Nævnet stadfæstede i juni 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar fra Colombia. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske mestizo og kristen katolik af trosretning fra [en by i] Colombia. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af guerillabevægelsen Ejército de Liberación Nacional (ELN), samt at han ikke kan betale gælden til sine firmaer, og at han dør af sin […] sygdom, fordi han ikke har nogen sundhedsforsikring. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter ELN og politiet, fordi han har indgivet en politianmeldelse vedrørende truslerne. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han er udrejst af Colombia, fordi personer fra guerillabevægelsen ELN opsøgte ham i hans firma [i sommeren] 2018 og truede ham på livet med en pistol. Ansøgeren skulle betale 10 millioner pesos til finansiering af blandt andet våben, ellers ville guerillabevægelsen slå ansøgeren og hans familie ihjel. Ansøgeren skjulte sig herefter på sin bopæl [hen mod udgangen af sommeren] 2018. Ansøgeren blev herefter diagnosticeret med […] og indlagt på hospitalet. Ansøgeren modtog telefoniske trusler på livet, imens han var indlagt. I [vinteren] 2018 blev ansøgeren udskrevet fra hospitalet. Ansøgerne fik at vide, at nogle personer havde spurgt efter ham hos hans naboer. I [begyndelsen af] 2019 modtog ansøgeren den seneste telefoniske trussel. Ansøgeren har videre oplyst, at politiet i Colombia er korrupt, hvorfor han er i endnu større risiko, idet han har indgivet en politianmeldelse vedrørende truslerne. [I foråret] 2019 udrejste ansøgeren, hans ægtefælle og datter, legalt af Colombia til Danmark. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel og at hendes datter vil blive kidnappet af ELN eller Fuerzas Armadas Revolucionarias de Colombia (FARC) på grund af hendes ægtefælles konflikt og den generelle kriminalitet i landet. Ansøgeren har videre henvist til, at hun frygter ELN og politiet, fordi hendes ægtefælle har indgivet en politianmeldelse vedrørende truslerne. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hendes ægtefælle [i sommeren] 2018 blev opsøgt af bevæbnede personer i sin virksomhed og udsat for afpresning. Ansøgeren og hendes ægtefælle gemte sig herefter på deres bopæl. [I sommeren] 2018 blev ansøgerens ægtefælle indlagt på hospitalet, hvor han modtog truende opkald fra ukendte personer. I [slutningen af] 2018 blev ansøgerens ægtefælle udskrevet fra hospitalet og tog ophold på deres bopæl. [I foråret] 2019 udrejste ansøgeren, hendes ægtefælle og datter, legalt af Colombia til Danmark. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaring om deres asylmotiv til grund. Uanset Flygtningenævnet har taget hensyn til, at den mandlige ansøger under sin asylsamtale var belastet af sin sygdom, har ansøgerne, såvel enkeltvis som indbyrdes, forklaret divergerende om centrale dele af deres asylmotiv. Under oplysnings- og motivsamtalen og under nævnsmødet har den mandlige ansøger forklaret, at han fik en uges frist til at betale 10 million pesos, mens han til asylsamtalen har forklaret, at fristen blev fastsat til to uger. Den kvindelige ansøger har under begge samtaler med Udlændingestyrelsen forklaret, at ægtefællen blev afkrævet to millioner pesos, ligesom den kvindelige ansøger har forklaret, at ægtefællen først fortalte hende om kravet, da de kom hjem til deres bopæl, mens den mandlige ansøger har forklaret, at han fortalte sin ægtefælle om episoden, mens de stadig opholdt sig på virksomheden. Den mandlige ansøger har videre forklaret forskelligt om, hvem der var til stede på virksomheden, da mændene opsøgte ham. Til oplysnings- og motivsamtalen har han forklaret, at der, foruden ham selv, var to sekretærer og datteren til stede, til asylsamtalen, at der var en sekretær, en lagermand og datteren til stede, mens han under nævnsmødet har forklaret, at to sekretærer, en lagermand og datteren var til stede. Videre har den mandlige ansøger forklaret, at han efter [sommeren] 2018 ikke personligt er blevet opsøgt, mens den kvindelige ansøger har forklaret, at nogen forsøgte at opsøge hendes ægtefælle, mens han var hospitalsindlagt, ligesom nogen i samme periode havde spurgt efter ham på virksomheden. Den mandlige ansøger har under nævnsmødet forklaret, at han modtog tre telefonopkald, det sidste i [begyndelsen af] 2019, mens han til oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at han modtog syv telefonopkald. Om det sidste telefonopkald har den mandlige ansøger under nævnsmødet forklaret, at han igen blev afkrævet betaling, mens han i sit asylansøgningsskema har anført, at han blev truet til at flytte fra byen. Videre har den mandlige ansøger under sine samtaler med Udlændingestyrelsen forklaret, at han modtog det sidste opkald [i slutningen af] 2018 eller [begyndelsen af] 2019. Endelig har den mandlige ansøger under sin oplysnings- og motivsamtale forklaret, at han tror, men ikke er sikker på, at de mænd, der opsøgte ham, kom fra ELN, mens han til såvel asylsamtalen som under nævnsmødet har forklaret, at mændene sagde til ham, at de kom fra ELN. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at det forekommer påfaldende, at den mandlige ansøger, hvis han inden for en fastsat frist er blevet afkrævet penge, ikke har modtaget betalingsinstrukser, og ligeledes påfaldende at familien ikke er blevet opsøgt på bopælen, hvor de opholdt sig i længere perioder, både før og efter den mandlige ansøgers hospitalsindlæggelse og efter betalingsfristens udløb. Flygtningenævnet har ligeledes lagt vægt på indholdet af en SMS-korrespondance mellem den mandlige ansøger og hans mor og søster, hvorefter alene den mandlige ansøgers sygdom og behandling heraf er omtalt som årsag til familiens udrejse, sammenholdt med den mandlige ansøgers forklaring under nævnsmødet om, at han anmeldte truslerne til politiet – cirka otte måneder senere og umiddelbart før familiens udrejse af Colombia – for at have dokumentation til brug for en ansøgning om politisk asyl. Indholdet af SMS-korrespondancen skal ligeledes ses i sammenhæng med, at den mandlige ansøger ligeledes har forklaret divergerende om, hvornår han fortalte sin mor om truslerne. Den mandlige ansøger har under nævnsmødet forklaret, at han først i Danmark fortalte sin mor om konflikten, til oplysnings- og motivsamtalen, at han i Colombia havde fortalt sin mor om telefonopkaldene, og under asylsamtalen at han inden udrejsen havde fortalt sin mor om konflikten, og senere under samme samtale, at han fortalte sin mor om det, den dag han udrejste. De forudgående episoder, der ligger langt tilbage i tid – et hjemmerøveri i 2007, opsøgninger af familiemedlemmer i 2009 og 2012 samt drabet på en onkel i 2010/2011 – må anses for enkeltstående kriminelle handlinger, der ikke i sig selv er asylbegrundende. Det forhold, at den mandlige ansøger måtte have gæld i Colombia, og at han ikke har en sundhedsforsikring, er ikke asylbegrundende forhold. Ej heller de generelle forhold i Colombia er af asylbegrundende karakter. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Colombia vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Colo/2021/9/smla
