Nævnet hjemviste i januar 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Den Demokratiske Republik Congo. Indrejst i 2016 som familiesammenført til sin ægtefælle. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk [etnicitet] og katolik fra [by A], Syd Kivu, Den Demokratiske Republik Congo. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af sine fem farbrødre og folk fra hans tidligere landsby, fordi han tidligere har været gift med en kvinde, som af disse personer bliver betragtet som etnisk tutsi. Han har til støtte herfor oplyst, at han, efter sin fars død, i 2004 flyttede med sin familie til [landsby A], [region B], fordi det blev for dyrt at bo i [by A]. Hans fem farbrødre var overraskede over, at han turde at flytte dertil sammen med en tutsi. De og flere andre mænd fra landsbyen afhørte ham i to timer tre måneder efter flytningen. Den [dato i vinteren 04/05] om aftenen kom ansøgerens fars ven til deres bopæl for at advare dem om, at hans farbrødre og andre mænd fra landsbyen var på vej og ville slå ansøgeren og hans familie ihjel. Ansøgeren kunne høre dem komme syngende og flygtede straks. Derudover har han som asylmotiv henvist til, at han frygter rebelgrupperne i Kivu-regionen. Han har til støtte herfor oplyst, at grupperne slår hvem som helst ihjel for at sabotere myndighederne. De opererer i alle landsbyer i Syd Kivu og også mange steder i Nord Kivu. Flygtningenævnet finder som Udlændingestyrelsen, at ansøgerens forklaring om, at hans fem farbrødre og flere folk fra landsbyen [landsby A], [region B], vil slå ham ihjel på grund af hans tidligere ægteskab, også efter forklaringen for nævnet må tilsidesættes som utroværdig. Flygtningenævnet har ud over de af Udlændingestyrelsen fremhævede momenter tillige fundet det usandsynligt, at farbrødrene – trods forevisning af den tidligere ægtefælles dokumentationspapirer - skulle fastholde, at den tidligere ægtefælle er tutsi på grund af ansigtstræk, som ansøgeren har forklaret divergerende om. Flygtningenævnet finder på det foreliggende ikke grundlag for at hjemvise sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på indhentelse af asylakter fra Uganda, som påberåbt af ansøgerens advokat. Flygtningenævnet tiltræder herefter, at ansøgeren ikke er i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Det fremgår af Migrationsverkets rapport af 24. juni 2021, ”Rättsligt Ställningstagande. Säkerhetssituationen i visse delar av Demokratiska republikken Kongo (DRK)”, at det er vurderet, at situationen i visse regioner i Den Demokratiske Republik Congo, herunder Syd Kivu, på nuværende tidspunkt er af en sådan karakter, at enhver vil være i risiko for overgreb i strid med EMRK´s artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. At der består en reel risiko for sådanne overgreb blandt andet i Syd Kivu-regionen understøttes også af de i øvrigt foreliggende baggrundsoplysninger. Flygtningenævnet finder herefter, at situationen i Syd Kivu, Den Demokratiske Republik Congo, på nuværende tidspunkt er af en sådan karakter, at betingelserne i udlændingelovens § 7, stk. 3, er opfyldt, jf. herved tillige Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011, Sufi og Elmi vs. UK. Det følger heraf, at der skal foretages en vurdering af, om der eksisterer et internt flugtalternativ, IFA. I den forbindelse skal der tages stilling til, om en del af hjemlandet kan udgøre et internt flugtalternativ, og om det er rimeligt at forvente, at ansøgeren tager ophold der. Flygtningenævnet ses ikke tidligere på det nu foreliggende grundlag at have meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, til ansøgere fra Syd Kivu-regionen i Den Demokratiske Republik Congo. Under sagens behandling i Udlændingestyrelsen blev der ikke foretaget en vurdering af spørgsmålet om et internt flugtalternativ. Henset hertil samt til oplysningerne om, at de generelle forhold i store dele af Den Demokratiske Republik Congo må betegnes som vanskelige, men ikke i sig selv er asylbegrundende, finder Flygtningenævnet, at spørgsmålet om et internt flugtalternativ bør vurderes af Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet hjemviser derfor sagen til Udlændingestyrelsen.” demo/2022/1/rila
