Nævnet stadfæstede i december Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2014.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunnimuslim fra Mosul, Irak. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i sommeren] 2015 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygtede at blive slået ihjel af Islamisk Stat, idet han nægtede at lade sig hverve. Efter Islamisk Stat overtog Mosul begyndte medlemmerne af Islamisk Stat at tage madvarer fra klagerens forretning uden at betale herfor, hvorefter klageren måtte lukke butikken, idet der ikke var flere varer tilbage. Dagen efter opsøgte medlemmerne af Islamisk Stat klagerens bopæl og oplyste, at klageren skulle tilslutte sig dem, idet han ikke længere arbejdede eller studerede, og hvis han ikke tilsluttede sig dem ville de slå ham ihjel. Klageren udrejste herefter fra Mosul samme dag. Udlændingestyrelsen har [i sommeren] 2021 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for klagerens opholdstilladelse ikke længere er til stede. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse fortsat henvist til sit oprindelige asylmotiv, og har endvidere henvist til, at han frygter at al-Hashd al-Shabi-militsen vil hævne sig på klageren, idet de mistænker ham for at have tilsluttet sig Islamisk Stat. Klageren har endelig henvist til, at der ikke er nogen generel sikkerhed i Irak. Flygtningenævnet er enig i Udlændingestyrelsens resultat og begrundelsen herfor. Flygtningenævnet bemærker herudover, at det forhold, at Islamisk Stat angiveligt forsøgte at hverve klageren ved at opsøge ham på bopælen, ikke kan føre til et andet resultat. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at klageren uanset dette ikke kan anses for at være således profileret i forhold til Islamisk Stat, at klageren som følge heraf risikerer overgreb eller forfølgelse fra Islamisk Stat. Flygtningenævnet lægger i den forbindelse tillige vægt på den tid, der er forløbet, siden klageren flygtede fra Mosul, og på, at Islamisk Stat ikke længere har kontrollen over Mosul. Flygtningenævnet bemærker ved vurdering af EMRK artikel 8, at klageren ikke har et familieliv i Danmark. Flygtningenævnet bemærker videre i forhold til klagerens privatliv i Danmark, at det forhold, at klagerens ophold i Danmark rettelig skal regnes fra klagerens indrejse i Danmark, og at klageren nu har opholdt sig i Danmark og har haft arbejde i yderligere cirka fire måneder siden Udlændingestyrelsens afgørelse, ikke kan føre til, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2021/31/imbs
