Nævnet stadfæstede i november 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.Flygtningenævnet udtalte:Klageren er etnisk araber og sunnimuslim fra Mosul, Irak. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i sommeren] 2016 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at Islamisk Stat havde kontrollen over Mosul, og at de hvervede alle unge mænd i byen. Ved en tilbagevenden til Irak frygtede klageren at blive slået ihjel af Islamisk Stat, idet han ikke ønskede at tilslutte sig dem. Klageren henviste endvidere til de generelle forhold for sunnimuslimer i Irak, herunder at sunnimuslimer undertrykkes og ydmyges af den shiitiske regering, det shiitiske politi og militær. Udlændingestyrelsen har [i efteråret] 2021 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for klagerens opholdstilladelse ikke længere er til stede. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse henvist til, at han frygter sovende Islamisk Stat-celler, idet de betragter klageren som forræder. Klageren frygter også, at militser, som har kontrollen over Mosul, vil betragte klageren som forræder, eftersom han boede i Mosul, men flygtede, da Islamisk stat havde kontrollen over byen. Videre har klageren som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive udsat for overgreb af en ukendt klan. Til støtte herfor har klageren oplyst, at hans fætter i 2019 har haft et ”forbudt” forhold til en pige, som tilhører denne klan. Klagerens fætter og pigen blev efterfølgende slået ihjel af klanen, som pigen tilhører. Omkring 40 dage efter blev en fætter til pigen slået ihjel af klagerens fætters familie. Klageren opnåede oprindeligt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, under henvisning til, at det ikke kunne afvises, at han ved en tilbagevenden til Irak ville være i risiko for at blive udsat for overgreb fra Islamisk Stat som følge af, at han ikke tilsluttede sig dem. Af baggrundsoplysningerne, herunder de baggrundsoplysninger, som Udlændingestyrelsen har henvist til, fremgår, at Islamisk Stat mistede kontrollen med Mosul i 2017, og at de irakiske sikkerhedsstyrker i dag har kontrollen med Mosul. Efter klagerens oprindelige forklaring lægger Flygtningenævnet til grund, at klageren ikke er særlig profileret i forhold til Islamisk Stat, idet klageren blev forsøgt rekrutteret som led i en generel rekruttering blandt unge mænd i Mosul. Det forhold, at klageren nu har forklaret, at nogle af hans kammerater tilsluttede sig Islamisk Stat, kan ikke føre til en anden vurdering. De forhold, der oprindeligt begrundede klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, er således ikke længere til stede, og hans opholdstilladelse kan derfor ikke forlænges på grundlag af hans oprindelige asylmotiv. Flygtningenævnet er endvidere, af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen, enig i, at det ikke vil være i strid med Danmarks internationale forpligtigelser at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse. Det forhold, at klageren nu har fået arbejde som taxachauffør, kan ikke føre til en anden vurdering. Klageren har som nye asylmotiver over for Udlændingestyrelsen henvist til, at han frygter shiamuslimske militser i Mosul, da han selv er sunnimuslim, og til at han i Irak har en verserende klankonflikt. Flygtningenævnet er af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen, enig i, at heller ikke disse forhold er asylbegrundende. For Flygtningenævnet har klageren som asylmotiv tillige henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak, vil være i risiko for at blive indkaldt til militærtjeneste. Allerede da der efter de foreliggende baggrundsoplysninger ikke pt. er tvungen militærtjeneste i Irak, er dette forhold heller ikke asylbegrundende. Sammenfattende har klageren således ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Da Flygtningenævnet ikke finder grundlag for at udsætte sagen på nærmere at få belyst klagerens brors asylforhold i Østrig, stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse. Irak/2021/30/EEB
