Koens og aeresrelateret forfoelgelse - Anden forfoelgelse
Nævnet stadfæstede i december 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte:"Ansøgeren er etnisk irakisk turkmensk og sunnimuslim af trosretning fra [By], Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter sin familie. Hun blev i en alder af 13- til 15-årig tvangsgift. Ansøgeren forsøgte at modsætte sig ægteskabet, men dette var ikke muligt, idet [et familiemedlem] beordrede hende til at acceptere ægteskabet. Ansøgeren har videre henvist til, at hendes ægtefælle udøvede gentagne seksuelle overgreb mod hende, samt at han var voldelig over for hende. Ansøgeren har videre henvist til, at [et familiemedlem] truede med at slå hende ihjel, såfremt hun blev skilt fra hendes ægtefælle. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hun herefter blev skilt fra sin ægtefælle, og indespærret i et rum af hendes familie. Under indespærringen blev der begået vold mod ansøgeren, og hun blev ligeledes truet med en kniv. Ansøgeren har under mødet i Flygtningenævnet endvidere henvist til, at hun frygter sin tidligere ægtefælle i Irak, [A], og hans familie, og hendes ægtefælle i Danmark, [B], og hans familie i Irak. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit oprindelige asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på de divergenser og forhold, der er anført i Udlændingestyrelsens afgørelse. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende – herunder i sin forklaring [i vinteren] 2014 for Migrationsverket i Sverige – om sit forhold til [Navn på relation] og om, hvordan hun kom ud af huset i forbindelse med sin flugt fra sin families hjem. For så vidt angår ansøgerens frygt for sin tidligere ægtefælle i Irak, [A], og sin ægtefælle i Danmark, [B], og deres familier, finder Flygtningenævnet, at det alene beror på ansøgerens egen formodning, at de vil udsætte hende for overgreb. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke har forklaret, at [A] eller [B] har fremsat trusler herom. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse." Irak/2021/32/MSI
