Nævnet stadfæstede i marts 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Colombia. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk colombianer og kristen katolik af trosretning fra Manizales, departementet Caldas, Colombia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af to guerillagrupperinger, Fuerzas Armadas Revolucionarias de Colombia (FARC) og Ejército de Libeación Nacional (ELN), idet han har nægtet at tilslutte sig dem. Som støtte for sit asylmotiv har ansøgeren henvist til, at han i 2009 besluttede sig for at flytte til Dos Quebrados, hvor ansøgerens kæreste, [X’s], forældre boede. Her begyndte ansøgeren med at arbejde på en kvægfarm sammen med [X’s] far. Efter et stykke tid gik det op for ansøgeren at [X] havde forbindelse til FARC. Han havde ligeledes opdaget, at FARC begyndte at holde øje med ham. I [efteråret] 2019 henvendte en soldat fra FARC sig til ansøgeren, som bad ham om at udføre en tjeneste, som bestod i, at ansøgeren skulle hente tre personer fra en lille bådhavn og bringe dem tilbage til Dos Quebrados. Ansøgeren indvilgede i at udføre tjenesten, betinget af, at han ikke skulle involveres i FARCs aktiviteter fremadrettet. Efter et stykke tid fandt ansøgeren ud af, at [X’s] onkel var kommandant i FARC. På baggrund af dette besluttede ansøgeren sig for at gøre ende på forholdet til [X]. Han fortsatte dog med at arbejde på kvægfarmen. Herefter begyndte FARC med at henvende sig til ansøgeren hver måned, hvor de bad ham om at udføre tjenester, der omfattede at hente kvæg, heste eller varer fra bådhavnen. Han følte, at der var tale om en ordre fra FARC og han indvilgede derfor hver gang i at udføre disse tjenester uden at stille spørgsmål. FARC soldaterne foreslog jævnligt, at ansøgeren lod sig rekruttere, men han nægtede dette. Efter at dette havde stået på i to år, besluttede han sig for at flytte til Santander. I sommeren 2012 blev ansøgeren opsøgt af en FARC soldat, der truede ansøgeren, fordi han var flyttet til Santander. FARC soldaten ville tage ansøgeren tilbage til Dos Quebrados for at tilslutte sig FARC, men da ansøgeren nægtede dette, tog soldaten afsted alene. Et år senere blev han opsøgt af en anden FARC soldat, som truede ham og sagde, at han skulle tilslutte sig FARC. Ansøgeren forklarede soldaten, at han skulle færdiggøre sit arbejde på farmen og at han dernæst ville tilslutte sig FARC. Soldaten accepterede dette og tog afsted. Herefter tog ansøgeren til Manizales, hvor han boede skiftevis hos sin mor, bror og søster.Et halvandet år senere blev ansøgeren opsøgt af FARC soldater igen, og denne gang tvang de ham ind i en bil, hvor de kørte ham til et sted uden for Manizales. De smed ansøgeren ud af bilen og fortalte ham, at han fik en sidste chance til at beslutte sig for at tilslutte sig FARC eller blive slået ihjel. De efterlod ansøgeren, som efterfølgende tog hjem. Efter en måned forlod han Manizales og flyttede til San Jose del Nus. Efter en længere rolig periode uden opsøgninger blev han orienteret om, at hans bror i [foråret] 2015 blev slået ihjel af ELN i Dos Quebrados. I 2017 flyttede han tilbage til Manizales, og et år senere blev han igen opsøgt af en FARC soldat, som fortalte ham, at de fortsat ventede på, at han tilsluttede sig dem. I [efteråret] 2019 forlod ansøgeren Colombia, da han var bange for at blive slået ihjel for at nægte at tilslutte sig FARC. Flygtningenævnet finder ikke grundlag for at afvise ansøgerens forklaring om sin konflikt med to guerillagrupperinger, FARC og ELN. Ansøgerens forklaring herom har dog ikke fremstået med den fornødne intensitet. Der er herved henset til, at ansøgeren efter sin forklaring til Udlændingestyrelsen i en periode på to år fra [efteråret] 2009 frem til 2011 en gang om måneden blev anmodet om at gøre tjenester for FARC, hvilket ansøgeren gjorde. Tjenesterne bestod blandt andet i at hente tre personer, kvæg, heste eller varer ved en lille bådehavn og bringe dem tilbage til byen Dos Quebrados, hvorefter ansøgeren flygtede til Santander. Fra sommeren 2012 til ansøgerens udrejse [i efteråret] 2019 har ansøgeren til Udlændingestyrelsen forklaret, at han er blevet opsøgt af FARC omkring en gang årligt, hvilket fortsatte efter ansøgeren var flyttet til Manisales, hvor ansøgeren boede skiftevis hos sin mor, søster og bror. I sin forklaring i Flygtningenævnet har ansøgeren imidlertid forklaret, at han i perioden fra 2009 til 2019 i alt er blevet opsøgt 4 – 5 gange af FARC og i alt har udført arbejde for FARC 3 gange. Ansøgeren har forklaret, at han ved opsøgningerne meddelte soldaterne fra FARC, at han ikke ville tilknytte sig FARC. Dette har alene resulteret i, at ansøgeren er blevet truet og ved en episode i 2014 at være tvunget ind i en bil og efterladt uden for Manisales. Ansøgerens forklaring om sin brors død i 2015 på grund af ELN og ansøgerens efterfølgende frygt for sit eget liv, kan ikke lægges til grund. Det beror alene på ansøgerens egen formodning, at drabet skulle have relation til ansøgeren. Der er herved henset til, at ansøgeren fortsat opholdte sig i Columbia i 4 år efter drabet og indtil sin udrejse [i efteråret] 2019, hvilket var 1 år efter den seneste opsøgning. Flygtningenævnet har endelig henset til, at ansøgeren først 16 dage efter sin indrejse i Danmark ansøgte om asyl. Endelig bemærkes, at de generelle forhold i Columbia ikke kan begrunde asyl. Flygtningenævnet finder på ovennævnte baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Columbia vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1 eller at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse”. Colo/2021/6/ehd
