Nævnet meddelte i november 2021 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Eritrea. Indrejst i 2020.Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk tigrinya og ortodoks kristen. Ansøgeren har oplyst, at han er født i Addis Ababa, Etiopien, men at han er statsborger i Eritrea. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Eritrea frygter, at han vil blive tvunget til at aftjene nationaltjeneste, og at han vil blive fængslet. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han ikke har aftjent sin nationaltjeneste, og at han er udrejst ulovligt af Eritrea. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Etiopien vil blive pågrebet af myndighederne. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han er fra Eritrea, og at han har opholdt sig ulovligt i Etiopien størstedelen af sit liv, og at han vil blive afhørt om sin identitet. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring om sin nationalitet, herunder asylgrundlag, til grund. Ansøgeren har forklaret konsistent omkring sin nationalitet både over for Udlændingestyrelsen og Nævnet. Ansøgeren har forklaret detaljeret og troværdigt om baggrunden for, at han gennem agenter fik udstedt et falsk etiopisk pas, idet han ønskede at rejse til Europa og søge asyl. Ansøgeren har tillige forklaret om baggrunden for, at han rejste tilbage til Etiopien, hvor han søgte om visum til Sverige. Ansøgerens forklaring underbygges af de fremlagte midlertidige eritreiske Id-kort udstedt i 1992 og 1993 tilhørende hans forældre, og som skulle benyttes i forbindelse med afstemning om selvstændighed for Eritrea i 1993. Ansøgerens oplysninger omkring udstedelsen af midlertidige eritreiske Id-kort er støttet af baggrundsoplysningerne. Ansøgeren har også fremlagt Id-kort og en opholdstilladelse i Sverige tilhørende ansøgerens fastre, [A] og [B]. Af disse dokumenter fremgår det, at fastrene oprindeligt var eritreiske statsborgere. Efterfølgende har fastrene opnået svensk statsborgerskab. Endelig har ansøgeren fremlagt sin mors Refugee ID Card, fra 2015, hvoraf det fremgår, at hun er fra Eritrea. På den baggrund har ansøgeren sandsynliggjort, at hans nationalitet er eritreisk. Ansøgeren skal derfor asylretligt bedømmes i forhold til Eritrea. Efter baggrundsoplysningerne omkring aftjening af nationaltjeneste i Eritrea, vil ansøgeren, der er 24 år, ved en tilbagevenden til Eritrea være i reel risiko for at blive tvunget til at udføre nationaltjeneste og straffet for en unddragelse heraf. På denne baggrund og da ansøgeren er udrejst illegalt af landet, har ansøgeren sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Eritrea vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor klageren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Erit/2021/16/juri
