Nævnet stadfæstede i december 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende et ægtepar fra Irak. Indrejst i 2015.Flygtningenævnet udtalte:Den mandlige klager er etnisk araber og sunnimuslim fra [by], Mosul, Irak. Klageren har oplyst at have været inaktiv medlem af Baath-partiet fra 1973 til Saddam Husseins fald i 2003. Han var kun medlem, fordi han blev tvunget til det. Den kvindelige klager er etnisk araber og sunnimuslim fra [by], Mosul, Irak. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i sommeren] 2016 klagerne opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Under den oprindelige asylsag henviste den mandlige klager som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygtede Islamisk Stat, fordi de ikke ville acceptere en tilbagevenden efter udrejse, og at Islamisk Stat ville gøre alvor af deres trusler om at bortføre ham, hvis han spurgte ind til sine sønners bortførsel igen. Den mandlige klager har til støtte herfor oplyst, at Islamisk Stat kom til Mosul den 10. juni 2014, og at hans sønner blev bortført fra familiens bopæl [i efteråret] 2014, mens han var på arbejde. Under den oprindelige asylsag henviste den kvindelige klager som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygtede Islamisk Stat, fordi de ikke ville acceptere en tilbagevenden efter udrejse, og at Islamisk Stat ville gøre alvor af deres trusler om at bortføre hendes ægtefælle, hvis han spurgte ind til deres sønners bortførsel igen. Klageren oplyste til støtte for sit asylmotiver, at Islamisk Stat kom til Mosul den 10. juni 2014, og at hendes sønner blev bortført fra familiens bopæl [i efteråret] 2014, mens hun var hjemme. Udlændingestyrelsen har [i foråret] 2020 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagernes opholdstilladelser i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Udlændingestyrelsen har vurderet, at klagerne har opnået deres opholdstilladelser ved svig, og at grundlaget for opholdstilladelserne ikke længere er til stede. Den mandlige klager har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse henvist til, at han frygter at vende tilbage, fordi al-Hashd al-Shaabi, de folkelige mobiliseringsenheder, har kontrollen over Mosul, og han frygter, at de vil begå overgreb på ham, fordi han tidligere har boet i et område, [by], som var kontrolleret af Islamisk Stat. Klageren har som asylmotiv videre henvist til, at han stadig frygter Islamisk Stat, da de har sovende celler, som kunne udsætte ham for overgreb. Den kvindelige klager har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse henvist til, at hun frygter at vende tilbage, fordi der i Irak hersker lovløshed, og fordi det er usikkert at bo i Irak. Klageren har som asylmotiv videre henvist til, at hun frygter den shiitske milits ved navn al-Hashd al-Shaabi. Klageren har som asylmotiv endelig henvist til, at hun stadig frygter Islamisk Stat, idet de har sovende celler i området. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagernes oprindelige asylmotiv til grund, idet det er Flygtningenævnets vurdering, at klagernes forklaring om deres sønners tilbageholdelse hos Islamisk Stat ikke er sandfærdig. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at den mandlige klager under mødet i Flygtningenævnet har bekræftet, at han [i foråret] 2016 på sin søn Ahmeds Facebookprofil kommenterede et foto af [A] i et europæisk villakvarter. Flygtningenævnet lægger på baggrund af billedet til grund, at [A] senest [i foråret] 2016 befandt sig i Europa. Den mandlige klager har imidlertid under asylsamtalen i Udlændingestyrelsen [i foråret] 2016 forklaret, at han har haft kontakt med sine sønners ægtefælle, med sine brødre, og med sine døtre i Mosul, og at ingen af dem har kunnet fortælle noget om klagernes sønner. Under forlængelsessamtalen [i vinteren] 2020 har den mandlige ansøger først forklaret, at hans sønner var fængslet til [sommeren] 2015, det vil sige i omkring 6 måneder. Da han blev foreholdt, at han hverken har oplyst om løsladelsen under oplysnings- og motivsamtalen i [efteråret] 2015 eller asylsamtalen i [foråret] 2016, ændrede han forklaring til, at sønnerne var tilbageholdt indtil 2016, og at han fik at vide, at de var løsladt 5 dage inden, klagerne fik opholdstilladelse [i sommeren] 2016. Disse divergenser svækker klagernes generelle troværdighed. Det fremgår endvidere af sagen, at Udlændingestyrelsen har konstateret, at klagernes søn [A] har lagt et billede på sin Facebookprofil [i vinteren] 2014. Flygtningenævnet bemærker, at denne dato dels er i den periode, hvor klagerens sønner angiveligt var tilbageholdt af IS, og dels forud for [vinteren] 2015, hvor den mandlige klager efter sin forklaring var til møde hos Islamisk Stat og spurgte efter sine sønner. Endelig bemærker Flygtningenævnet, at Udlændingestyrelsen har konstateret, at klagernes søn [B] har lagt et foto på sin Facebookprofil [i efteråret] 2015, at han [i vinteren] 2016 har lagt et foto op, som er taget foran domkirken i Aachen i Tyskland, og at klagernes søn [C] [i foråret] 2015 har lagt et foto op på sin facebookprofil. På denne baggrund lægger Flygtningenævnet til grund, at klagerne har afgivet urigtige oplysninger om, hvorvidt deres sønner var tilbageholdt, og at de har opnået opholdstilladelse ved svig. Klagernes forklaring under mødet i Flygtningenævnet om, at det var sønnernes ægtefæller, der lagde billederne op på sønnernes Facebookprofiler, tilsidesættes som usandsynlig. Det kan herefter ikke lægges til grund, at klageren ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for asylrelevant forfølgelse eller overgreb. Betingelserne for at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i Danmark er opfyldt under henvisning til, at opholdstilladelsen er opnået ved svig, jf. udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 1. Udlændingestyrelsen har indledt sagen om nægtelse af forlængelse [i foråret] 2019, og der skal derfor ske en vurdering efter den tidligere bestemmelse i udlændingelovens § 19, stk. 7, jf. dagældende lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, jf. § 26, stk. 1, om, hvorvidt en udvisning må antages at virke særlig belastende. Efter Flygtningenævnets praksis er der ved opnåelse af opholdstilladelse ved svig udvist en sådan egen skyld, at hensynet til klageren selv, herunder om inddragelsen må antages at virke særligt belastende, ikke kan tillægges samme vægt, som i andre sager, hvor der overvejes nægtelse af forlængelse af andre grunde end svig. Klagerne er [i sommeren] 2015 indrejst i Danmark i en alder af 65 og 67 år. De har deres ene søn og to af den mandlige ansøgers brødre i Danmark. De har fortsat familie i Irak i form af fire døtre, to af den mandlige ansøgers brødre og to af den kvindelige ansøgers søstre. På grund af klagerens alder, har de ikke været tilknyttet arbejdsmarkedet i Danmark. Begge klagerne har en række helbredsmæssige problemer, hvilket de også havde da de udrejste af Irak. De helbredsmæssige problemer er ikke af en sådan karakter, at de i sig selv kan tillægges stor vægt i afvejningen. Efter en samlet vurdering af klagernes forhold på den og det forhold at opholdstilladelsen er opnået ved svig, finder Flygtningenævnet ikke, at nægtelse af forlængelse af klagernes opholdstilladelser vil være særlig belastende for klagerne, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 2, nr. 1, og dagældende § 19, stk. 7, jf. § 26, stk. 1. Irak/2021/33/eeb
