Nævnet stadfæstede i januar 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2009. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunnimuslim af trosretning fra Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hans fars familie vil udsætte ham for vold eller slå ham ihjel, fordi han er dømt for en sædelighedsforbrydelse mod [sit mindreårige familiemedlem]. Ansøgeren har til støtte herfor anført, at ansøgerens [nære familiemedlemmer] vil tage hævn, og at ansøgerens [nære familiemedlem] vil få nogle familiemedlemmer til at slå ansøgeren ihjel i Irak. Ansøgerens [nære familiemedlem] har truet ansøgeren med dette mange gange, siden ansøgeren blev dømt for forholdet. Ansøgeren har endvidere anført, at det irakiske samfund er klanstyret, og at det er familierne, der bestemmer om en person skal overleve eller idømmes en eventuel dødsstraf, og at denne straf kan blive eksekveret af familierne selv eller nogle betjente, som familierne har lavet aftaler med. Ansøgeren har intet netværk i Irak, som vil kunne beskytte ham mod den straf, som hans klan vil udsætte ham for på grund af dommen fra Danmark. Ansøgeren har som asylmotiv desuden anført, at han ved en udsendelse til Irak vil blive tilbageholdt af de irakiske myndigheder ved ankomst i lufthavnen, og at oplysninger om ham vil tilgå hans familie i Irak, som vil stræbe ham efter livet. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at myndighederne eller lokalbefolkningen vil gøre ham noget, fordi han i en alder af 16-17 år konverterede fra shiaislam til sunniislam. Ansøgeren har til støtte herfor anført, at han ikke tror, at man må konvertere, og at han har set i nyhederne, hvordan konvertitter bliver behandlet. Derudover er der mange konflikter mellem de to grene af islam. Ansøgeren har derudover som asylmotiv henvist til, at han ikke er velkommen i Irak, fordi han ikke er irakisk statsborger, men at han derimod er statsløs bidoon fra Kuwait. Ansøgeren har til støtte herfor anført, at der i Irak blev råbt skældsord efter ansøgeren på grund af ansøgerens etnicitet, og at alle statsløse kuwaitere bliver udsat for dette. Ansøgeren har ydermere som asylmotiv henvist til, at han blev ramt af en bombe under krigen, og at han [fik varige mén som følge heraf]. Ansøgeren har endelig som asylmotiv henvist til de generelle forhold i Irak. Ansøgeren har til støtte herfor anført, at landet er usikkert og ustabilt. Ansøgeren har endvidere anført, at der er risiko for bombardementer, at man kan blive tvunget til at tjene i militæret, at ansøgeren ikke ved, hvor han skal bo i Irak, ligesom at han ikke taler sproget særlig godt. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren er irakisk statsborger. Der er herved lagt vægt på, at ansøgerens far i forbindelse med en familiesammenføringssag [i foråret 2008] har oplyst, at han og ansøgeren var irakiske statsborgere. Der er endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har fået udstedt et irakisk nationalitetspas. Der er i samme forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorledes han har fået udstedt dette pas. Under nævnets behandling har ansøgeren forklaret, at han købte pas til sig selv og sin bror i en butik ved grænsen til Saudi Arabien. Derimod har han under sin oplysnings- og motivsamtale [i sommeren 2021] oplyst, at hans far fik udstedt dokumenter til ham, hvorefter han udrejste af Irak som ni til ti-årig. Til sin partshøringssamtale [i sommeren 2021] har ansøgeren derimod forklaret, at han som 12-årig selv stod for at få udstedt sit pas på et kontor i Bagdad. Endelig er der lagt vægt på, at ansøgerens far vedholdende har fastholdt at være irakisk statsborger, og at hans bror også er irakisk statsborger. Det er Flygtningenævnets vurdering, at det ikke kan lægges til grund, at ansøgeren vil være udsat for asylbegrundende forfølgelse i Irak, hvorfor han ikke kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgeren har oplyst, at han er i et modsætningsforhold til [sine nære familiemedlemmer] og som har truet med at sende familie- eller klanmedlemmer efter ham i Irak. Der lægges ved denne vurdering vægt på, at ansøgeren til sin oplysnings- og motivsamtale [i sommeren 2021] har oplyst, at han ikke har nogen familiemedlemmer i Irak. Der lægges endvidere vægt på, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hans [nære familiemedlemmer] på anden måde vil kunne efterstræbe ham i Irak, herunder lokalisere og udsætte ham for asylretlig forfølgelse i Irak. Det kan heller ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgeren ved en udsendelse til Irak frygter at blive tilbageholdt af de irakiske myndigheder, hvilket beror på ansøgerens egen formodning. Der er således ikke oplysninger, som understøtter, at de irakiske myndigheder tilbageholder udvisningsdømte ved ankomst i Irak. Endelig kan det ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgeren frygter at blive udsat for forfølgelse, fordi han er konverteret fra shia-islam til sunni-islam. Der er herved lagt vægt på, at det fremgår af baggrundsoplysninger, at irakisk lov forbyder muslimer at frafalde islam og konvertere til andre religioner, mens der ikke er oplysninger om, at det er ulovligt at konvertere fra en gren af islam til en anden. Endvidere er der lagt vægt på, at det ikke er sandsynliggjort, at ansøgeren i Irak vil risikere at blive udsat for asylretlig forfølgelse fra lokalbefolkningen eller andre på grund af hans konvertering, hvilket alene beror på hans egen formodning. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2022/2/edo
