvilket myndighederne ikke kan antages at beskytte hende mod. De fremlagte dokumenter, der er ægthedsvurderet og umiddelbart er vurderet ægte, understøtter troværdigheden i ansøgerens asylmotiv. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, hvorfor Flygtningenævnet ikke finder grundlag for at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2021/68/rila
