Nævnet stadfæstede i november 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2020. Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk kurder fra [by], Iran. Ansøgeren er født muslim, men han har oplyst, at han ikke bekender sig til nogen religion, Ansøgeren har været aktiv som sympatisør for Kurdistans Demokratiske Parti i Iran fra [foråret] 2018 og frem til sin udrejse af Iran. Ansøgeren blev den [i foråret] 2021 officielt medlem af [parti]. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive fængslet, udsat for tortur eller dømt til døden af de iranske myndigheder som følge af sine politiske aktiviteter for KDPI. Han har til støtte herfor oplyst, at han været aktiv sympatisør i KDPI i Iran siden [foråret] 2018, og at han var en del af en mindre celle bestående af ham selv og to andre mænd. Denne celles opgave var blandt andet at uddele partiets publikationer. Ansøgeren har derudover deltaget i partiets møder hver tredje måned, hvor han var med til at planlægge de aktiviteter, partiet havde de efterfølgende tre måneder. Han har sammen med de to mænd fra cellen hjulpet to kvinder ud af Iran til det irakiske Kurdistan, for at de kunne være aktive for KDPI der. Den ene kvinde vendte efter fire måneder tilbage til Iran, hvorfor ansøgeren frygter, at hun vil angive ansøgeren til de iranske myndigheder. Ansøgeren har efter at have holdt sin guldsmedeforretning lukket på mindedagen for en afdød kurdisk leder været tilbageholdt af den iranske efterretningstjeneste fra morgen til solnedgang, hvor han blev slået, sparket og kaldt for ukvemsord. Han fik i denne forbindelse inddraget sin tilladelse til at drive guldsmedeforretning. Han fik i stedet for et dokument, der gav ham tilladelse til midlertidigt at drive sin forretning. Han fortsatte sine aktiviteter for KDPI efter, han blev løsladt af myndighederne. Ansøgeren er af sin mor blevet oplyst om, at hans far to gange er blevet indkaldt til samtale af efterretningstjenesten efter ansøgerens udrejse. Ansøgeren har også været aktiv for [parti i Danmark]. Han har desuden været aktiv på Facebook, hvor han har 5000 følgere, som han har delt regimekritiske opslag om forholdene for kurdere, persere og tyrkere i Iran med. Han har desuden delt opslag om anholdelser i sin hjemby. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren har en konflikt med de iranske myndigheder på grund af ansøgerens tilknytning til KDPI. Flygtningenævnet har herved i det væsentlige lagt vægt på de samme omstændigheder som Udlændingestyrelsen i afgørelse af [sommeren] 2021, herunder at det ikke forekommer overbevisende, at [B] efter sin tilbagekomst til Iran skulle oplyse myndighederne om ansøgerens navn, eller at ansøgerens far to gange skulle være blevet opsøgt af efterretningstjenesten efter ansøgerens udrejse, og at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt [B] har været anholdt, idet ansøgeren til Oplysnings- og Motivsamtalen [i efteråret] 2020 har forklaret, at [B] blev anholdt og til sin asylsamtale [i sommeren] 2021 ikke har oplyst at [B] blev anholdt. Afspilningen af en optagelse af ansøgerens samtale med Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2021 kan ikke føre til et andet resultat, idet denne ikke fremstod i modstrid med det af Udlændingestyrelsen anførte. Flygtningenævnet finder endvidere, at ansøgerens forklaring for nævnet har fremstået overfladisk og uden detaljer, og har således ikke virket selvoplevet, herunder vedrørende ansøgerens angivelige uddeling af løbesedler, idet ansøgeren ikke kunne forklare om indholdet af løbesedlerne, herunder om det var to eller tre gange, som han havde omdelt løbesedler. Endelig har ansøgeren ikke været i stand til at forklare nærmere om oplevelsen, udover at det var stressende, og at han efterfølgende havde en dejlig følelse. Uanset om det lægges til grund, at ansøgeren i Danmark har opnået medlemskab af [parti] kan det ikke antages, at dette skulle være kommet til de iranske myndigheders kendskab. Heller ikke ansøgerens aktiviteter på Facebook kan begrunde, at ansøgeren meddeles asyl. Der er herved henset til de foreliggende baggrundsoplysninger herunder Country Information Report – Iran, udgivet den 14. april 2020 af det australske Department og Foreign Affairs and Trade (DFAT), hvoraf fremgår blandt andet, at en kilde havde oplyst, at denne ”was not aware og voluntary returnees being prosecuted for criticising the Islamic Republic”, og at ” As far as DFAT is aware, the authorities do not check the social media accounts of Iranians returning from abroad.” I en rapport udgivet af den norske ”Utlendingsforvaltningens fagenhet for landinformasjon” af 21. januar 2021 fremgår blandt andet, at det iranske regime overvåger sine borgeres aktiviteter i udlandet gennem informanter, infiltratorer og digital overvågning, men at overvågningen ”sannsyligvis bare gjelder dem med en høy profil, eller som har kontakt med politisk opposisjon i Iran:” Endvidere anføres samme sted, at asylansøgere, der returnerer frivilligt, generelt set ikke har haft problemer med de iranske myndigheder. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at de iranske myndigheder ikke nu vil have fået kendskab til ansøgerens medlemskab af [parti] i Danmark og opslag på Facebook. Det forhold, at ansøgeren angiver at være blevet tilbageholdt af den iranske efterretningstjeneste [i sommeren] 2018 kan ikke føre til et andet resultat, idet den angivelige tilbageholdelse var en del af nogle generelle anholdelser af en række indehavere af guldsmedeforretninger, som havde holdt deres butikker lukkede på kurdiske mærkedage. Ansøger blev også løsladt samme dag. Ansøgeren har på ovennævnte baggrund ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være forfulgt, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i individuel og konkret risiko for overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. De generelle forhold i Iran kan ikke i sig selv begrunde asyl. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2021/65
